Farmakonomuddannelsen er en af de uddannelser inden for sundhedssektoren, der tiltrækker mange unge kvinder af anden etnisk herkomst end dansk. På Pharmakon kan uddannelseschef Tina Schilling Hansen ikke sætte tal på denne udvikling – det må uddannelsesinstitutionerne ikke gøre op for Undervisningsministeriet ifølge Tina Schilling Hansen. Men hendes fornemmelse er, at søgningen har været stigende.

Spørgsmålet om religiøs hovedbeklædning har været genstand for debat i offentligheden i en årrække, og Farmakonom­en har taget pulsen på apoteksområdet og spurgt fire apotekere i hovedstadsområdet.

Kastrup Apotek – apoteker Benedikte Lessow

På Kastrup Apotek har man for tiden en medarbejder, der bærer tørklæde som hovedbeklædning, oplyser apoteker Benedikte Lessow.

– Vi har ens påklædning, som stilles til rådighed af apoteket. Den består af sorte bukser og en sort T-shirt. Dertil en kort hvid kitteljakke.

Medarbejderne kan bære hovedtørklæde, men som der står i beskrivelsen af beklædningen, skal tørklædet bæres så ansigt og hals er frit. Altså kan man bære tørklæde, som dækker håret, men for mig er det vigtigt, at kunderne har mulighed for at se ansigt og mimikken hos den medarbejder, de betjenes af. Derfor specifikationen siger Benedikte Lessow.

Apotekeren vurderer, at det ikke giver problemer i forhold til kunderne eller de øvrige medarbejdere, at en medarbejder bærer tørklæde.

I butikken har vi nummersystem, og kunderne bliver betjent af den medarbejder, der råber nummeret op.

Benedikte Lessow og medarbejdere tolererer ikke racistiske bemærkninger på apoteket.

– Det sker en sjælden gang, at der kommer en racistisk bemærkning fra en kunde – som regel en kunde, der er påvirket – men så går vi i kødet på kunden, for det vil vi ikke tolerere. Det sker kun meget sjældent, siger apotekeren.

Sønderbro Apotek – apoteker Susanne Bendixen

København Sønderbro Apotek benytter uniform med tilhørende tørklæde. Nogle medarbejdere vælger den lille model og bærer tørklædet rundt om halsen, andre vælger den store model og bærer det rundt om hovedet.

– Vi har en beskrivelse af vores uniform, som omfatter alt det, vi har på – på nær undertøj og strømper. Hvordan man bærer sit tøj og herunder sit tørklæde, må man selv om, siger apoteker Susanne Bendixen.

Hun fornemmer, at spørgsmålet handler om, hvorvidt medarbejdere kan bære tørklæde ud fra religiøse motiver, og siger her til, at det ikke er hendes ansvar som chef at lave regler for medarbejdernes motiver.

– Det jeg forholder mig til er, at personalet bærer apotekets uniform og ikke anden beklædning. Det er ens for alle. Hvordan man bærer sit tørklæde er ens egen sag, siger apotekeren på Sønderbro Apotek. Hun tilføjer, at det hænder, at kunder kommenterer, at nogle medarbejdere vælger at bruge tørklædet som hovedbeklædning.

– Men langt de fleste synes jo, det er fantastisk, at personalet afspejler den forskellighed, der er i befolkningen. Som arbejdsgiver er jeg tolerant over for forskellighed. Vi er forskellige i vores politiske holdninger, vores interesser, køn, seksualitet og religiøsitet. Så længe, vi ikke forsøger at pådutte hinanden vores opfattelser, synes jeg, det er dejligt med forskellighed.

Susanne Bendixen får ikke flere eller færre ansøgning­er til ledige stillinger på grund af sin politik om beklædning.

– De ansøgninger, jeg modtager, har intet med tørklæder at gøre. Jeg mangler ikke personale og har aldrig gjort i de tre et halvt år, jeg har været apoteker.

Det handler ikke om tørklæder, men om ledelse og arbejdskultur, og det arbejder vi meget med her. Jeg skal tage stilling som chef og være klar i mine udmeldinger. Og jeg skal være ærlig over for personalet. Et af de signaler, jeg sender, er, at vi skal have respekt over for forskellighed. Det har jeg en klar holdning til, og det har ikke givet anledning til problematisering omkring tørklæder, siger apoteker Susanne Bendixen.

