Kommunernes nye sundhedsansvar

Borgerne er forvirrede. Patienterne er forvirrede. Og måske er de forskellige sundhedsaktører og ansvarlige politikere heller ikke helt så sikre i mælet. For hvad er det lige for udfordringer, kommunerne har på sundhedsområdet, når de fra 2007 får en helt ny og mere betydende rolle? En rolle, der skal udformes gennem den nye kommunale sundhedsplanlægning.

På en konference om emnet havde såvel centrale som decentrale sundhedsaktører for nylig lejlighed til at stille skarpt på rammerne for den nye sundhedsplanlægning og forventninger til den fremtidige kommunale rolle. Mange havde fokus på danskernes levealder og livsstil, som af en af oplægsholderne blev kaldt for »røven af 4. division«.

– Ja, undskyld udtrykket! Men det er jo der, vi er, når vi skal sammenligne os med vores nordiske søsterlande i forhold til levealder.

Finn Kamper-Jørgensen, direktør i Statens Institut for Folkesundhed, er kendt for at sige tingene både bramfrit, og så enhver kan forstå hans budskab. Ovenstående udtalelse om danskernes kedelige placering rent levealdersmæssigt var ingen undtagelse og blev også hurtigt udgangspunktet for en i øvrigt spændende dag om De nye udfordringer i den kommunale sundhedsplanlægning. Som Finn Kamper-Jørgensen gentagne gange vendte tilbage til, får kommunerne ansvaret for borgernes sundhed »fra vugge til krukke«.

Periodiske sundhedsprofiler
Finn Kamper-Jørgensen opfordrede derfor kommunerne til at få bedre styr på planlægningen af sundhedsforvaltningen. Han ønsker, at der skal udvikles et kommunalt sundhedsinformationssystem for børn, voksne og ældre, og at der gennemføres periodiske sundhedsprofiler.

– Kommunerne vil ikke kunne overleve uden et sådant planlægningsværktøj. Det indebærer systematiske analyser af, hvorledes den kommunale indsats kan påvirke sundhedsaspektet »fra vugge til krukke« i positiv sundhedsfremmende, sygdomsforebyggende og ulykkesbekæmpende retning, som han udtrykte sig.

Ifølge Finn Kamper-Jørgensen indebærer denne brede borgerrettede indsats inden for sundhedsfremme og forebyggelse både et øget socialt og sundhedsmæssigt aspekt.

– Vi bliver flere ældre, og derfor skal der skabes understøttende netværk og individuelle tiltag over for den enkelte, ligesom der vil komme et øget behov for genoptræning og rehabilitering.

– Men mest handler det om gradvist at udvikle en forebyggelses- og behandlingspolitik for alkohol og misbrug. Det er her, vi halter bagud. Vi skal afgøre, hvordan vi prioriterer, hvor man får mest mulig sundhed for de kommunale sundheds-skattekroner. Finn Kamper-Jørgensen sluttede med at tilbyde instituttets hjælp til at udvikle de foreslåede planlægningsværktøjer for kommunerne.

– Vi sender netop nu spørgeskemaer ud, som skal hjælpe jer i kommunerne med at udvikle sundhedsprofil-dannelsen.

Jørgen Søndergaard, direktør i Socialforskningsinstituttet og medlem af Velfærdskommissionen, tog tråden op med følgende bemærkning:

– I 2040 vil vi være 400.000 flere over 65 år og 350.000 færre mellem 15 og 65 år. Samtidig med at færre er erhvervsaktive, lever vi længere. Det koster 90 mia. kr. i mistede skatter og øgede udgifter. Og sundhedsområdet vil være der, hvor resurseforbruget er allermest berørt i forhold til aldringen.

Vi vil have bedre sundhed
Ifølge Socialforskningsinstituttet viser nye studier, at sundhedsudgifterne har en tendens til at stige i de husholdninger, der bliver rigere.

– Vi bliver mere velorienterede via nettet, og dermed bliver det hele tiden sværere at dæmpe behovet for nye, dyre progressive behandlinger. Spørgsmålet er, hvordan vi skal kombinere lige og fri adgang med et stigende udgiftspres, sagde Jørgen Søndergaard.
Derfor har Velfærdskommissionen blandt andet peget på brugerbetaling på lægebesøg, på hospitalsbenyttelse og på praktisk hjemmehjælp. På konferencen efterlyste Jørgen Søndergaard imidlertid ligeledes modeller for, hvilke forebyggende sundhedstiltag, der virker.

