Letmælk hedder jo letmælk uanset hvilket mejeri, den stammer fra. Så hvorfor hedder acetylsalicylsyre forskellige ting alt afhængig af hvilken lægemiddelproducent, der har fremstillet hovedpinepillen? Og kunne man ikke blot ordinere acetylsalicylsyre, når det er det stof, der skal til?

Et godt spørgsmål, men uden noget enkelt svar.

Lægemiddelstyrelsen har kigget på sagen. Resultatet er blevet en rapport om generisk ordination, som det hedder, når der ordineres efter indholdsstof i stedet for efter producentnavn.

For og imod

Det er en udbredt opfattelse, at generisk ordination medfører patientmæssige fordele i form af mindre risiko for fejl- og dobbeltmedicinering, påpeger man i Lægemiddelstyrelsen. Det hører også med til antagelserne, at generisk ordination vil medføre mindre forvirring blandt medicinforbrugerne.

Netop disse forhold kunne være argumenter for generisk ordination, men styrelsen påpeger på den anden side, at en del generiske lægemiddelnavne er lange og komplicerede – acetylsalicylsyre er jo et eksempel. Og nogle generiske navne kan forveksles med andre.

Fra sundhedsvæsenets side kunne generisk ordination være en fordel og give større overskuelighed for eksempel for lægen, der ikke skal bruge tid på at vælge mellem ens præparater med forskellige navne. Men der vil ikke være nogen direkte økonomisk fordel ved generisk ordination, vurderer man i Lægemiddelstyrelsen, idet gevinsten for samfundet og forbrugerne allerede i dag høstes ved generisk substitution på apotekerne, hedder det i rapporten.

Frivilligt forsøg

Skal der indføres generisk ordination, bør det ske som en frivillig ordning, mener man i Lægemiddelstyrelsen, hvor man også anbefaler, at ordningen i så fald skal fungere såvel i primær som i sekundær sektor.

Lægemiddelstyrelsen gør opmærksom på, at der allerede er foretaget en række systemændringer på lægemiddelområdet i de senere år, for eksempel ændringer af medicintilskudssystemet og indførelse af generisk substitution. På den baggrund, kombineret med opfattelsen af at gevinsten ved generisk ordination ikke er sikker, anbefaler Lægemiddelstyrelsen ikke, at sundhedssystemet indfører generisk ordination.

Fra styrelsens side påpeger man yderligere, at der vil være udgifter i forbindelse med at indføre generisk ordination for eksempel til it-systemet hos læger og på apoteker og til efteruddannelse. Og man forudser også, at det vil skabe problemer med EU-regler, hvis man skal have ændret mærkning af lægemiddelpakninger, så det generiske navn fremhæves på bekostning af produktnavnet.

I Lægemiddelstyrelsen holder man dog døren åben på klem for at indføre forsøg med generisk ordination, da der ikke vurderes at være nogen samfundsmæssig risiko ved sagen. Et eventuelt forsøg bør ske på frivillig basis og skal opfølges af evaluering, understreges det i rapporten.

Logik og sikkerhed

– I Danmarks Apotekerforening mener vi, at det ville være en god ide at afprøve generisk ordination gennem forsøg. Og det har vi foreslået lige siden Medicintilskudsudvalget afgav betænkning, hvor et af afsnittene faktisk anbefalede den sag, siger Apotekerforeningens formand Niels Kristensen.

– Den betænkning stod en samlet branche bag. Den nye rapports overvejelser om generisk ordination får da også opbakning fra alle undtagen Lægemiddelin?dustriforeningen, observerer han.

– Og så kan det altså godt undre en del, at Lægemiddelstyrelsen ikke kan anbefale generisk ordination under henvisning til, at man ikke ved, om der overhovedet er nogen gevinst at hente ved den ordning, siger han.

– Men netop derfor burde man gå i gang med forsøg for at finde ud af, om der er en gevinst ved sagen. Det er en omvendt logik, man præsenterer i Lægemiddelstyrelsen, mener Apotekerforeningens formand, der ikke kan se nogen øget risiko for brugerne ved at gå over til generisk ordination.

– Risikoen for fejl vil nok ikke blive større, end den er i dag med den generiske substitution, vurderer han og påpeger, at man måske endda vil opnå større sikkerhed i omgangen med medicin, hvis man gennem generisk ordination vænner såvel brugere som plejepersonale til at benytte betegnelser, der refererer til indholdsstoffer i stedet for produktnavne.

– Hvis man så kombinerer generisk ordination efter indholdsstof med muligheden for at substituere mellem forskellige lægemiddelformer som for eksempel tablet og smeltetablet, tror jeg faktisk, vi vil kunne give kunderne en bedre behandling.

– Lægerne skal selvfølgelig fortsat stille diagnose og ordinere medicin. Og på apotekerne er vi så fuldt ud kompetente til i dialog med kunderne at finde den bedste lægemiddelform med det ordinerede aktivstof. Den arbejdsdeling kunne jo også lette lægernes arbejde, understreger Niels Kristensen.

Han regner da også med, at et forsøg med generisk ordination i mindre målestok kan komme i gang i løbet af i år, idet han noterer sig, at sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen ikke har stillet sig afvisende over for sagen.

Forbrugernes interesse

– Generisk ordination synes vi i Farmakonomforeningen vil være en god ide, selvom der ikke er beviser for, at det umiddelbart sparer penge, siger Susanne Engstrøm, formand for Farmakonomforeningen.

– Det vil være en fordel for forbrugerne, at præparater med samme aktive indholdsstof har samme navn, da det vil øge sikkerheden. Ingen vil for eksempel komme til at tage en tablet af alle glas med forskellige navne men med samme indholdsstof for at være på den sikre side, påpeger hun.

– Så i bredere forstand er der sikkert penge at spare for samfundet ved generisk ordination, da den ordinationsform formentlig øger sikkerheden og dermed også formindsker antallet af fejlmedicineringer. Lægemiddelstyrelsens rapport har derfor et alt for snævert perspektiv, når den antager, at der ikke er bedre økonomi i generisk ordination end i den nuværende ordning, vurderer Susanne Engstrøm. Og hun konstaterer, at Farmakonomforeningen her ligger helt på linje med Apotekerforeningen ved at anbefale, at man går i gang med forsøg for at se på mulige fordele ved generisk ordination.

– Til gengæld er vi i Farmakonomforeningen nok ikke helt så sikre på, om substitution mellem forskellige lægemiddelformer er en god ide. Det er ikke enkelt at overskue, men også her må et forsøg være med til at afklare sagerne, mener Susanne Engstrøm.