En trimning af toppen og et øget lokalt samarbejde om foreningens fælles mål. Så kort kan foreningens formand Susanne Engstrøm præsentere den nye model for foreningens struktur, som har været drøftet i over et år og nu diskuteres på TR-møder, inden den kommer tilbage til hovedbestyrelsen til en afpudsning for så at blive fremlagt på efterårets generalforsamlinger. Og så til en endelig afstemning på delegeretmødet til november.

Samarbejde i regioner
– Med forslaget søger vi at bringe de kompetencer, der ligger i alle foreningens sektorer, i samarbejde, siger Susanne Engstrøm og påpeger, at forslaget bevarer sektoropdeling, men med en lokal forankring i fem regioner til afløsning af kredsene.

– De apoteksansattes regionsbestyrelser kan så samarbejde med sektorrepræsentanter for de øvrige sektorer, for der sker meget lokalt, og det arbejde skal støttes, siger formanden og peger her for eksempel på udviklingen af klinisk farmaci i regionalt samarbejde mellem de apoteksansatte og de offentligt ansatte.

– Vi vil også gerne have de sygehusansatte mere på banen lokalt i forhold til samarbejdet med medlemmer af de andre forbund i Sundhedskartellet, understreger Susanne Engstrøm.

Den trimmede top
I toppen af foreningen afskaffes forretningsudvalget, og den ny hovedbestyrelse bliver sammensat af otte formænd for sektor- og regionsbestyrelser samt foreningens formand og næstformand.

– Vi får hermed trimmet toppen af foreningen. Hvor vi tidligere med både hovedbestyrelse og forretningsudvalg måtte tage mange beslutninger i to fora, kan vi nu nøjes med et forum. Det styrker toppen sammen med forslaget om, at formandskabet bliver et samarbejde mellem en fuldtidsansat formand og halvtidsansat næstformand, siger Susanne Engstrøm.

Vigtigst er medlemmerne
– Bag hele diskussionen af strukturen ligger naturligvis succeskriterierne, at medlemmerne er det vigtigste, og at vi arbejder rationelt i forhold til målene i Mit Fællesskab 2010, understreger foreningens formand.

– Ved at afløse sektionerne med en sektoropdeling kombineret med regionerne stræber vi efter at skabe en tværfaglighed samtidig med, at de politiske mål forvaltes fra foreningens ledelse. Det kan naturligvis ses som en centralisering, men skulle også gerne resultere i, at den lokale debat bliver mere politisk. At der er topstyring forhindrer bestemt ikke, at foreningens arbejde har grundlag i den lokale debat, eller at foreningens ledelse kommer ud og bevæger sig omkring hos medlemmerne. At besøge et apotek i Nordjylland er stadig lige så vigtigt som at komme til møde i hovedbestyrelsen, understreger Susanne Engstrøm.

– Hvis ikke foreningens ledelse fungerer sådan, vil vi miste medlemmer, vurderer hun og påpeger samtidig, at den ny struktur åbner for en bedre rekruttering af repræsentanter.

– Med regions- og sektorbestyrelser er der lagt op til et større politisk arbejde lokalt, uden at det går ud over det praktiske. Der bliver mere indhold i regionsbestyrelserne, som derfor sikkert også vil blive tiltrækkende for de unge, mener hun.

Kritik til efterretning
Susanne Engstrøm medgiver gerne, at tidligere oplæg til at slanke foreningens struktur og ændre på opgavefordelingen har mødt modstand. Ikke mindst fra sektionen af offentligt ansatte, der så med bekymring på, at de første forslag helt ophævede sektionerne.

– Men vi har lyttet og lært af den debat og taget det bedste med fra de tre forslag, der har været oppe ved bestyrelseskonferencen. Med sektorerne i forslaget her holder vi stadig en faglig opdeling, og jeg har da forstået bekymringen for at miste indflydelse fra sektionerne. Så vi er rykket meget nærmere hinanden med forslaget her, siger formanden, der har oplevet den proces som et inspirerende samarbejde.

