Strejken blandt de offentligt ansatte for bedre løn var kun lige begyndt, da den for alvor blev annonceret ved den store demonstration på Christiansborg Slotsplads torsdag den 17. april. Her samledes omkring 40.000 om kravene, der først og fremmest går på mere i løn. Eller som farmakonomerne siger: Rette løn i rette lomme! Farmakonomerne fyldte nu ikke meget i vrimlen, idet kun en håndfuld var mødt frem fra Region Midtjylland, hvor de offentligt ansatte er udtaget til at strejke.

De fremmødte farmakonomer kunne høre formanden for Sundhedskartellet Connie Kruckow argumentere for, at ikke blot skal lønnen op med 15 procent over de næste tre år. Der må også nedsættes en ligelønskommission for at bevare et ordentligt sundhedssystem:

– Jeg synes, at Folketinget og arbejdsgiverne har et ansvar for, at uddannelse skal kunne betale sig. For at gøre det attraktivt for de unge at søge ind på vores uddannelser og for de erfarne at blive i faget. Et ansvar for at fremtidssikre det offentlige sundhedsvæsen ved at skabe ligeløn, sagde hun.

Det går godt

Efter knap en uges konflikt mødtes de strejkende offentligt ansatte farmakonomer fra Region Midtjylland i Silkeborg for at udveksle erfaringer og evaluere.

Her fastslog foreningens formand Susanne Engstrøm som status fra Sundhedskartellet, at konflikten går godt, og at der er sammenhold blandt organisation­erne i kartellet.

– Mediedækningen er fin, påpegede hun og understreg­ede, at strategien er, at der ikke må opstå dårlig omtale af patienter som ofre for konflikten.

– Beredskabet skal fungere, men det kan være svært at trække grænserne. Vi må hellere tage en opgave for meget end en for lidt, vurderede hun og påpegede, at det kun kan være en professionel sundhedsfaglig vurdering, der afgør, hvilke opgaver et nødberedskab skal klare.

Susanne Engstrøm nåede også at orientere om forliget på det private apoteksområde, som hun er blevet kritiseret for at have indgået op til konflikten på det offentlige. Men den kritik syntes hun var skudt ved siden af, idet de private forhandlinger har haft deres eget forløb og er landet med 12,8 procent, hvoraf 11,5 procent går til løn.

– Et godt resultat, men ikke så nemt at forklare. Og så udelukker det ikke, at vi bakker de offentligt ansatte op. Det sker med konflikten her, som vi nu ofrer midler på. Og de offentlige kan også gå hen og blive løftestang for de private, sagde hun.

Travlhed under strejke

På mødet i Silkeborg deltog 25, hvoraf nogle faktisk var i gang med ferie eller havde fri.

Selv på en fridag kunne strejken optage sindene, idet det viste sig, at alle ville have et ordentligt beredskab til at fungere, men også have en strejke, der kan mærkes. Og den balance viste sig svær at holde, specielt i Horsens, lød det fra tillidsrepræsentant Pia Jensen derfra.

– Dagen før konflikten startede, blev vi pålagt af afdelingsledelserne at udføre medicinservice til de akutte patienter på alle medicinserviceafdelinger. Det betød et meget højere nødberedskab, end jeg havde planlagt. Og det yder man fra farmakonomernes side, idet alle farmakonomer er på arbejde – bortset fra en i fleks-job og en som er på ferie. Men det har givet en del frustrationer de første dage.

– Så ingen mærker strejken hos os bortset fra os selv, mente hun og påpegede, at en grund til problemerne nok er, at sygehusledelsen har forhandlet beredskab med hver enkelt faggruppe for sig, så det kniber med koordinering og fælles forventninger.

– Vi er blevet presset til at lave mange flere ting, end vi havde ventet, sagde Pia Jensen, men tilføjede, at den positive side af sagen er, at man nu klart kan se, at farmakonomerne er uundværlige på afdelingerne.

Beredskabet størrelse

– Det er nu mærkeligt. Vi burde jo støtte hinanden, når vi alle vil have mere i løn, lød en kommentar fra en deltager fra Århus Universitetshospital, som har mange afdelinger, men kun deltager i strejken med få farmakonomer fra indkøbs- og salgsafdeling.

Strejken omfatter kun region Midtjylland, og da der er udtaget 10 procent af alle offentligt ansatte farmakonomer bliver det til cirka 60. Og når man tager højde for nødberedskab, lander man på 30-35 strejkende farmakonomer i regionen.

Heraf er mange fra Herning og Viborg, hvorfra der også var meldinger om stor travlhed under strejken på trods af, at der var blevet fyldt godt op med medicin før Bededagsferien. Og her var medicinservice skåret ned til et absolut minimum, forlød det.

I Viborg havde man fra starten et beredskab, der viste sig at være lige i underkanten, hvorfor man havde fået endnu en farmakonom med i arbejde igen. Så her var ingen sure miner og heller ikke problemer med opbakning fra ledelsen.

Medicinservice rammes

I Herning var medicinservice på fire afdelinger ramt, og selvom alle afdelinger var orienteret lige fra start, havde man oplevet et stort antal bestillinger, dels fordi informationen om, at farmakonomerne konflikter, ikke var nået ud til alle de sygeplejersker, der bestiller medicin, og dels da mange afdelinger er undtaget fra konflikt.

– Men vi oplever fuld opbakning fra ledelsen, så der kun kan bestilles livsvigtig medicin, sagde Judith Christensen herfra, der også er formand for de offentligt ansatte farmakonomer. Hun oplyste, at knap halvdelen af farmakonomerne var beskæftiget med nødberedskabet.

– I det hele taget ser det ud som om, der ligger en udfordring i at finde fodslag mellem de forskellige faggrupper i funktionerne. Hvad skal vi, og hvad skal vi ikke? Jeg kan kun beklage, at det ikke fungerer helt optimalt alle steder, og det er egentlig underligt, at vilkårene ikke er ens, når vi alle arbejder i samme region, sagde hun og vurderede, at medicinservice er et godt sted at ramme under en konflikt.

– Og så er det fint med beredskab efter behov, for vi skal ikke ramme patienterne. Derfor kan konflikten også blive langvarig, forudså de offentligt ansattes formand helt på linje med foreningens formand.