– Mere end hver anden voksen patient henvender sig i dag til sundhedsvæsenet med et problem relateret til en af de otte folkesygdomme, herunder rygerlunger, hjerte-kar-sygdomme og type 2 diabetes. Alle er relateret til en livsstil, vi hele tiden ser brede sig. Vi ryger og spiser for meget og motionerer for lidt.

– Der er et stort udviklingspotentiale i at finde de pejlemærker, der kan påvise, hvor og hvordan forebyggelsesinitiativer på livsstilsområdet virker, sluttede Jørgen Søndergaard. Fra DSI Institut for Sundhedsvæsen bidrog direktør Jes Søgaard til lignende tiltag med en forventning om, at den kommunale sundhedsplanlægning kommer til at handle om »kroniker-omsorg« – frem for »akut-behandling« som i dag.

Fra syg til sund omsorg
Eller som han kaldte det: At gå fra »Sick Care« til »Health Care«.
– 80 % af samtlige sundhedsudgifter går til kroniske sygdomme. Den helt store udfordring fremover er at udvikle det kroniker-orienterede sundhedsvæsen som supplement til eller måske erstatning for det akut-orienterede sundhedsvæsen. 

Ifølge Jes Søgaard handler udfordringerne også om at blive bedre til »shared care«- at dele ansvaret og byrden. Det betyder for ham på tværs af fag- og sektorgrænser og opgivelse af klinisk frihed. Og det indebærer en »helt anden tilbudspakke«, som han kaldte det.

 – Kerneopgaverne må ikke glemmes, men vi skal samle funktioner i sundhedscentre med fokus på forebyggelse, genoptræning og pleje. Patienterne skal indgå i tværfaglige patientfokuserede behandler-teams, hvor der lægges vægt på at efteruddanne kronikerpatienten til egenomsorg. Alle undersøgelser viser, at det er det, patienterne gerne vil, sluttede Jes Søgaard.

– Ja, hvis de kan, svarede Arne Rolighed, direktør i Kræftens Bekæmpelse.
Han talte i dagens anledning på patienternes vegne og om deres forventninger til den nye kommunale struktur. Og ifølge ham er patienterne ligeglade med strukturen.

– Det, der bekymrer dem, er, at patientforløbet fortsat er et problem. De vil gerne vide, hvem der har ansvaret for dem i det nye system, og om de kan bevare tilliden til medicinhåndteringen, fortsatte Arne Rolighed.

Rette pille i rette mund
Som da han var sundhedsminister og fødte begrebet Rette pille i rette mund, gentog han budskabet – denne dag med et forslag om, at vi nedsætter en »rådgivning«, der kan afklare patienternes spørgsmål og sparre med dem, når de er i tvivl.

– Patienterne vil stadig have den rette pille og forventer at få den behandling, der nytter. Til gengæld siger de klart nej tak til det, der ikke nytter. Arne Rolighed har ikke meget respekt tilovers for sundhedscenter-tanken.

– Skynd jer langsomt med at opbygge nye kasteller – i hvert fald skal de være murstensløse. Vi skal bruge det, vi har i forvejen og møde patienterne, hvor de er, for eksempel på plejehjem. Vi kan tage dem med i fitness-centre, og vi kan gå ned i kaffeklubberne. Først og fremmest skal vi få dem ud af ensomheden og involvere dem. Den mest uudnyttede resurse i det danske sundhedsvæsen er patienternes egne resurser. Derfor skal vi give dem medansvar og sætte sundhed på skoleskemaerne, så børnene allerede tidligt lærer sund livsstil, sluttede Arne Rolighed.

Fra central side mødte afdelingschef Vagn Nielsen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet med – indrømmede han – »meget store statslige forventninger«.

– Først og fremmest forventer vi, at kommunernes sundhedsplaner afspejler, at der arbejdes på tværs i sektorerne. Det kan ikke siges tydeligt nok, at det er i overgangen mellem sektorerne, at borgerne har problemer. De kommende sundhedsplaner skal bruges som en slags bemandingsplan til, hvornår den ene sektor tager over, så borgeren kan føle sig sikker.

