Foreningens politikker skal bruges som en hjælp til at holde den politiske kurs i hverdagen. Hidtil har foreningen også haft 11 politikker.

Politikkerne for efter- og videreuddannelse er slået sammen, politikken om faglige funktioner er gledet ud, og to nye er kommet til om henholdsvis autorisation og sygehusapoteker. Delegeretmødets gennemgang af de nye og reviderede politikker gav anledning til en god, konstruktiv og livlig debat, enkelte justeringer og en bred tilslutning. Her er et udpluk af indlæggene.

Et af de bedste værktøjer i nyere tid

Line Wulff, forretningsudvalget, gik på talerstolen for at slå et slag for PEM – den personlige elektroniske medicinprofil: – Sikke et værktøj! Tænk engang, hvilket overblik man pludselig får skabt over patienternes komplette medicineringsforløb.

– Men lige så glad jeg blev, da PEM blev en realitet, lige så skuffet blev jeg, da det gik op for mig, hvor få farmakonomer, der bruger dette redskab, fortsatte hun. – Det kan der selvfølgelig være mange grunde til. Nogle har måske ikke forstået, hvordan de som farmakonom kan bruge den. Men desværre er den største årsag nok, at på mange apoteker må kun farmaceuterne tale med kunderne om det, der står i PEM.

Hun fremhævede, at der rent lovgivningsmæssigt ikke er hjemmel til at sige, at farmakonomer ikke må bruge PEM, så det kunne ikke være årsag til at holde sig fra den: – Det er ærgerligt at se, at der ikke er flere farmakonomer, der kæmper for deres ret til at kunne rådgive og vejlede kunderne med hjælp fra et af de bedste værktøjer, vi har fået i nyere tid. Og jeg håber, at vi som delegerede i dag beslutter os for at stå sammen i kampen for både at udbrede budskabet om PEM, og hvad den kan bruges til – og især arbejde for at flere farmakonomer kommer til at bruge den, sluttede Line Wulff, og med en rungende applaus tilkendegav delegeretmødet, at den udfordring ville de gerne tage op.

Flere andre tilkendegav efterfølgende opbakning til forslaget, og Susanne Engstrøm rundede debatten af: – Det er ikke nok at sige det, vi skal gøre det. Det er i det øjeblik, man gør tingene, at det rykker!

Apoteksudsalg sendt til tælling

I politikken om Apotekets placering i samfundet står, at Farmakonomforeningen vil arbejde for et passende antal apoteker og filialer overalt i landet. Næstformand Anni Helbo præciserede, at med det menes, at foreningen vil arbejde for, at alle apoteksudsalg omdannes til filialer, så der kun findes apoteker og filialer – i et passende antal: – Den almindelige forbruger har svært ved at forstå, hvad et apoteksudsalg dækker over, og ved kun at have apoteker og filialer, får kunden det, de forventer – og dermed en positiv oplevelse, sagde hun. – Ligesom vi farmakonomer vil kunne udnytte vores kompetence bedre.

Flere efterfølgende indlæg bakkede op om et fortsat arbejde for kun at have apoteker og filialer.

Rygestop på arabisk og tyrkisk

Formand Susanne Engstrøm opfordrede til at videregive erfaringer med farmakonomer, der samarbejder med sundhedscentre, og flere var på talerstolen og fortælle om initiativer rundt om i landet.

Brit Blume Schmidt, Fyn, kunne fortælle, at farmakonomer og farmaceuter på Sct. Hans Apotek i Odense, som har filial i Vollsmose, har etableret et spændende samarbejde med et forholdsvis nyt sundhedscenter: – Apoteket bidrager blandt andet med rygestopkurser, og vi har netop fået uddannet en ordentlig håndfuld rygestopinstruktører. Der er en meget stor udfordring i de forskellige befolkningsgrupper, der bor i Vollsmose, og mange af rygestopkurserne skal afvikles med tolkning på arabisk og tyrkisk. Det hele er i opstartsfasen. Det arabiske kursus starter her nu, mens det tyrkiske starter i det nye år. Vi har også to dage om måneden, hvor en farmaceut tilbyder ydelsen Instruktion i selvmåling af blodsukker og tilhørende rådgivning, da der er rigtig mange type-2 diabetikere i området.

Sundhedscenteret startede den 1. september, så endnu er samarbejdet i sin vorden, men hun så frem til mange nye, spændende og anderledes samarbejdsopgaver mellem apoteket og sundhedscenteret.