– Og vi står altså ikke over for en dramatisk omvæltning med forslaget her. De menige medlemmer er ikke så optaget af struktur, men af dagligdagen, og der vil man nok kun opleve en ændring til det bedre, siger hun og kalder forslaget til ny struktur for et 10.000 km’s serviceeftersyn, der kan geare foreningen til at arbejde med de mål, der er afstukket i Mit Fællesskab 2010.

Styrer efter visionen
Konsulent Tim Lund-Jensen, som har bistået foreningen med at forberede ny struktur, lægger vægt på, at forslaget vil tilpasse foreningen til at forfølge sine visioner på en mere effektiv måde end i dag.

– Som i andre faglige organisationer er man her ved at trimme sig til at styre i en bestemt retning, som jo er afstukket af medlemmerne. På den måde vil organisationerne ikke i så høj grad komme ud for at lave hovsa-løsninger, men hele tiden arbejde inspireret af visioner. Man vil gå fra ad hoc-løsninger til prioriteret politik med bestemte temaer og derfor også nemmere sætte dagsorden, lyder hans bud.

– Her er tale om en ’tandbørstning’ af organisationen på samme tid, som man tilpasser sig til at følge målene i Mit Fællesskab 2010 og de samfundsmæssige ændringer, der kommer med kommunalreformens regionopdeling, påpeger han og understreger, at der er resurser at spare ved at slanke i toppen. Hvor forretningsudvalg og hovedbestyrelse før omfattede 19 medlemmer med en tung arbejdsgang, afløses den top af en hovedbestyrelse på 10 medlemmer.

– Og det kan sagtens fungere i både en mindre og større organisation, uden at det går ud over den demokratiske sagsgang, mener han og fremhæver, at forslaget har bevaret en faglig organisering med sektorerne og en forenklet, men ikke dermed mindre aktiv geografisk opdeling med apotekssektorens regioner og en tilknytning af de andre sektorers repræsentanter lokalt på det regionale niveau.

Urafstemninger
Tim Lund-Jensen hæfter sig også ved, at alle repræsentanter efter forslaget vælges ved urafstemninger.

– Det er en stor forandring, siger han og fremhæver landsmødet som en erstatning for delegeretmødet og dermed det demokratiske grundlag for en mere centralistisk struktur end den nuværende.

– Landsmødet fastlægger politikker og overordnede økonomiske rammer, så her ligger ansvaret for organisationen i sidste instans. Og de indvalgte på alle niveauer må så leve med, at landsmødet har afstukket hovedretningen og leve op til det, siger han. 

– Og så er der jo lagt op til en ændret arbejdsdeling med mere aktivitet i regionerne. Her er dog også slanket noget i forhold til nu, hvor der er 63 repræsentanter i kredse og sektioner, mens forslaget bygger på 48 repræsentanter i regioner og sektorer. Men foreningen bliver efter min vurdering bedre gearet til at arbejde for visionerne, uden at det går ud over service for medlemmerne, siger han og fortæller, hvordan arbejdet med at få passet strukturforslaget til er foregået med stor samarbejdsvilje fra alle parter i foreningen.

– Jeg tror nok, man kan sige, at de tre sektioner kan føle sig inviteret med ind i det store samarbejde på apoteksområdet i en tværfaglig bestræbelse til inspiration for alle, mener han.

– Succeskriteriet har jo været at skabe en struktur, hvor der på den ene side er lydhørhed for medlemmerne og på den anden side en organisation, der er i stand til at træffe hurtige og effektive beslutninger, sammenfatter Tim Lund-Jensen.

Samarbejde i store enheder
– Som forslaget ligger her, er jeg rigtig godt tilfreds, siger Bente Bøhm, formand for de apoteksansatte i København kreds Nord. Hun var blandt kritikerne af tidligere forslag til ændring af strukturen og medgiver, at der også er følelser involveret i optakten til så store ændringer af organisationen.

– Men denne gang synes jeg, at alle har været godt involveret, så der er opstået et ejerskab til forslaget, der både matcher beslutninger i Mit Fællesskab 2010 og kommunalreformen med regionerne, siger hun.

