Den store usikkerhed stiller store krav til farmakonomers evne til at håndtere og besvare de mange spørgsmål fra kunderne.

– Vi bruger enormt meget tid på at forklare, at generika har de samme indholdsstoffer som originalmedicinen. At patienterne skal lægge mærke til indholdsstoffet og ikke handelsnavnet på deres medicin. Alligevel er der mange, der ikke vil have sådan noget kopi-pjat, siger Lea Schelling, der er farmakonom på Århus Viby Apotek og formand for Farmakonomforeningens Århus-Randers kreds.

Hendes oplevelse er, at mange kunder ikke tror på farmakonomerne i skranken, når de fortæller, at et billigere kopipræparat er lige så godt som originalen. De foretrækker at forlade apoteket med det præparat, der stod på recepten.

Lea Schelling savner derfor mere generel oplysning til borgerne om generika og substitution.

Tænk på jeres ordvalg

Oplysning om generika og substitution er vejen frem til mere tryghed blandt kunderne. Men personalet på apotekerne bør også tænke over, hvordan de omtaler generika over for patienterne. Det mener Jan Kruse Hansen, der er formand for Indu?striforeningen for Generiske Lægemidler (IGL).

– I IGL er vi ikke glade for ordet kopimedicin. Det giver indtrykket af, at medicinen er dårligere, ligesom kopiure ofte er af en dårligere kvalitet end originalen. Derfor går vi ind for, at apotekerne bruger ordet generika over for kunderne. Det er vigtigt, at apoteket tager sig tid til at forklare kunderne, hvad generika er, og at de indeholder de samme indholdsstoffer, siger han.

Højere bagatelgrænse

Det viser sig ofte, at patienten opfatter det første præparat i en behandling som originalen og derfor ikke bryder sig om at få et andet præparat næste gang, uanset om de fik originalmedicin eller generika.

Problemerne skyldes derfor ofte de indviklede substitutionsregler og ikke modstand mod generika. IGL slår derfor til lyd for en højere bagatelgrænse.

– Det, som giver usikkerhed, er de mange præparatskift. Det er specielt for Danmark og skyldes, at priserne ændres hver 14. dag. Hvis man indførte en bagatelgrænse for tilskuddet, kunne man nedbringe antallet af medicinskift, siger Jan Kruse Hansen.

Han bakkes op af Lea Schelling. Hun vil gerne give kunderne den billigste medicin, men hvis forskellen på to præparater er 7 kroner, kan kunden i mange tilfælde være bedst tjent med at få det samme præparat som sidste gang.

Problemer med compliance?

Lea Schelling peger på endnu et problem med de mange præparatskift:

– Substitution kan give problemer med compliance, når kunden pludselig får udleveret tre små pakker i stedet for en stor. Patienterne kan have svært ved at holde styr på de forskellige slags medicin, og det kan føre til fejlmedicinering.

Hun understreger, at mange kunder er rigtig glade for at få deres medicin så billigt som muligt. Men når der skal bruges meget tid på at forklare om generika, kan det tage tid fra den faglige rådgivning. Tid der i forvejen ikke er for meget af på et travlt apotek.

Lea Schelling mener derfor, at lægerne ved lov skulle pålægges at skrive indholdsstoffet på recepten frem for handelsnavnet. Det kaldes generisk ordination, og det kan du læse mere om på næste side.

Du kan læse mere om substitution og kopimedicin på www.farmakonom.dk. Vi bragte 11. januar 2007 en nyhed om emnet, og under nyheden kan du også finde en rapport om Sundhed set fra et forbrugerperspektiv af Ph.d. Lene Hauge Jeppesen.