Medicinsalget må ikke liberaliseres yderligere

Birte Nissen, formand for Region Syddanmark, 51 år, arbejdssted: Varde Apotek

Hvad er den største udfordring for Farmakonomforeningen i de kommende to år?

– Der er flere udfordringer. Lige nu har vi overenskomstforhandlinger. Det er en stor udfordring at få Apotekerforeningen til at se, at det er nødvendigt at gøre mere for at fastholde farmakonomerne i faget. De seneste år har rigtig mange forladt apoteket.

Desuden er fastholdelse af medicinudleveringen og rådgivningen på de fagbetjente enheder en stor udfordring. Hele befolkningen skal sikres forsyning og kvalitet i medicinudleveringen, også selvom de bor i landområderne. Alle høringsparter skal være med til at sikre, at medicinsalget ikke liberaliseres yderligere. Her skal Farmakonomforeningen trykke på alle de knapper, den kan!

Hvordan vil du sætte fokus på faglig udvikling?

– Som farmakonom vil jeg selv gerne deltage i flere faglige projekter på apoteket. I regionen har vi planer for medlemsmøder, der har fokus på faglig udvikling – det er bestemt noget af det, vi skal have med.

Hvordan kan Farmakonomforeningen være med til at tiltrække flere unge til uddannelsen?

– Uddannelsen skal være så bred, at de unge føler, at der er plads til flere jobmuligheder. Uddannelsen bør revideres yderligere, og når den bliver bredere, skal den være SU-baseret.

Hvordan kan Farmakonomforeningen være med til at gøre det mere attraktivt at fortsætte i faget, efter man er fyldt 60 år?

– Jeg tror, man som senior vil prioritere frihed højt. Derfor skal der skabes bedre muligheder for nedsat tid eller fridage med fuld løn og pensionsopsparing, indtil man går på pension. Tid bliver vigtig. Så kan man holde til det, hvis man er lidt slidt.

Hvordan ser du tillidsrepræsentanternes rolle i den nye struktur?

– Vi er blevet en region fra Vesterhavet til Langeland. Derfor er det svært for bestyrelsen at vide, hvad der foregår overalt. Tillidsrepræsentanterne skal sikre kontakten til os, så vi ved, hvad der sker på arbejdspladserne, og hvad der sker i regionen af for eksempel forebyggelsestiltag. Jeg er overbevist om, at tillidsrepræsentanterne også gerne vil arbejde for større dialog.

Hvilke aktiviteter planlægger du og din bestyrelse i jeres region, og hvordan vil du sikre nærhed til medlemmerne?

– I april måned har vi et arrangement om faglig rådgivning på Fyn. Det er et fællesmøde med Apotekerforeningen og Farmaceutforeningen om kunderådgivning. Vores plan er også at afholde medlemsmøder, hvor alle får mulighed for at deltage efter arbejdstid. Jeg drømmer om og vil arbejde for at få tid til at besøge apotekerne. Det vil give både nærhed og synlighed, da man jo ikke kan kende alle i så stor en region.

Hvad laver du i din fritid?

– Jeg synes, fritiden er begrænset. Min familie med mand og tre børn har højeste prioritet, hvor jeg blandt andet følger min datters håndboldspil. Vi kan godt lide at tage fat, derfor bygger vi selv på et sommerhus – og så kan jeg i øvrigt godt lide at gå en god tur.

Vi skal hverve flere, der brænder for faget

Anne Dorte Højmose, elevformand, 21 år, arbejdsplads: Århus Løve Apotek

Hvad er den største udfordring for Farmakonomforeningen i de kommende to år?

– Det er at hverve nye elever. Vi skal have nogle ind, som brænder så meget, at de også bliver i faget. Mit indtryk er, at mange hopper fra uddannelsen eller senere finder noget andet at lave. Derfor skal der laves en klar definition på, hvad vi faktisk kan – for det er jo en hel del. Og vi skal slå på, at der er rigtig mange muligheder som farmakonom. Vi ser jo både farmakonomer arbejde som lægesekretær, på Seruminstituttet og på universiteterne. Vi skal synliggøre, hvad farmakonomer kan.

Hvordan vil du sætte fokus på faglig udvikling?

– Det er vigtigt at holde fokus på, at uddannelsen udvikler sig. Den er blevet meget bedre, og målet er, at den får en anden betegnelse end en elevstilling. Man vil fremover mærke en forskel derude. De nye elever har et højt fagligt niveau, som vil være med til at inspirere de nuværende farmakonomer til mere faglig udvikling. Jeg tror, det kan være med til, at faget flytter sig. Desuden er det vigtigt at skabe debat. Vi er som elever meget glade for at bruge fagbladet, fordi vi ønsker, at alle får bredere information om, hvad der foregår på elevområdet.

Hvordan kan Farmakonomforeningen være med til at tiltrække flere unge til uddannelsen?