Vagn Nielsen understregede, at man fra statslig side vil se på planerne som et udtryk for kommunernes ambitioner om at leve op til ansvaret med den nye rolle.

– Kommunerne har ønsket en central rolle på sundhedsområdet i mange år. De centrale politikere vil følge dem og nærlæse sundhedsplanerne nøje for at sikre, at omlægningen giver et løft til borgene. Til gengæld skal dette også være en fremstrakt hånd til jer om at gå i dialog med os i de statslige myndigheder. Vi overvåger ikke bare, vi vil også gerne hjælpe, hvor der er behov, sluttede Vagn Nielsen.

Sådan gør de i USA
Amerikanske patienter skal også lære at tage den rette medicin. Det skal ske via aktivering og undervisning som i for eksempel Kaiser Permanente

Jes Søgaard fra DSI var i sit indlæg inspireret af amerikanske Kaiser Permanente – en læge-ejet organisation med millioner af involverede patienter og patientorganisationer. Som medlem af Kaiser Permanente, der også fungerer som sygeforsikring, får man ifølge Jes Søgaard bedre behandling, bedre sundhed og funktionalitet. Der fokuseres på patientinvolvering og -aktivering gennem uddannelse og egenomsorg. Opgaverne er uddelegeret, og der videndeles via EPJ til sygeplejersker, psykologer, diætister og andet involveret sundhedspersonale.

– »Shared Care« er et godt eksempel på uddelegering og opblødning af faggrænser, som vi herhjemme kunne lære meget af, mente Jes Søgaard.

– »Den informerede aktive patient i mødet med det tilpassede proaktive behandlerteam« vil betyde bedre behandling og sparede samfundsudgifter på sundhedskontoen. Og i Kaiser Permanente er det sådan, at en uplanlagt indlæggelse er det samme som en systemfejl, sagde Jes Søgaard.

Arne Rolighed kommenterede ovenstående således:
– Kaiser Permanente er for de velfungerende og resursestærke patienter. Hvad med de syge, svækkede og fattige patienter. Dem skal et ikke-fungerende offentligt amerikansk sundhedssystem tage sig af. Det er ikke de tilstande, patienterne herhjemme forventer.

Lægernes »gudestatus til debat«
Lægerne vil gerne samarbejde, men mener fortsat de skal være tovholdere

»Forskellen på Gud og en overlæge er, at Gud godt ved, han ikke er overlæge….«.
Direktør i Kræftens Bekæmpelse, Arne Rolighed, har qua sin jyske charme og underfundige humor det med at slippe af sted med slige bemærkninger. Og det lykkedes ham også forud for, formanden for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Michael Dupont, kom på talerstolen:

– Vi vil skam gerne samarbejde og gerne have hjælp af kommunerne – blandt andet om diætvejledning, rehabilitering og »motion på recept«.

Mere end halvdelen af alle patienter henvender sig til Michael Dupont og andre praktiserende læger med en af de otte folkesygdomme som baggrund.

– Derfor ønsker vi gode tilbud at visitere til i kommunalt regi. En udbygning kræver mere klinikpersonale, og andelen af praktiserende læger er faldet relativt i mange år, sagde Michael Dupont.

Til gengæld mener PLO, at det er vigtigt, at forebyggelsesindsatsen fokuseres, og at den sker hos de praktiserende læger.

– Det er os, der skal bruge oplysninger og vigtige statistiske tal, så vi kan sætte dem ind i en større sammenhæng med patienternes øvrige livssituation. Derfor er det ingen aflastning, at vi har fået konkurrence fra både apotekere og supermarkeder, sagde han videre.

Som et godt eksempel på samarbejde fremhævede Michael Dupont Østerbro Sundhedscenter.

– Her er det den praktiserende læge (eller sygehuset), der henviser og er lægefagligt ansvarlig under rehabiliteringsforløbet. Men der er også god grund til at bygge videre på de eksisterende tilbud, for eksempel plejehjem og andre ældretilbud, sluttede Michael Dupont.

De otte folkesygdomme
Hjerte-kar-sygdomme
Muskel-skeletsydomme
Psykiske problemer/sygdomme
Type 2 diabetes
Kræft
Rygerlunger
Astma og allergi
Knogleskørhed