|
|
|
|
Af:
Arne Bang Jensby, journalist
2006/11 - Ørnen er en overlever
Silkeborg Ørne Apotek var meget tæt på nedlæggelse. Men ihærdigt lokalt lobbyarbejde fra farmakonomer med gode argumenter har reddet apoteket, der nu fortsætter som supplerende bevilling
– Blandt personalet kan vi næsten ikke få armene ned igen. Det er gået, som vi ville have det, siger tillidsrepræsentant Dorthe Kristensen efter at indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i slutningen af april gik på tværs af en indstilling fra Lægemiddelstyrelsen om at nedlægge Ørnen og dermed faktisk fordele apotekets omsætning mellem byens to øvrige apoteker.
Det blev da også en festdag på apoteket, hvor kunder mødte frem med blomster og blev modtaget med musik og slagtilbud, som personalet havde forberedt i troen på, at det trods et halvt års mørke skyer over Ørnen ville lykkes at bevare arbejdspladsen.
– Vi ville helst fortsætte som selvstændigt apotek, men hovedsagen er, at vi bevarer arbejdspladsen og kan give kunderne den service, de er vant til, siger Dorthe Kristensen og forklarer, hvordan apoteket nu skal lægges ind under et andet apotek som supplerende bevilling.
Imod store kræfter – Vi vidste egentlig godt, at apoteket kunne komme i klemme, da vores apoteker gennem mange år, Anders Bech, annoncerede sin afgang i en alder af 67 år. Det skete i april sidste år og var forståeligt. Og i lang tid hørte vi ikke andet fra Lægemiddelstyrelsen, end at man havde modtaget beskeden om afgangen. At vi kom til at stå med en struktursag, og at man ikke ville opslå apoteket, vidste vi først i efteråret, husker Dorthe Kristensen og fortæller, at hun så henvendte sig for at få råd i Farmakonomforeningen.
– Her bakkede man os selvfølgelig op i kravet om at bevare apoteket, men Susanne Engstrøm understregede også, at vi var oppe imod ‘De Store’ i denne sag, fortæller tillidsrepræsentanten, der sammen med kollegerne nu startede et større lobbyarbejde og et parløb med byens avis om at bevare apoteket. Farmakonomforeningen støttede personalet i sit høringssvar til Lægemiddelstyrelsen, ligesom Farmaceutforeningen gjorde det, mens Apotekerforeningen gik ind for nedlæggelse – bortset fra den lokale Apotekerkreds, der støttede en bevarelse.
Underskrifter og lokale medier Og der var argumenter både for og imod at bevare Ørnen. Der er ikke langt til naboapoteket Svanen, men længere – faktisk tværs over søen – til det tredje apotek i Silkeborg, Himmelbjerg Apotek.
Og ingen af apotekerne er helt store, men omvendt ville der opstå næsten lokalt monopol i bydelene, hvis Ørnen forsvandt, lød argumentet fra Ørnens personale og deres foreninger. Der er også udsigt til større omsætningsgrundlag, kunne borgmesteren Jens Erik Jørgensen påpege, da han understregede, at byen er i vækst med 600-1.000 flere indbyggere årlig.
– Vi bliver en større kommune med flere indbyggere. Og befolkningstilvæksten i midtbyen er netop potentielle kunder til apoteket, da det er ældre velstillede i »reparationsalderen«, påpeger Dorthe Kristensen og fortæller, hvordan hun og kollegerne belæsset med argumenter for apotekets bevarelse gik til de lokale medier.
– Vi samlede også underskrifter sammen til støtte for apoteket. Og det blev til hele 5.400, som vi afleverede til borgmesteren. Samtidig med vores kampagne gik vi ind i den kommunale valgkamp, og da Lars Løkke Rasmussen kom til byen, fulgte jeg ham tæt sammen med en kollega.
Imod hovedpine – Og sundhedsministeren kunne huske os, da vi senere skrev til ham. Her sendte vi ham 20 Pinex med beskeden om, at vores hovedpine også kunne blive hans hovedpine, hvis apoteket blev nedlagt. Det gjaldt om at holde gryden i kog, men frustrationen lurede, da der gik lang tid, hvor der tilsyneladende ikke skete noget, husker Dorthe Kristensen, som dog heller ikke har glemt, at kunderne kom med blomster og chokolade imens.
– Som jeg fornemmer det, kom det virkelige vendepunkt, da vores lokale folketingspolitiker fra Venstre, Leif Mikkelsen, dels lovede at kigge Lars Løkke Rasmussen over skulderen i sagen og dels udtalte til den lokale avis, at han ikke ønskede apoteket lukket.
Stærkt team Når Dorthe Kristensen nu kan se, at Ørnen er reddet som arbejdsplads, kan hun samtidig tænke tilbage på en proces, hvor nogle få kolleger faldt fra og fandt andet arbejde, mens de fleste bakkede op, og en kerne på ni har holdt dampen og modet oppe.