– Vi har brugt meget tid på dette spørgsmål i elevbestyrelsen. Nøgleordet er synliggørelse. Vi har talt om at være med på for eksempel uddannelsesmesser. Det kan give folk indblik i, hvem vi er, og hvad vi kan. Jeg synes, det fungerer super godt i vores forening, hvor eleverne gennem elevbestyrelsen kan komme med forslag.

Hvordan kan Farmakonomforeningen være med til at gøre det mere attraktivt at fortsætte i faget, efter man er fyldt 60 år?

– Vi har ikke talt så meget om seniorerne, fordi vi har haft travlt med andre ting i elevbestyrelsen. Men ideen kunne være at skabe seniorklubber for de seniorer, der er i arbejde. Desuden skal der nok nogle seniorordninger til, hvor folk for eksempel kan arbejde mindre, hvis farmakonomerne skal blive på arbejdsmarkedet.

Hvordan ser du tillidsrepræsentanternes rolle i den nye struktur?

– Med vores nye struktur skal tillidsrepræsentanterne i højere grad agere som ambassadører. De må nødvendigvis få en større rolle, hvor de skal skabe kontakt mellem medlemmer og regionsformænd. Det gør måske også, at vi kan tiltrække flere tillidsrepræsentanter – der er jo kommet noget mere »guf« i arbejdet, det er blevet mere interessant.

Hvilke aktiviteter planlægger du og din bestyrelse i jeres sektion, og hvordan vil du sikre nærhed til medlemmerne?

– Vi har en stor aktivitet, som fylder meget i vores bestyrelse. Det er årsmødet – elevweekenden i marts. Sidste år var vi over 145 elever samlet, og det skaber et godt bånd eleverne imellem, og bestyrelsen får en bredere forståelse for, hvad eleverne laver, og hvordan de har det. Det skaber nærhed. Desuden besøger vi 1. års eleverne på Pharmakon, lige som de inviteres ind i foreningen. Der får vi indtryk af, om nogen behøver støtte eller har lyst til at gå ind i det faglige arbejde.

Hvad laver du i din fritid?

– Det er vigtigt at give sig tid til andet end arbejde. Jeg har været spejder, siden jeg var fem år og er i dag spejderleder for en gruppe piger og drenge på 10-14 år. Jeg nyder at være ude i naturen og bruge energi. Desuden har jeg nogle gode venner i København, som det også tager tid at passe. Min familie er jeg også meget sammen med. Vi rejser af og til og har det sjovt sammen. Min drøm er at rejse noget mere. Det må komme, når jeg tjener en udlærts løn.

Rutinerne skal udfordres

Hvad er den største udfordring for Farmakonomforeningen i de kommende to år?

– Vi skal bevare netværket og tætheden til foreningen. Medlemmerne skal ikke have fornemmelsen af at være langt fra os. Den nye struktur gør, at folk stiller spørgsmål ved, hvordan det hele skal fungere. Udfordringen bliver at få medlemmerne til at brænde for at komme til møderne!

Hvordan vil du sætte fokus på faglig udvikling?

– Udvikling sker ved, at man stiller spørgsmålstegn ved det eksisterende. Hvis vi sætter fokus på rutinerne engang imellem, tror jeg, at den faglige udvikling vil komme automatisk. »Det kører godt«– princippet skal rives op og udfordres. Det er vigtigt, at apoteksverdenen tager faglig udvikling alvorligt. Så det første vi kan gøre er at sætte fælles mål med Apotekerforeningen, så alle arbejder efter den samme røde tråd. Derfor er det vigtigt med flere fælles møder, hvor alle tre foreninger er samlet, og vi kan diskutere, hvad der er vigtigt.

Hvordan kan Farmakonomforeningen være med til at tiltrække flere unge til uddannelsen?

– De unge vil gerne både have forandring og struktur. Jeg tror, den nye uddannelsesordning vil gøre, at de unge bliver nysgerrige. Den største udfordring er at synliggøre, hvad farmakonomer er, og hvad deres arbejde består i. Det aner de færreste, så vi skal gøre mere ud af markedsføringen af faget.

Hvordan kan Farmakonomforeningen være med til at gøre det mere attraktivt at fortsætte i faget, efter man er fyldt 60 år?

– Det handler om at sikre glæden ved at gå på arbejde. Der er ikke en seniorpolitik ret mange steder. Men det bør være i orden at være på arbejde de timer, man kan klare. Nogle kan ikke klare at stå op otte timer i døgnet. Så det er vigtigt med en overordnet seniorpolitik, som ikke kun er det enkelte apoteks personalepolitik.

Hvordan ser du tillidsrepræsentanternes rolle i den nye struktur?

– De er mere end nogensinde et bindeled. De får en meget stor opgave med at formidle Farmakonomforeningens politik ud til de enkelte apoteker. Jeg mener, det er vigtigt at tage op på de enkelte tillidsrepræsentantmøder, hvad det er, der er godt ved at være med i vores fagforening og have overenskomst. De er de synlige og vigtige budbringere af foreningens holdninger.

Hvilke aktiviteter planlægger du og din bestyrelse i jeres region, og hvordan vil du sikre nærhed til medlemmerne?

