– Vores rolle er ikke at fordømme livsstilsmedicin, men at rådgive om markedets tilbud og selvfølgelig informere om både det dårlige og det gode ved at bruge den type lægemidler.

Der er absolut ingen etisk slinger at spore hos farmakonom Ann-Mari Grønbæk fra Herning Løve Apotek, som mener, at det hverken er hendes eller andre farmakonomers job at bestemme, hvad der skal ligge på apotekets hylder.

– Vi er sat i verden for at rådgive apotekets kunder og patienter. Vores skrankestandarder og informationspligt, hvor alle inviteres til rådgivning og relevante spørgsmål, så vi kommer hele vejen rundt, skal overholdes, hvad enten det drejer sig om almindelig medicin eller livsstilsmedicin, forklarer hun.

Det etiske problem opstår, hvis rådgiver- og serviceringsrollen i forhold til livsstilsmedicin kommer til at optage og kræve mere tid hos nogle kunder end andre.

– Slankemidlet Alli er et godt eksempel på livsstilsmedicin, hvor det er vigtigt at differentiere kunderne, finde den rigtige målgruppe og uddanne dem, så de forstår, at produktet ikke blot er en nem løsning, men en livsstilsændring. Produktet stiller krav til brugeren, som skal overholdes, før medicinen virker optimalt, fortæller Ann-Mari Grønbæk.

Flere ressourcer

Hun er meget tilfreds med, at firmaet bag Alli brugte mange ressourcer på materiale til kunderne og kurser til farmakonomerne. Hun er ikke i tvivl om, at medicin til raske kommer til at kræve meget af farmakonomerne, blandt andet fordi de også skal kunne rådgive kunderne, så de bliver i stand til at tage en informeret beslutning om produkterne.

– I fremtiden kan jeg sagtens se, at man laver rådgivningsaftaler med firmaer, så de betaler os for at give deres kunder en ekstra god service. Selv er jeg parat til de ekstra udfordringer og øgede faglige kompetencer, fortsætter Ann-Mari Grønbæk.

En enkelt kommentar knytter hun dog til det øgede ansvar, som hun mener, sundhedsmyndighederne må tage i forbindelse med det nye fænomen. Der skal stilles hårde krav til medicin til raske, specielt til den information og viden om produkter, der skal gøres receptfri.

– Hvis de sundhedsansvarlige løsner op for brug af livsstilsmedicin, forventer jeg, at det følges op af en cost-benefit udregning, hvor der er taget højde for sundhedsrelevante bivirkninger og finansielle konsekvenser. Blandt andet kunne man måske overveje, om der i forbindelse med markedsføringen fra firmaernes side burde stilles en vis form for krav om økonomisk sikkerhed for eventuelle uforudsigelige problemer, slutter Ann-Mari Grønbæk.

FOREBYGGELSE FREM FOR BEHANDLING

Brugere af livsstilsmedicin er vidende og spændende at være i dialog med. Og farmakonomer har værktøjerne til at takle kommunikationen. Alligevel foretrækker Camilla Lindeblad fra Sønderbro Apotek i København at være en del af et ygdomsforebyggende sundhedsvæsen. – Det bliver en personlig udfordring at rådgive om Alzheimers medicin til raske, indrømmer hun

– Endnu ser vi kun en smule på apoteket, men der er ingen tvivl om, at en holdningsændring mod et mere udbredt medicinforbrug er på vej. Flere raske vil umiskendeligt finde løsninger i livsstilsmedicinen, forudser Camilla Lindeblad fra Sønderbro Apotek i København.

På Sønderbro handler det indtil videre – som på mange andre af landets apoteker – om Viagra, når det kommer til den receptpligtige medicin, og om visse produkter mod hårtab, når det er på OTC-siden. Og specielt på de blødere livsstilsmedicinske produkter opstår der ofte en ikke uinteressant dialog.

– Kunder til den type medicin er tit meget vidende og har sat sig grundigt ind i de produkter, de efterspørger. Så det er nemt at komme i dialog om vejledning og få håndteret de mange spørgsmål, der kommer undervejs, fortæller Camilla Lindeblad.

Det sunde perspektiv

På det faglige plan føler hun sig godt rustet til at håndtere fremtidens nye brugergruppe. – Men det bliver en personlig udfordring at rådgive raske til medicin, de måske ikke ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv får det bedre af, indrømmer hun.

– Vi skal ikke være fordømmende, og der vil altid være plads til alle holdninger – også at det er kundens eget frie valg, der afgør, om han eller hun vil bruge Alzheimers medicin uden en diagnose. Men jeg er da meget bevidst om, at det bliver udfordrende at skulle rådgive om produkter, som jeg måske ikke selv synes er livsnødvendige, understreger Camilla Lindeblad.

– Heldigvis er vi godt uddannede og har styr på de kommunikationsværktøjer, Pharmakon har udrustet os med, så jeg føler ikke, jeg mangler retningslinjer – kun et personligt engagement i problematikken.

Hvis Camilla Lindeblad skulle savne noget, er det en generel samfundsdebat om værdier, medieglorificerede ikoner og selvfølgelig forskellen mellem at forebygge og behandle.

– Privathospitalerne udfører såkaldte gastriske by-pass operationer på overvægtige. En del får efterfølgende komplikationer, som det offentlige hospitalsvæsen må tage sig af. Jeg er enig med Claus Møldrup i, at der skal en politisk prioritering og afklaring på plads, inden livsstilsmedicin for alvor trænger sig på.

– Og så har sundhedspolitikerne i snart mange år haft øget sundhedsforebyggelse på deres dagsorden. Det er et område, hvor apoteket fortsat gerne vil være en aktiv og væsentlig medspiller, slutter hun.