Dosisdispensering og en perfekt robot

– Jeg er så heldig at arbejde et sted, som både har dosisdispensering og robot, kunne formand Karen Nielsen, København kreds Syd, fortælle. – Vi dosisdispenserer både til egne kunder, plejehjem og andre apoteker. Og det bruger vi mange farmakonomresurser på. Noget af det forbrug henter vi ind på robotten, som vi er meget glade for. Den giver mulighed for at være hos kunden hele tiden, og i den tid, vi står over for kunden, har vi mulighed for at tale med dem om deres medicin. Vi går ikke fra kunden, og vi vender ikke ryggen til. I kan kun glæde jer til at få en robot. Den er helt perfekt.

Penge søger nye ejere

Anni Helbo, næstformand og med i projektudvalget for Udviklingspuljen, kunne fortælle, at der hvert år tilflyder Udviklingspuljen 250.000 kr. Og at der stadig er penge tilbage, som de meget gerne vil have brugt til faglige projekter, som vil styrke apoteket og farmakonomernes rolle og faglige udvikling. Se mere her på hjemmesiden.

Også i Uddannelsesfonden, som er en del af overenskomsten på apoteksområdet, er der stadigvæk mange penge i puljen: – Nogle af dem kunne vi måske bruge på et generelt, fagligt løft til alle farmakonomer – på Lif-niveau eller anatomi, fysiologi og biokemi på sygeplejerske niveau, opfordrede hun. – Hvert år afsættes et beløb på 25 øre pr. farmakonomtime – og det bliver til rigtig mange penge pr. år.

Hidtil har penge fra Uddannelsesfonden blandt andet finansieret farmakonomers deltagelse i FIP-kongressen og – som noget nyt i år – tilskud til to farmakonomers deltagelse i FIP´s efteruddannelsesprogram.

Uddannelsen kigges efter i sømmene

– Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg for to år siden havde en meget stærk tro på, at farmakonomuddannelsen i dag ville være placeret i uddannelsessystemet som professionsbachelor. Det er desværre ikke lykkedes i denne omgang, men vi har ikke tabt modet. Vi kæmper videre, og vores mål er stadig, at farmakonomer skal være professionsbachelorer og placeres i MVU-regi, fortalte Mette Lykke Møller, forretningsudvalget. – Og med den igangværende revision af uddannelsen er vi på rette vej.

– Der er sket en stor udvikling i farmakonomernes arbejdsfelt og kompetenceprofil. Mest markant på apoteksområdet, men også på sygehusene, hvor der er stort behov for at øge de studerendes viden om farmakologi og klinisk farmaci, fortsatte hun.

Den nuværende uddannelsesordning er i hovedtræk fra 1995, hvor den blev revideret, da informationspligten blev indført. Senere er der sket ændringer, som har åbnet mulighed for større fleksibilitet i farmakonomernes arbejdsområder: Fuld receptkontrol i 1997, og farmakonomer alene i apoteksfilialer og på vagt fra 2003. Denne voldsomme udvikling i farmakonomernes erhvervsrolle er baggrunden for at gå uddannelsen nærmere efter i sømmene.

– Farmakonomforeningens politik på uddannelsesområdet er, at uddannelsen ikke skal være en dead-end-uddannelse, men en uddannelse som hænger sammen med det eksisterende uddannelsessystem med mulighed for at videreuddanne sig, tilføjede Mette Lykke Møller.

Revisionen af uddannelsen forventes at træde i kraft for dem, der starter uddannelsen i 2007.

Ikke fri til dimission

Elevformand Christina Durinck var både glad og stolt over at kunne fortælle, at som en konsekvens af, at elevbestyrelsen har fået lov at besøge Pharmakon de seneste to år og fortælle eleverne om foreningen og elevarbejdet, har de nu fået langt de fleste 1. års elever til at melde sig ind allerede nu i foreningen. En oplysning som straks høstede stort bifald.

Hun var også rigtig glad for at have været med til den første dimission for de nyuddannede farmakonomer – og glædede sig meget til næste år, hvor hun forhåbentlig selv stod i samme situation: – Men der er et problem. Flere elever kunne i år ikke få lov til at holde fri til denne dag. Og det kan da ikke passe! Nu har vi kæmpet i så mange år for at få denne dag, som en god afslutning på vores uddannelse. Så I må hjem og presse på, så jeres elever næste år kan holde fri denne dag.