– Vi er tæt på at afholde det første medlemsmøde i regionen. Bestyrelsen er enig om, at det er vigtigt, at det enkelte medlem får mulighed for at deltage, og at de synes, det er spændende at komme til møderne. Vi står jo med en slags pionerarbejde, da vi dækker en stor region, men vores hensigt er, at det bliver muligt for medlemmerne at komme til møderne og få sagt, hvad der er vigtigt for dem.

Hvad laver du i din fritid?

– Tiden går meget med mine børnebørn, og så er jeg på det sidste begyndt at læse flere bøger. Jeg har et ønske om tid til at koncentrere mig om læsning. Vi er campister i en luksuscampingvogn, og vi tager tit ud og stiller vognen, læser avis og laver ingenting. Man kan leve mere i hverdagen, når man har koblet af.

Fokus på god ledelse og godt arbejdsmiljø

Hvad er den største udfordring for Farmakonomforeningen i de kommende to år?

– Der er personalemangel alle steder i sundhedsvæsenet, så rekruttering af farmakonomer og fastholdelse i faget er den største udfordring. Vi skal derfor sætte fokus på den gode arbejdsplads, god ledelse og arbejdsmiljø og mulighederne for kompetenceudvikling. Vi skal synliggøre faget ved for eksempel at have materiale om uddannelsen liggende fremme på apotekerne og opfordre arbejdspladserne til at tage erhvervspraktikanter. Desuden skal regions- og sektionsbestyrelserne fodre medierne med vores fag. Vi skal skubbe til aviserne!

Hvordan vil du sætte fokus på faglig udvikling?

– Vi skal både have fokus på grund-, videre- og efteruddannelse. Det er vigtigt hele tiden at kunne udvikle sig, og vi skal arbejde for en overbygning af faget, samt at uddannelsen bliver en mellemlang videregående uddannelse. Med den mangel på farmakonomer, der allerede er i dag, er det vigtigt med en debat om vores kernekompetencer og om jobglidning. I regeringens udspil om kvalitetsreformen er der fokus på optimal anvendelse af medarbejderkompetencer på det offentlige område, og det vil helt klart også blive aktuelt på de andre områder. Derfor skal vi have en debat om, hvad der er vores kernefunktioner, og vi skal kunne give slip på opgaver for at få hænder nok til nye områder. Det kunne blandt andet være at udvikle klinisk farmaci og være en del af akkrediteringen på sygehusene, da vi er rigtig gode til kvalitetssikring. Det kunne også være at udvikle sundhedsydelserne i kommunerne.

Hvordan kan Farmakonomforeningen være med til at tiltrække flere unge til uddannelsen?

– Som sagt i det første svar, skal vi synliggøre vores fag.

Hvordan kan Farmakonomforeningen være med til at gøre det mere attraktivt at fortsætte i faget, efter man er fyldt 60 år?

– Vi skal arbejde for, at arbejdsgiverne forpligtes til en fleksibel seniorordning, hvor den enkelte farmakonoms behov tilgodeses. I dag ser vi nogle steder, at arbejdsgiverne kun vil tage midler fra lokallønnen. Det holder ikke.

Hvordan ser du tillidsrepræsentanternes rolle i den nye struktur?

– Jeg ser dem som foreningens repræsentanter ude på arbejdspladserne, og de skal i højere grad involveres i det fagpolitiske arbejde. Jeg synes, det er vigtigt og positivt, at der er dannet så mange netværk i regionerne – også på tværs. Det giver gode muligheder for erfaringsudveksling, hvilket er en styrke i det daglige arbejde Og jeg vil gerne opfordre til, at man deltager i disse netværk. For at rekruttere til faget skal tillidsrepræsentanterne også på banen og være gode ambassadører.

Hvilke aktiviteter planlægger du og din bestyrelse i jeres sektion, og hvordan vil du sikre nærhed til medlemmerne?

– Vores bestyrelsesmedlemmer skal først og fremmest forankres rigtig godt i det lokale sundhedskartel-samarbejde i regionerne. Det giver os mulighed for at påvirke de lokale sundhedstiltag. For tiden følger vi overenskomstforhandlingerne og arrangerer en sikkerhedsrepræsentantdag og en tillidsrepræsentantdag i maj. Omkring nærheden til medlemmerne har vi i vores sektion fået større nærhed med strukturændringerne, da de fem bestyrelsesmedlemmer skal repræsentere hver sin region. Desværre er der ikke valgt et bestyrelsesmedlem i Nordjylland, derfor har vi ikke der den samme nærhed. Så vi håber, der er en, som vil stille op til årsmødet i efteråret.

Hvad laver du i din fritid?

– Jeg løber om morgenen og danser pardans med min mand, og så ser jeg alle FC Midtjyllands hjemmekampe! Ud over at lave lejlighedssange er jeg formand for personaleforeningen på Herning Sygehus, og fritiden bruges da også på bestyrelsesarbejde i Farmakonomforeningen. Mine to børn er flyttet hjemmefra. Ferier bruger vi helst i Grækenland.