Vis farmakonomernes kvaliteter frem

Tina Kristiansen, ny elevformand, 21 år, arbejdssted: Glumsø Apotek

Hvad er den største udfordring for Farmakonomforeninge­n i de kommende to år?

– Ud fra mit synspunkt er det at holde på eleverne. Jeg står midt i det hele, og der er så mange, som dropper ud. Elevbestyrelsen er vigtig for farmakonomuddannelsen, og vi skal se på, hvad vi kan gøre bedre. Uddannelsen er ny, og folk er nærmest chokerede over det høje niveau. Der er mange lektier, som skal laves efter arbejdstid – mange flere end tidligere. Som jeg ser det, bliver første hold altid prøveklud, og derfor er jeg glad for at være kommet i bestyrelsen. Der mangler kommunikation mellem skole og apoteker, og det er forvirrende for eleverne. Det er en opgave, der skal løses. Desuden oplever nogle elever, at de ikke bruger det, de lærer, på apotekerne. Personligt har jeg det sådan, at det er dejligt at lære på et højt niveau, selvom man ikke bruger det i hverdagen. Men for nogle går der et helt år, inden de bliver brugt til andet end at sætte varer på plads. Det skal vi også have en diskussion om, ellers forsvinder de fra faget igen.

Hvordan vil du sætte fokus på faglig udvikling?

– Der er sket et kæmpe spring med farmakonomuddannelsen, som har et fagligt højt niveau. På mit apotek er det med til at give gensidig udvikling, og jeg møder stor interesse. De får lyst til at prøve mine prøver, så tager vi en test om for eksempel lungefunktion. Hvis man bruger eleverne ordentligt, kan man hente meget viden, lige som vi som elever kan lære meget af dem, som har været her i mange år. Denne gensidighed kan betyde meget for den faglige udvikling.

Hvordan kan Farmakonomforeningen være med til at tiltrække flere unge til uddannelsen?

– Vi skal tænke alternativt. En idé kunne være at invitere de unge mennesker ind til en arbejdsdag på apoteket. Det er jo sjældent, vi har praktikanter. Hvis de unge tror, at det at være farmakonom bare er at lange præparater over disken, mener de måske, det er for kedeligt. Så vi skal invitere skolerne ind. Så kan vi vise, at kundedialogen jo for eksempel er en vigtig del af arbejdet, og at det er en god oplevelse, når man gør en forskel.

Hvordan kan Farmakonomforeningen være med til at gøre det mere attraktivt at fortsætte i faget, efter man er fyldt 60 år?

– På mit apotek er de meget fleksible. Og fleksibilitet skal der til, hvis man skal holde de ældre på arbejdsmarkedet. Der skal være mulighed for at møde senere ind, og så skal medarbejderne bekræftes i, at de er gode for apoteket! Der forsvinder jo en masse viden, når folk går på pension.

Hvordan ser du tillidsrepræsentanternes rolle i den nye struktur?

– Nu er vi fem regioner og dermed færre talerør. Derfor skal tillidsrepræsentantens rolle være mere offensiv. De skal ud og fortælle, hvad der sker i Farmakononforening­en. I den forbindelse skal der gøres et arbejde for, at de får fri til at udføre deres tillids-arbejde og til uddannelse. Den store udfordring er, at vi har så travlt alle vegne, så det er svært at få fri, men de bør kunne få eller købes fri.

Hvilke aktiviteter planlægger du og din bestyrelse i jeres sektion, og hvordan vil du sikre nærhed til medlemmerne?

– Vi har ikke haft vores første møde endnu i den nye elevbestyrelse. Men vi skal forsøge at få så meget indflydelse, som vi kan. Det er stort, at vi som elever har en plads i hovedbestyrelsen. Mit ønske er, at vi skal høre alles stemmer, og vi vil i kontakt med alle elever. Planen er at udsende et nyhedsbrev via mail og skrive i hvert nummer af Farmakonomen. Desuden har vi den årlige elev-weekend, som vi næsten lige har været til.

Hvad laver du i din fritid?

– Jeg har en travl fritid. Jeg bor sammen med min kæreste i Næstved tæt ved Herlufholmskoven og Susåen. Vi nyder at gå tur i den skønne natur. Jeg maler en del. Det er en måde til at slå hovedet fra, og jeg spiller guitar. Da vi ikke må have pelsdyr i lejligheden, har vi en skildpadde. Den kan man sagtens have som kæledyr!

Vi skal have stoppet flugten fra apotekerne

Bente Bøhm, formand for Region Hovedstaden, 54 år, arbejdssted: Gentofte Apotek

Hvad er den største udfordring for Farmakonomforeningen i de kommende to år?

– Vi har mange udfordringer. Rent politisk er den største udfordring at få vores nye struktur til at fungere optimalt. Jeg var med til at beslutte strukturen i den gamle hovedbestyrelse, og nu skal den afprøves. Regionalt skal vi til at samarbejde på en anden måde med de andre organisationer i Sundhedskartellet. Og der er cirka 100 apoteker i min nye region. Dem skal jeg lære at kende sammen med de nye i regionsbestyrelsen. Men alt tegner godt, så jeg er meget optimistisk.

Det skal også med, at vi skal have stoppet flugten fra apotekerne. Arbejdspresset er stort, og jeg oplever, at mange søger væk. Derfor skal vi arbejde for gode udviklingsmuligheder, godt arbejdsmiljø og god løn. Det er nemlig det, folk oftest søger væk for at opnå.

Hvordan vil du sætte fokus på faglig udvikling?

