Det kom frem på en stor kick-off konference i Fredericia, hvor mere end 900 tillidsrepræsentanter fra hele Sundhedskartellet var samlet for at drøfte de kommende overenskomstforhandlinger.

Ny ligelønsstrategi

Sundhedskartellet repræsenterer mere end 90.000 sundhedsprofessionelle, og der er bred enighed om at sætte fokus på ligeløn. Ikke ligeløn mellem mænd og kvinder, men ligeløn mellem det offentlige arbejdsmarked og det private.

– Vi vil have lige løn for tilsvarende uddannelseslængde i det private, siger næstformand i Sundhedskartellet Anne Lise Madsen, der også er formand for Danske Bioanalytikere.

De mange sygeplejersker, ergoterapeuter og farmakonomer i det offentlige får mindre i løn end ansatte med samme uddannelseslængde i det private. En ligelønsreform skal lave om på forskellen, så sundhedspersonalets indsats i regioner og kommuner også bliver anerkendt i lønnen.

– Vores medlemmer har en nøglerolle i sundhedsvæsenet, og det skal vores løn afspejle, siger Connie Kruckow, der ud over at være Sundhedskartellets formand også er formand for Dansk Sygeplejeråd.

Tillidsrepræsentanterne kræver løn

Der er ingen tvivl om, at Sundhedskartellets tillidsrepræsentanter er enige med deres formand og næstformand. Et overvældende flertal på 97 % af tillidsrepræsentanterne prioriterede ved en afstemning mere i løn højest til de kommende forhandlinger. Arbejdsgiverne må til lommerne, for det er ikke nok at forbedre arbejdslivet eller forhøje pensionen.

I Farmakonomforeningen kan faglig konsulent Christine Brandborg nikke genkendende til kravet om mere i løn:

– Når jeg taler med medlemmerne ude på sygehusene, hører jeg et tydeligt krav. Det er højere grundløn. Det er et helt klart signal, de sender. Derudover er der mange forskellige meninger om for eksempel antallet af løntrin og tiden, man er på det enkelte trin, siger hun.

Andre krav om højere ulempetillæg eller pension er nemlig ikke så interessant for farmakonomer på sygehuse. De arbejder stadig mest i dagvagt, og foreningen har tidligere sørget for en høj pension på 16,1 %.

Grundløn eller lokal løndannelse

Kært barn har mange navne – resultatløn eller lokal løndannelse er en del af den nuværende overenskomst. I dag er 1,25 % af lønsummen afsat til lokal løndannelse, og spørgsmålet bliver en vigtig del af de kommende overenskomstforhandlinger.

Blandt tillidsrepræsentanterne er meningerne delte. Omkring halvdelen af Sundhedskartellets tillidsrepræsentanter mener, at der udelukkende skal ske forbedringer af den centrale løn. Den anden halvdel er åben over for, at en del af lønnen bliver aftalt lokalt – især hvis der er garanti for, at lønmidlerne går til gruppen.

Det gode arbejdsliv

Løn og pension er kun to elementer af en overenskomst. Der er mange andre områder, der bliver berørt af forhandlingerne. Fornuftig sammenhæng mellem arbejdsliv og fritid er et af dem.

Et godt arbejdsliv er forudsætningen for, at unge fremover overhovedet vil søge ind på sundhedsuddannelserne – herunder farmakonomuddannelsen. De fleste sundhedspersoner er glade for deres arbejde, som de finder personligt og fagligt tilfredsstillende, men arbejdsgiverne skal tage et større ansvar for det gode arbejdsliv. For eksempel når det handler om at bekæmpe stress.

– Det er ikke kun arbejdsmængden eller antallet af timer, der får medarbejderne til at overveje at stoppe. Stress er en dybt alvorlig lidelse, der handler om, at man ikke får mulighed for at leve op til forventningerne, siger Susanne Engstrøm, formand for Farmakonomforeningen.

Hun henviser til en FTF-undersøgelse, der viser, at 21 % af medarbejderne overvejer at forlade deres arbejdsområde og forlanger, at arbejdsgiverne tager problemet alvorligt.