Hr. Hansen og Hr. Jensen er begge 50 år, og de bruger begge potensmidlet Viagra. Hr. Hansen er impotent som følge af diabetes. Hr. Jensen har fået en yngre kone og vil gerne kunne præstere på lagnerne. Begge historier illustrerer på glimrende vis, hvordan et klassisk lægemiddel, som i Hr. Hansens tilfælde skal behandle sygdom, også kan bruges til at opretholde en livsstil, nemlig Hr. Jensens.

Er der tale om en glidebane eller en helt naturlig udvikling? Professor ved Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet Claus Møldrup har gjort det til sin metier at undersøge og filosofere over, hvordan vi skal forholde os til, at raske i stigende udstrækning bruger endog stærke lægemidler. Han var blandt talerne på dette års FIP-kongres i Portugal, hvor han uddybede sine studier og blandt andet gjorde rede for apotekets rolle nu og i en meget nær fremtid.

Og der bliver ifølge Claus Møldrup ikke tale om et tilvalg fra apotekernes side:

– Det er mange år siden, apotekerne holdt op med at producere medicin, og de har været gode til at finde nye roller for eksempel i de nye prisbærende sundhedsydelser. Jeg forventer, at det farmaceutiske personale tager imod de faglige nye kompetencer, som livsstilsmedicinen kræver, og som vil blive betalt af de firmaer, der for alvor slår sig på det marked.

Etisk korrekt

– Kæderne har jo allerede indbygget nogle præferencer for, hvad de vil sælge og ikke vil sælge (anbefale) – specielt på OTC-produkterne. Rabatter og prisstruktur bestemmer derfor helt klart, hvad der ligger øverst i skufferne eller står bedst eksponeret på hylderne. Så set fra en etisk/økonomisk vinkel kan jeg ikke se, hvorfor man ikke skulle kunne tjene penge på også at sælge rådgivning, fortsætter Claus Møldrup.

Til gengæld mener han, at rådgivningsrollen bliver stærkt udvidet og kommer til at kræve ekstra ressourcer af blandt andet farmakonomerne.

– Rådgivningsopgaven, hvor det farmaceutiske personale skal hjælpe borgerne gennem junglen af nye livskvalitetsforlængende præparater, vil blive større og mere krævende.

– Og selvom man som farmakonom ikke får megen indflydelse på de nye teknologier og nye typer lægemidler, er det ikke ensbetydende med, at man ikke kan vokse med den nye faglige kompetenceudvikling, som vil følge med de nye livsstilsmedicinske produkter.

Produkt med et helt serviceprogram

Claus Møldrup henviser blandt andet til slankeproduktet Alli, hvor »dealen« ud over selve produktet er et helt serviceprogram med diagrammer, anden form for dialog og servicering, som er med til at knytte forbrugeren til produktet.

– Vi vil komme til at se øget service omkring livsstilsmedicinen. Der bliver tale om hele produktpakker med coaching og opfølgning, der kræver compliance fra brugernes side og øget rådgivning og servicering fra det farmaceutiske personale. Lægemiddelproducenterne får behov for at uddanne rådgivere til at uddanne forbrugerne. Ud over internet og mobil kommer kommunikationen til at ske via apoteket. Det giver personalet mere faglighed og kompetence, forklarer han.

I dag udgør 10 procent af vores samlede lægemiddelforbrug livsstilsmedicin. Fænomenet optager mere og mere spalteplads, men konkret har det rødder 30-40 år tilbage i tiden.

– P-piller er livsstilsmedicin! De har været med til at opretholde en livsstil, hvor kvinden fortsat kan få børn, men måske vælger at få dem på et tidspunkt, hvor de passer ind i uddannelse, karriere og planlægning. Og de ferietabletter man i 70’erne brugte til i et hug at køre til Gardasøen, de var også livsstilsmedicin, forklarer han.

Vi accepterer livsstilsmedicin

Claus Møldrups eget fakultet har bidraget med delundersøgelser til en endnu ikke offentliggjort international undersøgelse – The European Social Survey (ESS), som viser, at 51 procent af de adspurgte (knap 50.000 fra 25 forskellige europæiske lande) accepterer, at man tager hukommelsesfremmende medicin.

Netop den hukommelsesfremmende medicin – også kaldet neurologisk kosmetik – er et godt eksempel på den udvikling, der – som med Viagra – sker på området. Alzheimers medicin var for få år siden kun for svært syge med alvorligt hukommelsestab. Men kliniske studier på raske, der viser, at man får en 10-15 procent forbedret hukommelse med præparaterne, har lempet grænserne for, hvem der ønsker og kan få medicinen.

– Det er jo et filosofisk svært spørgsmål, hvad begrundelsen for ikke at tage et præparat, der kan forbedre vores hukommelse, er, så længe det er bivirkningsfrit, forklarer Claus Møldrup.

– Tidligere har vi afholdt os fra at tage medicin ud fra et sundhedsargument og – som i sportens verden – et argument om, at det var snyd.

– Men det er jo kun snyd, fordi vi har lavet regler om, at det er snyd. Vi har ingen regler i arbejdslivet for, hvor kreative og hukommelsesstærke vi må være.

