Farmakonomer har medvind, fordi de arbejder på et interessant område. Deres fagområde har ikke blot høj interesse rent politisk på Christiansborg, det er også i fokus på grund af kommunalreformen, som fører ændringer i sundhedsvæsenet med sig.

Men farmakonomerne skal selv udnytte medvinden. Hvis de vil betyde noget og være med i fremtidens sundhedsvæsen, skal de frem og vise sig. 
Første tilkendegivelse kom allerede i formandens velkomst. – Vi vil i dialog om lægemidler på alle niveauer i samfundet, men vi skal turde og ville noget, før det kan lykkes, sagde Susanne Engstrøm.

– Men brugerne ser jer helt traditionelt som dem, der ekspederer receptmedicin, fortalte cand.merc., ErhvervsPhD-studerende Lene Hauge Jeppesen om sit forskningsprojekt.
Fire politikere fra Christiansborg gav herefter bud på, hvordan apoteksverdenen bør placere sig i kampen mod fejlmedicinering og andre store udfordringer.

Projektkoordinator, cand.pharm. Lotte Fonnesbæk gik i sit oplæg tæt på, hvordan kommunikation i skranken kan fremme eller hindre menneskelige katastrofer, mens kommunikationsekspert Jesper Højberg Christensen appellerede til, at farmakonomer kommer ud af busken:

– Vis jeres faglighed til omverdenen, som slet ikke kender jeres store viden. Fortæl om jeres fag lige så systematisk og videnskabeligt detaljeret som vinhandlere, der succesfyldt sælger vin til en befolkning, som stort set ikke kan smage forskel på rødvin og hvidvin.
En dobbelt verdensmester i roning, psykoterapeut Mette Bloch, vandt forsamlingen i en forrygende times afslutning på dagen med et foredrag om at sætte mål: Tør du blive en vinder?

Vi vandt retningen
Farmakonom Dagen i Odense havde 1.000 farmakonomer som deltagere, så mange som overhovedet kan være på én gang i kongrescentret på Hotel H. C. Andersen. Deltagerne fik mulighed for at møde producenter og leverandører, som flittigt søgte dialog fra standene om deres produkter.

Imellem stande og foredragslokaler kunne man betragte og diskutere de 14 faglige postere, der var udstillet over udviklingsprojekter på apoteker, sygehusapoteker og pharmakon. Fra ny logistik over rygeafvænning til den første offentligt betalte sundhedsydelse – vejledning til astmapatienters inhalation.

Med til farmakonomernes egne bidrag hørte også kunstudstillingen, hvor 24 udøvende kunstnere viste deres værker frem.
I Carl Nielsen Salen, som kunne rumme alle, var der fuldt program dagen igennem, mens der i eftermiddagstimerne sideløbende var mindre foredrag og debatter i tre-fire andre mødelokaler.

Mens alle var samlet til velkomsten, dvælede Susanne Engstrøm ved foreningens første sundhedspolitiske program og Mit Fællesskab 2010 og glædede sig over, at udviklingen siden sidste Farmakonom Dag i 2003 var gået som forventet mod større integration i sundhedsvæsenet frem for mod højere grad af købmandskab.
Farmakonomerne har vundet udviklingsretningen. 

– Vi bekender os til fagligheden og det enkelte menneskes ret til at få rette medicin i rette mund – i rette dosis og på rette tid til den rette pris, sagde Susanne Engstrøm, hvorpå hun gentog en opfordring til de lovgivende politikere om at få midler på finansloven til at løse de enorme medicineringsproblemer.

For disse midler skal apotekerne ind på plejehjem og i folks eget hjem og kvalitetssikre, dosisdispensere og komme fejlmedicinering til livs. Ligesom apotekerne skal deltage i andre sundhedsopgaver.

Resten af dagen forholdt sig på mange måder til Susanne Engstrøms og
Farmakonomforeningens vision.

Et fastfrosset billede
Lene Hauge Jeppesen fortalte om de foreløbige resultater af forskningsprojektet »Sundhed og medicin i et forbrugermæssigt perspektiv«.

Fokusgruppeinterviews med to aldersgrupper, 25-35-årige og 50-60-årige, som selv og på hver deres måde definerer begrebet sundhed, viser, at forbrugerne har mere tillid til apoteket end til lægerne. Dog er der en tendens til, at de ældre har lidt mere tillid til lægerne end de yngre.