– Omkostningerne bliver sikkert mindre med færre repræsentanter i toppen, hvor både hovedbestyrelse og forretningsudvalg bliver nedlagt i sin nuværende form til fordel for en ny hovedbestyrelse. Og der bliver kortere vej til beslutningerne, vurderer Bente Bøhm, der også ser besparelser ved, at man centraliserer tilrettelæggelse af mødeaktivitet ude i regionerne.

– Det har ofte været dobbeltarbejde, at alle kredse selv har arrangeret deres møder, og nu kan man tænke sig, at for eksempel samme foredrag kommer rundt i regionerne, hvor man så bedre kan koncentrere sig om den politiske debat.

– Men regionerne bliver store, påpeger hun, som selv kan se frem til en region, der med knap 100 enheder bliver dobbelt så stor som den kreds, hun i dag repræsenterer.

– At være formand i en sådan region bliver jo en opgave, når man samtidig skal bevare sin tilknytning til arbejdspladsen. Men vi må sørge for at gøre opgaven så attraktiv som muligt, når vi nu skal se, hvordan det hele kommer til at fungere i praksis, siger hun og tænker, at der nok bliver brug for lidt hyppigere møder i den talstærke region. At man i regionerne skal samarbejde med kolleger fra andre sektorer, ser Bente Bøhm ikke som noget problem.

– Tværtimod kan det styrke foreningen lokalt, hvor samarbejdet med Sundhedskartellet skal foregå.

– Jeg forstår godt, at repræsentanterne fra de andre sektioner ville bevare en faglig opdeling i sektorer. Men til gengæld ligger der med forslaget her en forpligtelse til et øget samarbejde på tværs af sektorer om fremtidens opgaver for eksempel i forbindelse med klinisk farmaci eller med opgaver på sundhedscentre. De udfordringer må vi nu se, om den nye struktur lever op til i praksis. Der bliver spændende opgaver, som forhåbentlig også kan tiltrække nye medlemmer i det politiske arbejde, siger hun.

Fint repræsenteret
– Som jeg ser forslaget til ny struktur, sparer vi resurser i foreningen, siger Annelise Raun, formand for de industriansatte farmakonomer.

– Og så bliver vejen til de besluttende organer ikke så lang, vurderer hun og mener, at de menige i industrien nu ikke vil mærke den store forskel ved en ændring af strukturen.

– Vores sektor bliver stadig landsdækkende med forslaget, for det ville være en utopi at tro, at vi skulle dække i alle regionerne, siger hun og hilser oplægget til samarbejde med andre sektorer i regionerne velkommen.

– Det er en helt fin tanke, for vi kan sikkert gensidigt inspirere hinanden, siger hun og påpeger, at de industriansatte fortsat også ville kunne afholde egne, landsdækkende møder.
Annelise Raun understreger, at det for de industriansatte har været afgørende, at de fik et medlem af hovedbestyrelsen, hvad forslaget da også lægger op til.

– Så vi er fint repræsenteret, men det har vi også stået hårdt på sammen med de offentligt ansatte og eleverne. Men det har der altså også været lydhørhed over for.

– Den nye struktur, som den ligger i forslaget, er bestemt til at arbejde med. Det er det bedste bud, vi har set, mener hun og ser ingen forringelser i forslaget i forhold til den nuværende struktur.

– Med afstukne linjer fra landsmødet vil meget foregå fra hovedbestyrelsen, som skal sørge for, at tingene bliver ført ud i livet ude på arbejdspladserne. Og det kan godt lade sig gøre, uden at det kvæler lokale initiativer, vurderer hun.

Synergi og indflydelse
– Jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet her. Både set fra vores sektion og foreningen som helhed er vi landet på en god model, siger Judith Christensen, formand for de offentligt ansatte farmakonomer, om forslaget til ny struktur.

– Dels bliver foreningen mere beslutningsdygtig, når forretningsudvalget nedlægges. Og dels kommer foreningen tættere på vores medlemmer, idet der skal vælges bestyrelsesmedlemmer for de offentligt ansatte i hver region, påpeger hun. Den spredning af bestyrelsesmedlemmer giver en tættere tilknytning til sektorens medlemmer rent geografisk, men kræver også, at medlemmer i alle de fem regioner faktisk stiller op til bestyrelsesarbejdet. Men det tror jeg nu ikke bliver et problem, siger Judith Christensen.

