En overenskomst er en aftale mellem en arbejdsgiver og en fagforening. Den regulerer løn, arbejdstid, barsel og meget mere, der har betydning for dit arbejdsliv. Når Farmakonomforeningen indgår en overenskomst, er de berørte medlemmer sikret de rettigheder, der står i overenskomsten. Til gengæld skal de overholde fredspligten, som betyder, at du i overenskomstperioden ikke må nedlægge arbejdet. Hvis du og dine kolleger alligevel strejker, må Farmakonomforeningen ikke udbetale jer strejkeunderstøttelse imens, og vi må heller ikke hjælpe jer. I kan også blive idømt en økonomisk bod i arbejdsretten.

Farmakonomforeningen har overenskomst med en række arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer. I foråret forhandler vi fire nye overenskomster, hvoraf de to største er overenskomsterne med Danmarks Apoteker­forening (privat apotek) og Danske Regioner (sygehusapoteker).

Overenskomstforhandlinger

Når man indgår en overenskomst, aftaler parterne, altså fagforeningen og arbejdsgiverne, hvor lang tid, den varer. De fleste af Farmakonomforeningens overenskomster er i øjeblikket treårige.

I god tid, inden en overenskomst udløber, spørger Farmakonomforeningen sine medlemmer, hvilke krav de har til en ny overenskomst. Herefter udtager hovedbestyrelsen kravene.

Til de overenskomster, vi selv forhandler, for eksempel med Danmarks Apotekerforening, bestemmer hovedbestyrelsen selv kravene. Inden for andre overenskomster – for eksempel sygehusene, hvor Sundhedskartellet forhandler på vores vegne – skal vi blive enige med de andre organisationer om fremsættelse af krav.

Derefter begynder forhandlingerne med arbejdsgiverne. Ligesom vi har krav til dem, har de også krav til os. De kan for eksempel ønske mere fleksibilitet i arbejdstidsreglerne.

Når – eller hvis – vi er blevet enige med arbejdsgiverne om et forhandlingsresultat, skal resultatet til urafstemning blandt de medlemmer, der er omfattet af overenskomsten.

Urafstemning

Urafstemningen er din mulighed for at udtrykke din mening om det opnåede resultat. Farmakonomforeningens medlemmer på privat apotek og sygehusapotek skal stemme om det indgåede overenskomstresultat. Hvis et flertal stemmer nej, er der ikke nogen overenskomst.

Du kan kun stemme om den overenskomst, du arbejder under. Hvis du er ansat på privat apotek, skal du derfor stemme om overenskomsten med Danmarks Apotekerforening.

Hvis du arbejder på et sygehusapotek, skal du sammen med de andre medlemmer af Sundhedskartellet stemme samlet om overenskomstresultatet. Det betyder, at alle sygeplejersker, ergoterapeuter, farmakonomer og de andre faggrupper i Sundhedskartellet stemmer i den samme afstemning. Resultatet kan derfor godt blive et ja, selvom et flertal af farmakonomerne stemmer nej – og omvendt – fordi alle faggrupper deltager i én fælles afstemning.

Forligsmanden

Hvis der ikke kan nås et resultat ved overenskomstforhandlingerne, eller hvis medlemmerne stemmer nej i urafstemningen, mødes parterne hos forligsmanden. Hvis forhandlingerne herefter sker under forligsmandens overvågning eller ledelse, omfattes forhandlingerne af forligsmandslovens regler. Dette giver blandt andet forligsmanden mulighed for at udsætte en konflikt i 2 x 2 uger, hvis det skønnes, at der stadig er forhandlingsmuligheder.

Forligsmanden har mulighed for at fremsætte et mæglingsforslag, som herefter sendes til urafstemning blandt de stemmeberettigede medlemmer. Et mæglingsforslag kan sammenkæde forskellige overenskomster, så de sendes samlet til urafstemning blandt alle berørte lønmodtagere. I så fald skal der være et samlet ja, men ikke et ja fra hver af de berørte fagforeningers medlemmer.

Hvis det bliver et nej, eller hvis forligsmanden ikke kan lave et mæglingsforslag, er en konflikt en realitet.

Konflikt – strejke

Målet med en overenskomstforhandling er at nå et resultat. Alligevel kan det vise sig, at vi ikke kan blive enige med arbejdsgiverne om en ny overenskomst, eller medlemmerne stemmer nej til resultatet ved en urafstemning. Så er resultatet en konflikt, og fredspligten gælder ikke længere.

Hvis Farmakonomforeningen går i konflikt, beslutter hovedbestyrelsen, hvor mange medlemmer der skal i strejke. Det er nemlig ikke alle medlemmer, der skal strejke. Dels skal der aftales et nødberedskab (se længere nede), og dels begynder en konflikt med kun at lade nogle medlemmer gå i konflikt for at beholde muligheden for at trappe op, hvis konflikten ikke har den ønskede effekt.

