Om at lytte til vandrørene

For at tage pulsen har formanden deltaget i de to medlemsmøder, som blev holdt forud for overenskomstforhandlingerne med Nycomed. Møderne foregik i henholdsvis Grenå og Roskilde.

– Det er ikke altid, jeg deltager i medlemsmøderne i forbindelse med ny overenskomst, men i år har jeg sammen med forretningsudvalget valgt at give det meget høj prioritet, fortæller formand Susanne Engstrøm. – En gang imellem kan det være godt selv at komme ud og lytte til vandrørene forud for forhandlingerne. Dels for selv at høre, hvad de siger, og dels for at se, hvordan de ser ud, når de siger det. På den måde får jeg virkelig en fornemmelse af, hvad der rør’ sig ude blandt medlemmerne på Nycomed.

– Jeg hører detaljerne i det, der bliver sagt, og får derigennem en klar fornemmelse af, hvordan stemningen er på arbejdsområdet, fortsætter hun. – Samtidig gør min tilstedeværelse, at vi også får nogle andre diskussioner. Der er altid noget, de gerne vil spørge mig om eller have en kommentar til – både i relation til den kommende overenskomstforhandling, men også ud over den. Det har jeg oplevet på begge møder. Og det har en værdi i sig selv. På den måde får medlemmerne nogle politiske udmeldinger, som jeg klart fornemmer, de er glade for.

Imponerende engagement

– Medlemsmøderne giver også et godt indtryk af, hvad det er for arbejdsopgaver, de varetager. Selvom jeg godt ved det i forvejen, så får man det tættere på, når man møder medlemmerne face-to-face, siger hun og tilføjer, at hun er imponeret over, hvor engagerede folk er i deres job.

– Der var fuldt hus i Jylland og pænt over halvdelen af vores medlemmer i Roskilde, og det var rigtig flot. Og det var mit indtryk, at de var forberedte. Det var folk, der kom for at sige noget, tilføjer hun.

Løn, løn og atter løn

Med hensyn til de konkrete krav til overenskomstforhandlingerne var de vigtigste krav – ikke overraskende – løn: – Det levede meget op til, hvad jeg havde forventet, var vigtigt for dem. Men man får sat nogle ord på, hvorfor det er vigtigt, og får krav?ene tænkt ind i de forskellige arbejdsopgaver, som farmakonomerne har på Nycomed, siger hun.

Hvor meget i en overenskomstforhandling er reel forhandling, og hvor meget er spil for galleriet?

– Det er begge dele. Selvfølgelig er vores forhandlinger en afspejling af, hvad der sker på det store forhandlingsområde mellem LO og Dansk Industri. Men med de specielle job, der findes for farmakonomerne på Nycomed, så foregår der helt klart også reelle forhandlinger. Vi skal jo ikke bare have et resultat som det store arbejdsmarked. Vi skal have noget, der svarer til de typer jobs, vi har. Men derfor er det selvfølgelig interessant at se, hvad der sker derude, siger Susanne Engstrøm.

– Men jeg tror, det er en fordel for farmakonom?erne, at vi har den tætte forhandling med arbejdsgiveren. Vi kender hinanden og har en forståelse for, hvad folk laver. Og derfor kan vi i forhandlingssituationen tage udgangspunkt i farmakonom?ernes kompetencer, fortsætter hun. – Og denne høje grad af nærhed til medlemmerne giver en meget større værdi, frem for hvis det var en meget stor klump, vi skulle forhandle for.

– Og for at få den tæthed til medlemmerne er det vigtigt at komme ud og lytte til folk. Mit vigtigste arbejdsredskab er at komme ud til medlemmerne og lytte til, hvad de siger. Det er med til at forme mine tanker og den måde, jeg arbejder på, tilføjer hun. – Og jeg har fået rigtig meget ud af at være med ved de to medlemsmøder.

Om at sidde med ved bordet

Fællestillidsrepræsentant Dorrit Hoe har været med til fire overenskomstforhandlinger. For tillidsrepræsentant Birgit Bahnsen er det første gang. Begge er enige om, at det er spændende at være med, og at man får en helt anden tilgang til og forståelse for problemstillingerne.

- Set udefra kan du godt indimellem undre dig over, hvorfor pokker ens forhandlere ikke har gjort noget ved det eller det. Men når du sidder og forhandler, kan du altså klart mærke, hvor det vil være klogt at holde igen, og hvor der måske kan presses lidt yderligere, fortæller de to.

– Indimellem kunne jeg godt få den tanke. Hvad mon medlemmerne siger til det? Er det nu også godt nok?, tilføjer Birgit Bahnsen og tænker især på forhandlingerne på seniorområdet. – Den del af forhandlingen trak virkelig tænder ud. Det var hårdt. For Nycomed kom med noget, der var helt uspiseligt for os. Det var en forringelse, og derfor så vi ingen anden udvej end at frafalde vores krav om seniordage. Det følte vi ikke, vi kunne komme igennem med. Men så var der heldigvis mange andre ting, hvor det gik bedre end forventet.

Medlemmerne har altid det sidste ord

– Der er medlemskrav, der står mere bøjet i neon end andre, og vi ved, hvilke der måske kan give problemer. Derfor forbereder vi os også ved medlemsmøderne forud for forhandlingerne. For eksempel spørger vi, om det er i orden, at vi disponerer anderledes, hvis situationen nu skulle udvikle sig sådan eller sådan under forhandlingerne, fortæller Dorrit Hoe ud fra sin mangeårige erfaring med at sidde med ved forhandlingsbordet. – Vi vil jo gerne forhandle os frem til det, som medlemmerne vil have, men vi er samtidig nødt til at vurdere her-og-nu-situationen.

– Men medlemmerne har jo altid det sidste ord. De kan jo stemme ja eller nej til resultatet, tilføjer hun.

Fair forhandlinger

Begge er enige om, at stemningen omkring forhandlingsbordet har været rigtig fair og god – tilpas afslappet og ikke anstrengende formel: – Det hele er foregået i en god ånd. Der har været en god ping-pong parterne imellem, og vi har også haft det sjovt, fortæller Dorrit Hoe, som heller ikke føler, at hun på nogen måde kommer i miskredit i virksomheden, fordi hun sidder på den anden side af forhandlingsbordet. – Nycomed er meget positiv over for tillidsfolk og bruger os meget – på en god måde.

En lidt for spændende afslutning

Afslutningen på forhandlingerne blev næsten lidt for spændende. Den sidste hurdle med lønnen gjorde, at der måtte fastsættes et ekstra møde: – Det er første gang, at vi ikke har forhandlet os færdige, inden for de aftalte møder. Men vi vurderede, at det var nødvendigt med en tænkepause, fortæller forhandlingschef Else Medom Madsen. Champagnen var ellers lagt på køl for at markere afslutningen af forhandlingerne, men det forblev den altså et par dage endnu. – Det var en god og nødvendig beslutning, og vi er meget tilfredse med resultatet.