Af:
Inge Dyhr, journalist
2006/21 - Fagligt fokus fremover
Delegeretmødet vedtog nye sundhedspolitiske indsatsområder for fremtiden
På delegeretmødet i 2004 vedtog de delegerede for første gang et sundhedspolitisk program for Farmakonomforeningen. Det var en udløber af vedtagelsen af Mit Fællesskab 2010. Samtidig vedtog delegeretmødet nogle indsatsområder for 2005-2006.
Hovedbestyrelsen fremlagde på delegeretmødet i 2006 nedenstående forslag til indsatsområder for 2007-2008, som blev vedtaget enstemmigt – uden ændringer.
Indsatsområder i 2007-2008
Vi sætter i 2007-2008 særlig fokus på
- apotekets rolle i samfundet. Apoteksmonopolet er jævnligt til debat, og politikerne drøfter ofte liberaliseringer. Farmakonomforeningen vil tale patienternes sag, så deres behov for farmaceutisk rådgivning, forsyningssikkerhed, ensartede priser og sundhedsydelser indgår i debatten om fremtidens apotekervæsen.
- at alle farmakonomer på privat apotek og sygehus?apotek får adgang til og bringer den personlige elektroniske medicinprofil i anvendelse for at styrke overblikket over den enkelte borgers medicinering og derigennem øge sikkerheden.
- klinisk farmaci, især klinisk farmaci på plejehjem og i hjemmeplejen. Der er et stort behov for bedre medicinhåndtering blandt ældre i Danmark, og farmakonomers indsats kan gøre en stor forskel for den enkelte ældre og for samfundsøkonomien.
- hvordan farmakonomer og apoteker kan samarbejde med de kommunale sundhedscentre.
- sygehusapotekerne i de nye regioner. De nye region?er kommer til at betyde store ændringer på de danske sygehuse. Der skal derfor være fokus på de sygehusansattes arbejdsfunktioner og arbejdsvilkår i den nye struktur.
- at farmakonomer bør have en autorisation. En autorisation er med til at højne den faglige stolthed, og i takt med at farmakonomer får nye opgaver, er det også en nødvendighed for at sikre det høje faglige niveau.
- utilsigtede hændelser på sygehus. Antallet af medicineringsfejl på sygehuse bør formindskes kraftigt ved hjælp af klinisk farmaci.
| « Tilbage til Fagpolitik
|
|