Apoteket ved mere om præparater og har større kendskab til lægemidler end lægerne har, synes forbrugerne. De mener desuden, at apoteket er mere uvildigt. Man har stor tillid til personalets vejledning og uvildighed i forbindelse med rådgivning om produkterne.
Men apoteket opfattes ikke som et sted, hvor man får rådgivning generelt om sundhed, viser interviewene.

– Man ser ikke apoteket som en sundhedsinstans, hvor man får sundhedsinformation generelt. Man kommer på apoteket for at indløse en recept, fortalte Lene Hauge Jeppesen om forbrugeropfattelsen af apoteket. Hun understregede, at der således ikke er overensstemmelse mellem forbrugernes opfattelse af apoteket og apotekernes eget image og udviklede koncepter.

Finanslov eller rabat
En paneldebat mellem fire sundhedspolitikere og tre foreningsformænd var endnu i sin indledning, da den sluttede efter en skarp time. Politikerne havde behov for at lufte deres standardholdninger til apoteket og væsenets placering, og det tog tiden fra den konkrete debat om væsenets rolle i forhold til de enorme udfordringer, sundhedsområdet står overfor: Fejlmedicinering, der koster trecifrede millionbeløb og cirka 100.000 indlæggelser hvert år, og apotekets placering i løsning af de sundhedsopgaver, der følger med kommunalreformen.

Den konservative Helle Sjelle snublede i tilskudsreglerne og ville gerne have, at tilskud skulle følge medicinen, altså de liberaliserede håndkøbspræparater! Den radikale Charlotte Fischer gjorde sig til forsvarer for medicin i e-handlen, mens socialdemokraten Lone Møller til hver en tid vil bekæmpe samme.

Og så til det egentlige: Venstremanden Preben Rudiengaard, som både er læge, kommunalpolitiker og folketingspolitiker, så apotekerne som mini-sundhedscentre i fremtiden med salg af sundhedsydelser til private. Han ville også gerne have apotekerne med ud på plejehjemmene til at løse opgaver med kvalitetssikring af medicinhåndteringen. De øvrige samtykkede.

Preben Rudiengaard foreslog, at apotekerne skulle øremærke de 135 millioner kroner, der ydes i omkostningsbestemte rabatter, til opgaverne. Den bemærkning drejede debatten til at handle om rabatterne, som er en del af apotekernes indtjeningsgrundlag. Niels Kristensen måtte gå i rette med Preben Rudiengaard, idet de 135 millioner allerede i dag indgår i spillet om bruttoavancen, hvorfor et bedre bud måtte på bordet. Det lykkedes ikke helt for ordstyreren, tv-journalist Reimer Bo Christensen, at holde fokus. Kun Lone Møller kom med en tilkendegivelse om, at løsningen af den enorme fejlmedicinering kan løftes af apoteksvæsenet med en finanslovsbevilling.  

Det var det, de tre formænd gerne ville høre. Formand for Apotekerforeningen Niels Kristensen, formand for Farmaceutforeningen Steffen Bager og formand for Farmakonomforeningen Susanne Engstrøm må fortsætte det fælles fodslag mod at blive en accepteret og benyttet partner inden for sundhedsvæsenet.

Tal for jer selv
Efter frokostpausen havde kommunikationsmanden Jesper Højberg Christensen ny, hård kost til farmakonomerne. Han opfordrede til, at farmakonomer placerer sig alle de steder i samfundet, hvor der gives medicin.

– I skal følge medicinkæden, og det er vigtigt, at I er der. Derfor er det også kernevigtigt, at I bliver synlige.

Jesper Højberg Christensen talte om, at farmakonomernes viden og kompetencer er ukendt for de fleste uden for apoteket, og at opgaven er at ændre dette. Han havde en stærk appel om, at farmakonomerne skiller faglighed og arbejdsplads ad, når de skal synliggøre det, de kan. 

– Det er jeres fag, I skal kæmpe for – ikke apoteket. Det afgørende er fagligheden og ikke et arbejdsmæssigt bånd til et bestemt sted. Derfor er det faget med stort F, I skal profilere. Viden og fag er altafgørende for status og løn, så det er jer selv, I skal profilere i forhold til befolkningen, men også i forhold til politikerne og i forhold til journalister.