Hundige Apotek – apoteker Lars Østergaard Christensen

På Hundige Apotek bærer personalet uniform. De bærer bukser og T-shirt. Der er flere modeller af T-shirt­en, som personalet benytter efter eget valg.

– Vi har uniformer ja, bukser og T-shirt. Vi har også medarbejdere, der bærer tørklæde, og det har de lov til, siger apoteker Lars Østergaard Christensen.

Tørklædet har været anvendt af muslimske kvindelige medarbejdere på Hundige Apotek, også før Lars Østergaard Christensen blev apoteker for godt to år siden.

– Det er ikke noget, vi taler om – heller ikke ved en ansættelsessamtale – med mindre vi bliver spurgt. Hvis pågældende ansøger har tørklæde på, så er det det, siger apotekeren.

Tørklæde som religiøs hovedbeklædning er et hot emne i den offentlige debat, men det er ikke noget, der hidser sindene op blandt personalet på Hundige Apotek.

– Det har ikke været til debat, mens jeg har været her, siger Lars Østergaard Christensen.

Det hænder, at kunder ikke vil lade sig ekspedere af en medarbejder, der har en anden etnisk herkomst end dansk, tørklæde eller ikke tørklæde.

– Men det sker meget sjældent. Hvis nogen venter på at blive betjent af en anden end den, der råber nummeret op, så lader vi det ske.

Det er ganske få.

Apotekeren får af og til reaktioner på en medarbejders oprindelse og/eller brug af tørklæde.

– Det sker, at jeg får breve eller mails, men dem svarer jeg ikke på. Den slags vil jeg ikke beskæftige mig med, siger Lars Østergaard Christensen.

Trekroner Apotek – apoteker Steen Hansen

Arbejdsuniformen på Trekroner Apotek er blå for tiden og en del af kollektionen i kæden APOTEKEREN.

– Vi benytter arbejdsuniform ud fra princippet om, at vi jo siver rundt i butikken, og kunderne skal kunne vide, hvem der er personale, siger apoteker Steen Hansen. Han har med sine egne ord en pragmatisk indstilling til brug af hovedtørklæde.

– Det giver ingen problemer, for problem­et bliver løst ved, at medarbejderne benytter et tørklæde som matcher resten af uniformen.

Vores tøj er blåt for tiden, og de medarbejdere, der bruger hovedtørklæde, har så blå tørklæder. De er så pæne, bedyrer apotekeren.

Det er kun et par år siden, at Trekroner Apotek fik sin første medarbejder med anden etnisk herkomst end dansk. Under ansættelsessamtalen blev spørgsmålet om brug af tørklæde vendt.

– Medarbejderen ville gerne undlade at bruge tørklæde, og jeg skulle lige bruge et par dage til at tygge på det. Jeg talte også med medarbejderne om det og kom så til den konklusion, at den nye medarbejder selv skulle bestemme. Jeg fik kogt mine krav ned til rene kvalifikationer, også de menneskelige, siger Steen Hansen og tilføjer: – Vi har mange etniske grupper blandt vores kunder, og vi har fået tilført meget sproglig ekspertise.

Apotekeren har oplevet en forandring, efter apoteket har fået én og siden flere etniske medarbejdere.

– Jeg har jo kendt kunderne fra før, vi fik etniske medarbejdere, og nu løsner de op og taler også lidt til os andre. Vi har fået tøet en barriere op. Det er dejligt, for man kunne jo være i tvivl om, hvorvidt kunden havde forstået en vejledning. Det er selvfølgelig min egen subjektive vurdering, men jeg er blandt kunderne dagligt og kan mærke, at der er sket en forskel, siger Steen Hansen.

Apotekeren oplever kun sjældent, at der kommer uheldige bemærkninger fra »en god gammeldags dansker«. – Det er ikke så mange, som jeg havde frygtet, og jeg må sige til den kunde, at sådan er det bare.

Steen Hansen oplyser, at personalepolitikken er ved at blive opdateret, og at det her vil fremgå, at personalet kan bære hovedtørklæde som en del af arbejdsbeklædningen. Dog skal tørklædet bæres, så ansigtet er frit.

– Det er fordi, ansigtet skal kunne ses. Det handler om kommunikation. Nogle kunder hører dårligt, og for dem betyder det noget, at de kan se din mund. Vi er en servicevirksomhed, der kommunikerer med folk. Og det gør man ikke kun med øjnene, siger Steen Hansen.