Hun ser også en fordel ved den ny struktur i, at sektorbestyrelsesmedlemmer kan samarbejde med Sundhedskartellets lokale repræsentanter, og at TR’er involveres i det politiske arbejde ude i regionerne.

– Men først og fremmest er vi i vores sektion glade for, at vi bevarer vores egen sektor med ansvar for vores faglige aktiviteter. Vi har i sektionen et værdifuldt fællesskab på landsbasis med for eksempel vores årlige generalforsamling. Her drøfter vi blandt andet de faglige udfordringer, vi står overfor, og her knyttes der værdifulde kontakter. Ligeledes er vi garanteret en fast plads i hovedbestyrelsen, og dermed bevarer vi vores indflydelse. Det har været en forudsætning for vores tilslutning, at den opdeling er bevaret. Og det er jo sket, siger hun og tilføjer, at de offentligt ansatte nu ser frem til et samarbejde på tværs af sektorer ude i regionerne.

– Her kan vi lære af hinanden og udvikle sammen. Det giver synergi ude blandt medlemmerne i modsætning til i dag, hvor sektionerne egentlig kun mødes på hovedbestyrelsesniveau, vurderer hun.

– Og så må vi se, hvordan det regionale samarbejde udvikler sig. Det kan blive et meget vigtigt niveau i foreningen, mener hun.

– Der er også tale om en centralisering med forslaget, hvor hovedbestyrelsen planlægger flere landsdækkende aktiviteter, men det betyder også, at alle medlemmer i højere grad får samme tilbud, uanset hvor i landet, de befinder sig. Kontakten nedefra og opad i foreningen vil også styrkes, når TR’er bliver involveret og samarbejder med regionsbestyrelserne. Jo tættere samarbejdet med TR’erne bliver, jo nemmere er det for bestyrelserne at have fingeren på pulsen.

– Så jeg synes slet ikke, vi kan tale om et kompromis her. Det er lykkedes at finde frem til et forslag, hvor det bedste af det gamle er med, og som samtidig matcher udfordringerne i fremtiden. Og det er sket i en konstruktiv proces, siger hun.

Ikke et kompromis
Som Tina Enghoff, formand for de apoteksansatte farmakonomer i Fyns kredsen, vurderer forslaget til ny struktur, er det ikke et kompromis, men et resultat af et større arbejde for at imødekomme alle i foreningen i størst mulig grad.

– Det har været en stor opgave at få på plads, og alle har følt det vanskeligt at tage disse beslutninger, for det er ikke helt nemt at se konsekvenserne. Man ved jo, hvad man har i det gamle system med den lidt tunge sagsgang, men man ved ikke helt, hvad man får, observerer hun.

– Men arbejdet er faldet positivt ud, så alle involverede har fået noget, de kan finde sig på plads i, og det er også nødvendigt, hvis den ny struktur skal virke i praksis.

– Med forslaget er alle repræsenteret, og det er fint, at det lægger op til et øget samarbejde i regionerne, for dermed tager det højde for en række fremtidige udfordringer for eksempel med opgaver i forbindelse med sundhedscentre. Men når jeg ser på en region som Syddanmark, der omfatter Fyn og Sønderjylland, så er den altså geografisk meget stor. Og lidt af besparelsen ved at slanke foreningen går nok til at holde bestyrelsesmøder i dagtimerne.

– Den centralisering, der også ligger i forslaget, vil ikke forhindre, at der bliver taget initiativer i de enkelte regioner. I regionerne håber jeg, at der bliver mere tid til, at bestyrelsesmedlemmerne arbejder politisk. Så jobbet som regionsformand bliver sikkert spændende og udfordrende, men nok også et spørgsmål om valg for den enkelte, der vil stille op, da jeg tror, at man i den nye struktur vil blive mere af en professionel politiker end kredsformanden i dag, mener hun og peger på, at det endnu ikke ligger fast, hvordan regler om frikøb kommer til at se ud.

– Det er stadig nødvendigt for bestyrelsesmedlemmer og formænd i regionerne at holde fødderne på gulvet og kontakten til kollegerne.