Jesper Højberg Christensen opfordrede til, at farmakonomerne brugte den store politiske bevågenhed til at placere sig som gruppe.

– Sundhed og medicin er højinteresseområder rent politisk. Derfor skal I råbe og skrige hver gang, det er oppe. I må være mere udadvendte, så også andre får øje på jeres fag, appellerede Jesper Højberg Christensen.

Bange for at spørge
Projektkoordinator, cand.pharm. Lotte Fonnesbæk havde fat i en anden ende af udfordringerne, nemlig den sikre og effektive kommunikation i skranken. Hun stillede spørgsmålstegn ved, om apoteket nu kan det, apoteket siger, det kan. 

– Gør vi, hvad vi siger? Tilbyder vi det, vi skal? Vi lover, at apoteket kan identificere risikobrugere, at vi kan forebygge interaktion og bidrage til symptomudredning. Vi siger, at vi kan identificere alarmsymptomer, sikre optimal behandling, opfange alarmsignaler og bidrage til implementering af lægemiddelbehandling. Men er det det, vi gør i skranken?

Lotte Fonnesbæk fremhævede, at hver anden receptekspedition foretages uden at spørge ind til brugen af præparatet.

For eksempel den yngre mand omkring fyrre, som ser rask ud, når han kommer for at indløse sin recept på for eksempel Bricanyl inhalation. Bliver der spurgt ind til, hvordan det virker for ham? Langt fra hver gang!

Lotte Fonnesbæk gav eksempler på, hvordan hun selv træner den sikre og effektive kommunikation, og hvordan det kan lykkes at opfange alarmsignaler.

– Stil to spørgsmål mere, og I vil opleve, at det ikke tager ret mange spørgsmål at identificere folk, der bruger deres medicin risikabelt.

Hun fortalte fra sit »eget« apotek om en kvinde, der ville købe Pinex. Lotte Fonnesbæk trænede og brugte sine to spørgsmål, selvom det kunne synes unødvendigt. Men de banede vej ind til kundens store problem – en vedvarende hovedpine i månedsvis. Kunden supplerede de daglige doser Pinex med andre smertestillende håndkøbspræparater, men hun købte dem ikke samtidig. Hun søgte nemlig at undgå personalets advarsler om farerne i det.

Kunden vendte tilbage efter nogle uger og fortalte Lotte Fonnesbæk om det påkrævede besøg hos egen læge. Hun kunne berette, at hovedpinen var forårsaget af et alt for højt blodtryk!

Det, vi skal have mere af, er træning – coaching. Måske skal vi samtidig arbejde med standarder for, hvad vi forventer af os selv på vores eget apotek, sagde Lotte Fonnesbæk.
Overskuelige mål

Verdensmesteren i roning, psykoterapeut Mette Bloch holdt tråden i sit foredrag om at sætte mål, motivere og kommunikere.

Hun startede i slankekurens verden, og de fleste fik sig nogle gode grin og identifikation i historierne om de gentagne nederlag og helt urealistiske målsætninger.
For Mette Bloch er det i orden at have selv de største visioner.

– Forestil dig, hvad du vil, hvis du har 100 millioner, sagde hun og fortalte, hvordan hun som roer har arbejdet mentalt med målsætninger ved at indsnævre den vildeste vision om at blive verdensmester. Den blev omsat til månedlige mål, ugentlige mål og daglige mål i træningen. Og hvordan det lykkedes.

– Planerne skal være sjove at arbejde med. De ting, vi skubber til i morgen, er dem, vi ikke gider. Så start i dag! Tænk stort og tegn dine visioner, så husker du dem bedre, opfordrede Mette Bloch i sin mentale opsang.

Hun gav forsamlingen en god stemning med sig i bagagen hjem med en opfordring til at tænke anderledes. Hun gav selv eksemplet herpå fra sin egen hjemmefront, da den ni-årige datter spurgte, hvordan man finder ud af, hvad man kan blive som voksen. I stedet for »Hvad kan jeg blive« fik datteren Guiness Rekordbog.

Farmakonomen bringer resten af reportagen fra Farmakonom Dagen i næste nummer.