– Der er ikke den politiker, jeg ikke har talt med, men det slider altså, når det daglige arbejde også skal passes ved siden af. Så indimellem har jeg også pebet lidt, men så har kollegerne løftet mig, og vi har udviklet os til et stærkt team, lyder det fra Dorthe Kristensen.
Hun understreger, at kampen om at bevare Ørnen har været ført på alle niveauer, men at det afgørende har været den lokale opbakning. At Farmakonomforeningen bakkede op var naturligvis en støtte, men Dorthe Kristensen anser de lokale initiativer for tungest vejende og er derfor også noget skuffet over, at den lokale farmakonomkreds ikke har støttet sagen.
– Men det kan måske være et argument for, at der skal laves om på foreningens struktur, tilføjer hun.
Råd og fremtid Nu kan kunderne, der støttede apoteket i kampagnen, se frem til, at Ørnen bliver liggende på Vestergade.
– Det har altså været en barsk omgang, og kundernes støtte gjorde godt. Men apotekeren var nu ikke helt vild med, at vi gik i gang med at samle underskrifter. For der skulle jo nødig gå politik i sagerne. Men det gør der jo, og så gælder det blot om at bevare en ordentlig og sober tone, når der skal debatteres. For det hjælper ikke at rase, påpeger Dorthe Kristensen, der med lang tids erfaring fra TR-funktionen nok kender til den omgangsform.
– Partipolitik har jeg holdt mig fra, og det bliver aldrig mig, tilføjer hun med et smil og forklarer, at hun meget gerne stiller sine erfaringer fra processen med at bevare Ørnen til rådighed for Farmakonomforeningen og kolleger i lignende situationer.
– Vi har vundet en sejr her, men processen er jo ikke forbi. For nu skal vi se, hvem der overtager Ørnen. Det kunne godt blive et af de to naboapoteker, men det tror jeg nu ikke, for så går de fra at være lidt for små til at blive lidt for store, funderer Dorthe Kristensen på baggrund af omsætnings- og tilskudsstatistikker.
– Det kan også være, at en af apotekerne i omegnen er interesseret. Det vil vise sig, siger hun fortrøstningsfuldt og ser frem til, at der falder lidt ro over sagerne.
|
Fakta
Størrelse og omsætning Lægemiddelstyrelsen argumenterede oprindelig for en lukning af Ørnen med henvisning til, at der i mange andre byer af samme størrelse som Silkeborg kun er to apoteker. Byens tre apoteker havde i 2004 551.000 receptpakninger til enkeltpersoner, hvilket i gennemsnit svarer til 80 procent af pejlemærket for et gennemsnitsapotek på 230.000 pakninger.
Skulle Ørnen helt nedlægges og kun to apoteker være tilbage, ville de to komme op på 120 procent af pejlemærket.
Med bevarelsen af Ørnen imødekommer Indenrigs- og Sundhedsministeriet farmakonomernes kritik af, at Silkeborg med kun to apoteker ville nærme sig lokale monopoler på grund af byens særlige geografi med opdelingen skabt af Langesø.
Vilkårlige grunde – Det er vanskeligt at ændre indstillinger om at nedlægge apoteker, når indstillingen fra Lægemiddelstyrelsen først ligger der. Og når det er lykkedes for Ørnen, skyldes det den iver og det store engagement, personalet har lagt for dagen, vurderer Farmakonomforeningens formand Susanne Engstrøm.
Hun understreger, at man i struktursager skal vælge sine kampe med omhu og husker godt, at hun i sagen her forudså, at man var oppe imod store kræfter.
– Apotekerforeningen gik jo imod, og det er altså kun gennem lokal opbakning, at det er lykkedes at vende sagen, siger Susanne Engstrøm og påpeger, at Farmakonomforeningen hele tiden har bakket de ansatte op i kampen for at bevare deres arbejdsplads.
– Og den lokale kreds støttede faktisk også farmakonomerne på Ørnen, men denne slags sager er altså centrale anliggender, siger hun.
– Det er flot, at det er lykkedes at bevare Ørnen som supplerende bevilling. Men der ligger jo et generelt problem i disse struktursager, for det er mere eller mindre tilfældigt, hvilke apoteker, der kommer i søgelyset, når det er apotekerens alder og pensionering, der udløser sagerne. Det er ikke særlig hensigtsmæssigt; faktisk er det dybt kritisabelt, at den slags vilkårlige årsager ligger til grund for diskussionen om arbejdspladsers beståen, påpeger formanden.
Pernille Thykier, faglig konsulent i Farmakonomforeningen, har stået for sagsbehandlingen i forbindelse med struktursagen, og hun er helt enig med Susanne Engstrøm i disse principielle betragtninger.
– Og det er tilmed særdeles kritisabelt, at sagen har taget så lang tid. I et år har man vidst, at apotekeren skulle pensioneres. Og alligevel har Lægemiddelstyrelsen brugt mere end et halvt år på sagen, og det er bestemt ikke tilfredsstillende, når man har med noget så vigtigt som medlemmernes arbejdsplads at gøre, understreger hun. |
| « Tilbage til Fagpolitik
|
|
|
Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666
Email:ff@farmakonom.dk
|
|
|