Et af hovedpunkterne på delegeretmøde 2006 var et forslag til ny struktur i Farmakonomforeningen. Det blev fremlagt af en enig hovedbestyrelse.

– Trimning af toppen og et øget lokalt samarbejde om foreningens fælles mål. Så enkelt har Susanne Engstrøm tidligere beskrevet den nye model for foreningens struktur. På delegeretmødet tilføjede hun også ordet nærvær som et nøgleord i den nye struktur: – Men det er straks lidt sværere at konkretisere. For det handler jo i høj grad om, hvordan man udmønter og implementerer den nye struktur. Men der er ingen tvivl om, at nærvær er noget, der optager medlemmerne meget, så for mig gælder det stadigvæk, at vi skal ud og møde medlemmerne, hvor de er, og hvor vi plejer at møde dem.

Den ny strukturs historie

Den struktur, foreningen har i dag, har stort set været uændret siden foreningens start den 18. november 1946. Den mest afgørende strukturændring var afskaffelsen i slutningen af 1980’erne af den årlige landsdækkende generalforsamling, hvor alle medlemmer kunne møde op og være med til at stemme om stort og småt. Generalforsamlingen blev afløst af et delegeretmøde bestående af kreds- og sektionsbestyrelserne og forretningsudvalget.

På delegeretmødet i 2004 blev Mit Fællesskab 2010 vedtaget. Det satte fokus på, om foreningens struktur nu også var den optimale. Med de mange udfordringer, som Mit Fællesskab 2010 ville føre med sig, ønskede hovedbestyrelsen at starte en strukturdebat. Formålet var at undersøge om de fremtidige opgaver, som farmakonomerne og foreningen stod over for, kunne løses inden for den nuværende struktur, eller om tiden var inde til et større serviceeftersyn på det strukturelle område. Også eksterne initiativer som vedtagelsen af kommunalreformen og det nye Danmarkskort fra 1. januar 2007 blev afgørende faktorer.

Hovedbestyrelsen ønskede, at foreningen skulle styrkes fagpolitisk på alle ansættelsesområder og blandt andet give bedre muligheder for lokalt samarbejde i Sundhedskartellet. Hovedbestyrelsen ønskede også, at foreningens struktur skulle matche de nye strukturer på det sundhedspolitiske område. Derfor indledtes i 2005 et samarbejde med konsulent Tim Lund-Jensen, som kendte til foreningen gennem et flerårigt samarbejde på den organisatoriske uddannelse af foreningens tillidsvalgte. Med ham som katalysator for strukturprocessen blev alle led i organisationen inddraget i en mulig fremtidig struktur. Alle lokale bestyrelser i kredse og sektioner blev inddraget, og også tillidsrepræsentanterne blev hørt. Den nye struktur har således været diskuteret i alle hjørner af foreningen, og alle har haft mulighed for at sætte deres præg på den nye struktur.

Resultatet af dette grundige, langstrakte strukturarbejde blev det forslag til ny struktur, som blev fremlagt af en enig hovedbestyrelse og et enigt forretningsudvalg. Forslaget blev enstemmigt vedtaget af de 69 delegerede.

Hovedlinier i den nye struktur

Foreningen skal fremover have fem regioner, der følger den offentlige regionsinddeling. Dertil kommer en sektion for offentligt ansatte, en sektion for industriansatte og en elevsektion.

Foreningens øverste myndighed er landsmødet, hvor politiske mål og økonomiske rammer fastlægges. Landsmødet består af formand, næstformand, de fem regionsbestyrelser, tre sektionsbestyrelser og kredsformanden fra Færøerne, der som noget nyt får deres egen kreds. Næstformanden deltager som observatør. I alt 51 delegerede.

Foreningens formand og næstformand vælges fortsat af samtlige medlemmer ved urafstemning. Formanden vil fortsat være fuldtids frikøbt. Foreningens næstformand frikøbes på halv tid.

De fem regionsbestyrelser har hver sin formand og fem bestyrelsesmedlemmer, alle valgt regionalt af medlemmerne her. Formændene for hver region bliver medlemmer af foreningens hovedbestyrelse. Regionsbestyrelsernes ansvar er alle aktiviteter, der alene kan relateres til regionen.

De tre sektioner vælger hver en formand og en bestyrelse på fem medlemmer. Hver sektorformand bliver medlem af hovedbestyrelsen. Sektionsbestyrelserne har ansvaret for det faglige, sektionsspecifikke og arbejdsrelaterede arbejde i forhold til sektionens medlemmer.

Hovedbestyrelsen har 10 medlemmer. Formand og næstformand, de fem regionsformænd og de tre sektionsformænd. Hovedbestyrelsen har ansvaret for landsdækkende organisatoriske, fagpolitiske, sundhedspolitiske og sociale aktiviteter i forhold til alle medlemmer, tillids- og sikkerhedsrepræsentanter.

Urafstemningsprincippet udvides, idet regions- og sektionsbestyrelserne med undtagelse af elevbestyrelsen vælges ved urafstemning.

Glem alt om at slappe af

– Det bliver i høj grad den nuværende hovedbestyrelse, der kommer til at sætte dagsordenen for en succesfuld implementering af foreningens nye struktur. Og jeg kan love jer et rigtig travlt 2007. Glem alt om at slappe af. Nu er rammerne udstukket, og nu skal de udfyldes, så vi kan få det hele gearet til, de nye vedtægter træder i kraft den 1. januar 2008, afsluttede Susanne Engstrøm dette punkt på dagsordenen.