En konflikt er et alvorligt skridt og derfor omkostningsfuld for både arbejdsgivere, farmakonomer, Farmakonomforeningen og ikke mindst for de kunder og patienter, der er afhængige af vores arbejde.

Lockout

I tilfælde af en konflikt kan arbejdsgiverne vælge at bruge sit kampvåben – nemlig lockout. Det betyder, at arbejdsgiveren blokerer sin arbejdsplads for de ansatte, så længe konflikten varer. Du bliver sendt hjem, og arbejdsgiveren skal ikke betale dig løn.

Konfliktunderstøttelse

Hvis du bliver udtaget til konflikt, får du ikke løn, mens du strejker. Til gengæld udbetaler Farmakonomforeningen din sædvanlige løn. Hvis du bliver lockout­ramt af din arbejdsgiver, udbetaler Farmakonomforeningen også konfliktunderstøttelse.

I forbindelse med en konflikt, kan det blive nødvendigt for Farmakonomforeningen at opkræve et ekstraordinært konfliktkontingent. Det er hovedbestyrelsen, der beslutter, om der skal opkræves ekstra kontingent.

Farmakonomforeningen betaler naturligvis kun konfliktunderstøttelse til medlemmer. Hvis en farmakonom ikke er medlem af foreningen og bliver lockoutet, kan hun hverken få konfliktunderstøttelse, løn eller dagpenge.

Nødberedskab

Inden en konflikt bliver en realitet, aftaler arbejdsgiverne og Farmakonomforeningen et nødberedskab. Det betyder, at nogle arbejdsfunktioner er undtaget for konflikt, fordi en konflikt vil bringe menneskeliv i fare.

Vi kan for eksempel ikke lukke alle landets apoteker, for så vil ingen kunne få deres medicin. Derfor tager man højde for, at det skal være muligt at få sin medicin, og en konflikt vil for eksempel ikke lukke alle apoteker i en by. Det er endnu ikke besluttet, hvor stort nødberedskabet på privat apotek og sygehusene vil være i tilfælde af en konflikt.

Nødberedskabet gælder både ved strejke og lockout, så arbejdsgiverne kan ikke lockoute nødberedskabet.

Afslutningen på en konflikt

En konflikt afsluttes enten ved at parterne alligevel bliver enige eller ved et lovindgreb.

Hvis parterne opnår enighed, er det oftest fordi den ene eller begge parter beslutter sig for at slække på nogle af deres krav, så de alligevel kan finde en fælles overenskomst. Ideen med at starte en konflikt er, at få arbejdsgiveren til at indse, at de er bedre tjent med at indgå en overenskomst med de ønskede forbedringer end med at lade konflikten fortsætte.

Hvis parterne efter længere tids konflikt stadig ikke nærmer sig et resultat, har folketinget mulighed for at vedtage en lov, der bestemmer, hvordan den nye overenskomst skal se ud. Loven er oftest baseret på den skitse, forligsmanden har arbejdet ud fra. Det er umuligt på forhånd at sige noget om, hvor lang tid en konflikt kan løbe, før folketinget griber ind.

Når konflikten er slut, og en ny overenskomst er tiltrådt, skal arbejdsgiveren tage alle ansatte tilbage i deres gamle job. Arbejdsgiveren kan altså ikke bruge en konflikt til at fyre medarbejdere permanent.

Barsel, ferie, jobskifte

Der er et regelsæt for, hvad der sker under en konflikt, når du skal holde ferie, være på barsel, have omsorgsdage eller på anden måde ønsker fri. Hvis en konflikt bliver aktuel, udarbejder vi en pjece med anvisninger på, hvordan du skal forholde dig og hvilke rettigheder, du har – også hvis du er en del af nødberedskabet.

Under en konflikt må du ikke tage konfliktramt arbejde. Hvis du søger eller bliver tilbudt et job under en konflikt, bør du altid kontakte Farmakonomforening­en, så du er sikker på, at du ikke underminerer vores fælles kamp for bedre løn og arbejdsvilkår ved at hjælpe arbejdsgiveren med at omgå konflikten.

Følg med

På vores hjemmeside kan du læse mere om de igangværende overenskomstforhandlinger, vores resultater og urafstemningerne.

Bliver en konflikt en realitet, bør du holde øje med hjemmesiden dagligt, da det er her, du altid kan få de sidste nye oplysninger.

Vi udsender også et nyhedsbrev. Normalt sendes det ud hver 14. dag, men i tilfælde af konflikt vil det udkomme oftere.

Vores hjemmeside er www.farmakonom.dk – Her kan du også tilmelde dig nyhedsbrevet.