For anden gang, siden foreningen fik ny struktur, er medlemmerne af Farmakonomforeningen inviteret til årsmøde i de fem regioner, to sektioner og kreds Færøerne. På møderne skal deltagerne diskutere og vurdere foreningens politik og vælge medlemmer til de lokale bestyrelser.

Både foreningens formand og næstformand er – traditionen tro – med på alle årsmøder. Også i kreds Færøerne, der som foreningens mindste enhed tæller cirka 70 medlemmer.

For når apotekssektoren og faget forandrer sig hurtigt, er tæt kontakt med medlemmer og de lokale bestyrelser afgørende for, om organisationen er i stand til at føre den rigtige politik, siger Susanne Engstrøm.

– Tingene ændrer sig hurtigere end tidligere. Apotekskæderne er et eksempel. Farmakonomer på privat apotek er ikke længere en homogen gruppe, fordi kæderne har forskellige holdninger og meninger, og medlemmerne bliver påvirket af, hvilken kæde de er i.

– Samtidig er der en voldsom udvikling på sygehus-apotekerne, hvor får vi større og større enheder. Medlemmerne er konstant udsat for forandringer. De nye regions- og sektionsbestyrelser skal være antenner, der samler medlemmernes signaler op og samtidig fungere som radiosendere, der sender signalerne videre ind til os centralt. De skal være bærere af medlemmernes holdninger, siger Susanne Engstrøm.

Synergi

Hendes »drømmeårsmøde« er et, hvor der kommer rigtig mange medlemmer fra en bred vifte af arbejdspladser. Hvor formanden lokalt får lavet en beretning til diskussion, der udspringer af de politikker og indsatsområder, som er vedtaget på landsmødet. Og hvor engagementet er så stort, at der bliver kampvalg til bestyrelsen.

– Organisationens politik har ingen værdi, hvis ikke der er synergi mellem det, som medlemmerne oplever som problemer og udfordringer, og det, som foreningen tager fat på centralt.

Men årsmødet skal også være den sociale netværksbegivenhed, som gør foreningen stærk, siger hun.

Det enkelte medlem har også et ansvar, fastholder hun, for at få værdi af sit medlemskab.

– Når man betaler kontingent, skal det jo gerne føre til, at man får bedre løn- og ansættelsesforhold. Det gør man blandt andet ved i første omgang at sikre sig, at der bliver valgt de rette personer til de lokale bestyrelser og derefter hælde ting ind i ørene på dem, der bliver valgt, som hun siger.

Selvkørende

Et af målene med den nye struktur har været, at de nye bestyrelser bliver mere selvkørende, når det gælder den lokale politiske dagsorden.

De skal være i stand til at stille krav i lokalområdet og arbejde på at få indflydelse på udviklingen i regionens sundhedsvæsen.

Den opgave kan godt virke svær at løfte for en gruppe, der ikke har haft tradition for at være synlige i lokalområdet og som har fagforeningsarbejde som fritidsbeskæftigelse, erkender foreningens formand.

– Jeg kan søren danseme godt forstå, at bestyrelserne er forvirrede over deres nye opgave. Det er så nemt for os at sige, at nu skal de diskutere politik. Lige nu handler det om at få tingene til at udvikle sig stille og roligt.

– Men som udgangspunkt ville det være dejligt, hvis bestyrelserne holdt op med at tænke på forening-
en som ’dem inde i Sankt Peders Stræde’ og i stedet begyndte at opfatte sig selv som en del af det politiske system, siger Susanne Engstrøm.

Glæder sig

At hun igen til efteråret skal ud på en landsdækkende turne føles ikke som nogen byrde, forsikrer hun eftertrykkeligt.

– Skal jeg være helt ærlig, glæder jeg mig altid afsindig meget til, jeg skal ud til årsmøderne. Jeg ved ikke, om man kan elske sådan noget, men det gør jeg altså. Og jo flere medlemmer, der kommer, jo klogere bliver jeg, siger hun.