– Velkommen til et spændende og meget udfordrende år til alle!

Udpluk fra debatten 

Det har været en meget demokratisk proces at have været med i. Og vi sektioner er rigtig, rigtig glade for, at vi er bevaret i den nye struktur.

Christina Durinck, elevformand

Jeg glæder mig over processen. Alle har haft mulighed for at blive hørt. Endda flere gange. Vi har skabt rammerne for en struktur, der tilgodeser alle. Og det er jeg stolt af.

Line Wulff, forretningsudvalget

Det kommer til at blive rigtig godt. Vi kommer til at samarbejde bedre – på tværs af vores sektioner og regioner.

Lea Schelling, formand Århus-Randers

Det har været vigtigt for mig, at der stadig ville være en industrisektion i den nye struktur. Og det er der, hvilket jeg er rigtig glad for.                              

Pia Eriksen, Industrisektionen

Forskellen fra tidligere strukturdebatter er, at alle i den grad har været involveret i det forslag, som hovedbestyrelsen stiller i dag. Og derfor tror jeg også, at alle føler ejerskab af forslaget.

Bente Bøhm, formand København Nord

Den nye slanke struktur giver bedre samklang og mulighed for at matche vores samarbejdspartnere.

Karen Nielsen, formand København Syd

Vi glæder os rigtig meget til samarbejdet på tværs – med de øvrige sektions- og regionsbestyrelser.

Judith Christensen, formand Den offentlige sektion

Tak til Tim. Han var helt enestående!

Susanne Madsen, formand Sjælland

Det mener vi ...

Farvel til fagpolitikken

Formand Anne Sørensen, Viborg-Skive, har været med i hovedbestyrelsen siden 1992. Med indførelsen af den nye struktur har hun besluttet, at det samtidig bliver et farvel til fagpolitisk arbejde på det hidtidige niveau: – Det er lidt vemodigt, for det har været utrolig spændende at arbejde fagpolitisk, og jeg har haft nogle fantastiske kolleger i kredsbestyrelsen. Jeg har været glad for at være med til arbejdet med den nye struktur. Det har været en god demokratisk proces – med mange udfordringer undervejs, og det er rart, at vi nu er nået til enighed om det forslag, der er vedtaget.

Lad de unge kræfter komme til

Formand Randi Bøgskov Jøhnk, Sønderjylland, kom ind i hovedbestyrelsen i 1993: – At få de unge interesseret i fagpolitisk arbejde har altid været min kæphest. For kan vi bare få de unge til at interessere sig for fagpolitisk arbejde, har vi en fremtid. Igennem de seneste år er der heldigvis kommet flere unge med i hovedbestyrelsen, og med den nye struktur lægges der yderligere op til de unge. Jeg har tænkt mig at stoppe, når den nye struktur træder i kraft, og ser frem til, at unge kræfter afløser mig, så jeg trygt kan forlade – ikke en synkende skude, men videregive en start-på-en-frisk med fuld kraft.

Lille kreds får store fordele

Formand Charlotte Heinemann, Lolland-Falster, har kun været med i hovedbestyrelsen i godt et år, men har alligevel været involveret i det meste omkring strukturdebatten: – Vi er en lille kreds med kun få medlemmer, så det bliver rigtig godt med flere deltagere. Ikke kun til medlemsmøderne, men også til TR- og SiR-møderne. For eksempel er vi kun 10, når alle tillidsrepræsentanter dukker op til møde, så når vi med den nye struktur bliver større, kan TR’erne jo hente en masse inspiration andre steder fra. Jeg ser rigtig mange muligheder her.

Nærhed til foreningen

Formand Judith Christensen, den offentlige sektion, har det rigtig godt med den nye struktur: – Vi har bevaret vores sektion, og vi har bevaret vores indflydelse i hovedbestyrelsen. Det er en stor sejr. Vi ser store muligheder i det lokale samarbejde med Sundhedskartellet i og med, vi får valgt et medlem fra hver region, der kan varetage arbejdet med de mange udfordringer der. At der skal vælges et medlem i hver region gør også, at medlemmer og foreningen kommer tættere på hinanden. Ligesom der også er gode perspektiver i samarbejdet med regionsbestyrelserne. Så jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet.

Mere samarbejde på tværs

Ifølge formand Annelise Raun, industrien, har sektionen fået det, som de ville have det: – For os var det afgørende, at vi fik et medlem i hovedbestyrelsen, hvor beslutningerne tages. Det har vi arbejdet ihærdigt på, og det er lykkedes. Ellers er der ikke sket de store ændringer for os. Men mulighederne er i hvert fald ikke blevet mindre med den nye struktur. Jeg forventer blandt andet et øget samarbejde på tværs af regioner og sektioner – og glæder mig rigtig meget til at være med til at søsætte den nye struktur.

Engagerede elever – også i fremtiden

Elevformand Christina Durinck ser utrolig mange muligheder i den nye struktur: – Vi har bevaret alt det, der virkede i den gamle struktur, og alle medlemmer er repræsenteret. Så alle er glade. Vi sektioner var jo lidt bange for, at der ikke blev plads til os. Det har været en stor kamp, som vi i fællesskab har vundet. Og i og med at eleverne har fået så vigtig en placering i den nye struktur, vil det fagpolitiske engagement fra elevernes side absolut ikke blive mindre i fremtiden.