Selvforskyldt sundhedsvæsen

Til gengæld mener Claus Møldrup, at vi er nødt til at se nærmere og mere kritisk på de økonomiske konsekvenser af at bevæge os fra patient- til forbrugerstadiet. For øget forbrug af livsstilsmedicin vil have nogle afsmittende effekter på resten af vores sundhedsvæsen.

– Myndighederne har den indstilling, at hvis folk selv betaler, så må de også selv bestemme, hvad de kaster sig ud i, uanset om det handler om Viagra eller kunstige bryster. Problemet er bare, at hvis der indtræffer nogle bivirkninger af implantaterne eller Viagra, så er det vores offentlige sundhedsvæsen, der skal bakke op og træde til, understreger Claus Møldrup.

– Vi betaler selv for vores valg af livsstil, som opfattes som en privatsag, men det er det offentlige sundhedsvæsen, der tager sig af konsekvenserne, når det går galt, og som bruger ressourcer, som måske havde været brugt bedre et andet sted.

– Og hver gang en sundhedsprofession er indblandet, lægger man beslag – i hvert fald et par timer – på en person i sundhedsvæsenet, der kunne have været brugt på noget mere alvorligt, konstaterer Claus Møldrup.

At få børn er en livsstil

Som eksempel nævner han barnløshed, der for blot 25 år siden ikke blev betragtet som en sygdom. Lige indtil der kom en ny teknologi, der kunne afhjælpe det.

– Pludselig blev det noget, specialister kunne tage sig af og dermed også en del af vores betalingssystem, som man kunne få tilskud til. Det er en livsstil at få børn, men det øgede forbrug af livsstilsmedicin belaster i stigende grad sundhedsvæsenet. En belastning, der skal opvejes af en prioritering af, om vi kunne have brugt ressourcerne anderledes, fremhæver Claus Møldrup.

Hidtil har vi i Danmark kunnet henholde os til, at vi som folkeslag skulle være medicinforskrækkede. Men den fordom skyder Claus Møldrup også i sænk. – Globaliseringen, medierne og vores større udsyn til verden via nettet har åbnet vores øjne for alt det, medicin kan gøre for os.

– Vi er kun forskrækkede i den Kierkegaardske forstand, at vi helst vil være fri for eksempel for at tage penicillin, men tingene er under forandring, og vi er ikke mere helt så danske, som vi plejer at være, slutter Claus Møldrup.

HVAD? Om definitionen på livsstils-medicin

HVEM? Claus Møldrup, professor ved Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet

Naturpræparaterne kom først med produkter, der skal opfylde vore drømme om at blive bedre til at klare hverdagen.

Der har altid været produkter, der gerne vil gøre vores hukommelse, søvn og kreativitet bedre. Men ifølge professor Claus Møldrup er naturmedicinen en god indikator på, hvad der vil komme på markedet.

– Et kik i krystalkuglen for kommende livsstilsmedicin vil være et kik på naturpræparaterne, siger han og understreger, at tilgangen til livsstilsmedicin ikke kun er styret af, hvad der ligger i pipelinen hos firmaerne, men i lige så høj grad af, hvad forbrugerne er villige til at bruge.

Og nyere undersøgelser, blandt andet fra studiet ESS, hvor Claus Møldrups institut deltager, viser, at vi i stigende grad er villige til at tage medicin, selvom vi er raske. Studiet, der omfatter knap 50.000 mennesker fra 25 lande, viser, at 51 procent accepterer at bruge hukommelsesmedicin, mens 38 procent synes, det er i orden at tage medicin mod hårtab, 18 procent for at tabe sig, 27 procent for at føle sig gladere og 36 procent for at få et bedre sexliv.

Historisk set er der to tilgange til begrebet livsstils-medicin. Den ene er, at alle lægemidler, vi bruger til livsstilssygdomme, er livsstilsmedicin. Det vil sige, at selv den kemoterapi, vi bruger til at bekæmpe rygerlunger med, skulle betegnes livsstilsmedicin. Definitionen burde ifølge Claus Møldrup være, at medicin, man bruger for at opretholde sin livsstil, er livsstilsmedicin.

Eksempler på livsstilsmedicin

Melatonin er et godt eksempel på livsstilsmedicin, mange tager mod jetlag, hvis man flyver over Atlanten.

Hormoner bliver i dag opfattet som livsstilsmedicin. Kvinder vil gerne opretholde et billede udadtil, hvor de undgår svedeture og tørre slimhinder, rynket hud og måske forebyggelse af andre aldersrelaterede sygdomme og undgår alt det, der er forbundet med en klassisk overgangsalder. Ligesom mænd i stigende grad anvender testosteron, fordi de kommer i en andropause. Specielt amerikanske undersøgelser viser, at noget tyder på, at hvis man i 50-års alderen begynder at tage steroider, styrker det de indre organer.

Hukommelsesfremmende medicin (Alzheimers) er på vej til at blive efterspurgt som livsstilsmedicin.

Antidepressiv medicin (i visse udgaver) mod mild til moderat humørsvigt (MDD), ludomani og rygetrang.