Hvordan skal de færøske farmakonomer repræsenteres i Farmakonomforeningen, når foreningen ændrer struktur?

Det spørgsmål var på dagsordenen, da de færøske medlemmer af Farmakonomforeningen fik besøg af foreningens formand Susanne Engstrøm sammen med faglig konsulent Hanne Krogh.

De færøske kolleger har ønsket at få en plads i hovedbestyrelsen. Men skulle de omkring 60 færøske medlemmer vægte på samme måde som andre medlemmer i foreningen, ville det betyde, at hovedbestyrelsen skulle op på 90 medlemmer, påpegede Susanne Engstrøm. Og det er slet ikke meningen med den nye struktur, som skal præstere en slankning af foreningen.

Kreds med TR’er

Færingerne får dog en særlig status i den kommende struktur med det forslag, som hovedbestyrelsen har undfanget, og som blev fremlagt på mødet.

Med forslaget får Færøerne sin egen kreds i foreningen med egen bestyrelse på fem personer, inklusive formand og næstformand.

Bestyrelsesformanden skal vælges ved urafstemning, mens resten af bestyrelsen består af TR’er fra øernes arbejdspladser.

Formanden bliver delegeret ved de kommende landsmøder, mens næstformanden deltager i landsmøderne som observatør.

– Alle fire TR’er har været på kursus i Danmark, så de har gode forudsætninger for at udfylde den nye funktion, vurderer faglig konsulent Hanne Krogh, der dog også påpeger, at TR’erne som bestyrelsesmedlemmer skal hæve sig noget op over de daglige problemer på arbejdspladserne.

– Selvfølgelig skal de have foreningens vision med sig i det daglige arbejde, men som bestyrelsesmedlemmer skal de også tænke strategisk, politisk og som sådan indtage en position lidt højere oppe i foreningen, vurderer Hanne Krogh. Hun påpeger, at de færøske TR’er allerede har gode muligheder for at varetage deres TR-arbejde med betalt frihed ifølge overenskomsten.

Med forslaget åbnes også mulighed for, at den færøske formand kommer til København en gang årlig for at drøfte sager med hovedbestyrelsen.

De gode spørgsmål

Under besøget benyttede faglig konsulent Hanne Kroghogså lejligheden til at fortælle om, hvordan man fremmer arbejdsglæden på arbejdspladsen blandt andet gennem appreciative inquiry, altså påskønnende forespørgsel.

– I ’brokker’ jer meget på Færøerne, vovede Hanne Kroghsom påstand, hvilket udløste nogen munterhed, inden hun fortsatte med at understrege, hvordan TR’er har en strategisk position som mønsterbrydere her.

– Ved at benytte den påskønnende forespørgsel kan man vende tingene lidt på hovedet i hverdagen. Ingen virksomheder fungerer jo uden udvikling, forandring og dynamik i en grad, så selv maratonløbere ville tabe pusten, forklarede Hanne Krogh.

– Man må hellere spørge, hvad der kan blive bedre? Hvad der kan gøre det sjovt at arbejde på apoteket? sagde Hanne Kroghog påpegede, at den enkelte kan foregå med et godt eksempel.

Den røde næse

– Det er jo ikke til at lave om på de andre. Men man kan lave om på sig selv og opnå en spejlende funktion hos andre, fortsatte Hanne Kroghog konkretiserede den fremgangsmåde ved at foreslå, at farmakonomerne for eksempel lige satte en rød tud på næsen, når der var kø ved kassen.

– Lav lidt sjov i hverdagen, lød hendes opfordring, inden deltagerne fik lov at øve sig på den påskønnende forespørgsel.

Hanne Kroghfortalte derpå om erfaringer fra sin egen tid som TR for sygeplejersker og også om, hvordan man med udbytte kan installere et arbejdsglædebarometer. Ved anonyme markeringer måler man her på en simpel måde den meget subjektive størrelse, der hedder arbejdsglæde, på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ingen arbejdsglæde og 10 gives, når arbejdsglæden ligger helt i top, forklarede hun og rådede til, at man overtog ideen ude på øernes arbejdspladser.

– Og husk så, at medarbejderne er den vigtigste resurse, hvilket enhver arbejdsgiver også ved. Så alle gør faktisk deres bedste, også selv om det måske ikke altid falder så heldigt ud. Derfor er en positiv tilgang til problemer også langt den mest konstruktive, sagde Hanne Kroghog rådede til, at TR’erne sparker døren ind til apotekeren på en rar måde og dyrker mere uformelle samtaler.