– Det er jo en af de tre værdier i Mit Fællesskab 2010, hvor de andre er involvering og entusiasme. For mig er det både i det politiske og i det daglige arbejde at yde en professionel indsats over for de opgaver, der skal løses. Det er rigtig godt, at man på landets apoteker er begyndt at arbejde efter Apotekerforeningens strategiplan. Dagligdagen er vigtig og giver udvikling, fordi vi hele tiden er nødt til at forholde os til vores faglighed, når vi rådgiver kunder og dermed gør noget for patientsikkerheden.

Hvordan kan Farmakonomforeningen være med til at tiltrække flere unge til uddannelsen?

– Synliggørelse er vigtigt, men det handler ikke kun om at få flere elever til. Vi skal fastholde dem, vi har og i øvrigt vælge de rigtige. Uddannelsen er super god med et meget højt fagligt niveau efter, den er blevet revideret. De unge skal have gode forhold på apotekerne, hvor der er plads til at læse og lære. Det kan være svært samtidig med et fuldtidsjob, og derfor er det også et af vores forhandlingskrav, at eleverne skal have mere læseferie.

Hvordan kan Farmakonomforeningen være med til at gøre det mere attraktivt at fortsætte i faget, efter man er fyldt 60 år?

– Hverdagen skal være attraktiv med spændende arbejdsopgaver. Jeg tror, mange overvejer, allerede inden de bliver 60 år, om de skal gå. Det er fysisk hårdt arbejde, vi har, ikke bare for benene. Derfor kræver vi forbedringer i overenskomsten, når det gælder seniorer. De skal kunne gå ned i tid med samme pensionsindbetaling. Det er svært at finde aflastningsområder, da vi stort set står ved skranken alle sammen, men hvis seniorerne skal blive, skal de have signaler om, at de er ønskede. Og her er livsfasepolitik godt i personalepolitikken.

Hvordan ser du tillidsrepræsentanternes rolle i den nye struktur?

– De er blevet rigtig vigtige. De er både Farmakonomforeningens repræsentanter på arbejdspladserne og igangsætterne. I og med, at den enkelte regionsformand skal ud til en større skare, er tillidsrepræsentanten blevet bindeleddet. Vi har lavet netværk for tillidsrepræsentanter, da det er vigtigt, at de i små grupper kender hinanden i den store skare.

Hvilke aktiviteter planlægger du og din bestyrelse i jeres region, og hvordan vil du sikre nærhed til medlemmerne?

– Vi planlægger medlemsmøder af både faglig og social karakter. Årsmødet bliver igen en søndag, fordi det giver mere tid til fordybelse end, når man kun har en aften. Udfordringen er at gøre det interessant nok til, at så mange som muligt kommer til de faglige møder.

Hvad laver du i din fritid?

– Jeg har faktisk en sparsom fritid, fordi jeg ved siden af det fagpolitiske har et travlt job på apoteket med store ansvarsområder. Jeg har to voksne børn, som bor hjemme, og generelt bruger jeg en del tid på familien. Jeg bor tæt på naturen i Allerød og elsker at gå tur med min hund, en flatcoated retriever. Ud over hus og have er vi fans af de græske øer, hvor vi slapper af og læser bøger.

Vigtigt med nærvær og netværk

Susanne Madsen, formand for Region Sjælland, 53 år, arbejdssted: Nykøbing Apotek

Hvad er den største udfordring for Farmakonomforeningen i de kommende to år?

– Lige nu er den største udfordring foreningens nye struktur. Et er at vedtage den, et andet er at arbejde med den. Det er især nærværet til medlemmerne, som er vigtigt. Vi har jo en stor region, og når der afholdes aftenmøder, skal mange køre en del kilometer oven på en travl arbejdsdag. Så vi venter spændt på, hvor mange der kommer til de første møder, vi planlægger. For mig er det vigtigt, at vi ikke mister kontakten. Det er den nye udfordring sammen med, at vi skal sikre et ordentligt overenskomstresultat til vores medlemmer, så de ikke forlader faget.

Hvordan vil du sætte fokus på faglig udvikling?

– Det er vigtigt at tale om faglige udfordringer i de netværk, vi har. På mit apotek arbejder vi ud fra Apotekerforeningens strategiplan, men der er ikke opbakning til den alle vegne – heller ikke blandt lederne. Det er i hvert fald det, jeg hører ude i netværket. Men der skal arbejdes med strategierne på de forskellige niveauer, den indeholder, også selvom vi har travlt.

Hvordan kan Farmakonomforeningen være med til at tiltrække flere unge til uddannelsen?

– Også lokalt skal vi synliggøre, hvad en farmakonom er for noget. Vi skal fortælle om vores fag, så de unge ved, hvad de uddanner sig til. Og vi skal på forhånd gøre klart, at det handler om at være i en butik. Vi er i et servicefag, hvor man skal kunne klare at have kunder og turde tale med dem! For nogle af os gamle kan det stadig være en overvindelse at spørge ind til kunderne, men man må ikke være tilbageholdende i dette job. Det er også vigtigt, at vi fortæller om apotekernes åbningstider, så det ikke kommer som en overraskelse, ligesom vi skal fortælle om de mange kunder, der er glade, når vi har givet en god rådgivning og omsorg. Det redder jo tit dagen for både dem og os.

Hvordan kan Farmakonomforeningen være med til at gøre det mere attraktivt at fortsætte i faget, efter man er fyldt 60 år?

– Det skal være dejligt at gå på arbejde og møde sine kolleger. Derfor skal de ældre lægge nogle ansvarsområder fra sig og lade de unge tage over, selvom de har haft opgaverne i 10-15 år. Det er svært at lave regler, men jeg kan godt lide andre organisationers overenskomstforslag om omsorgsfridage. Det er også godt med nedsat tid. Lad de unge møde tidligt, så de kan nå at hente deres børn, så kan vi andre tage de sene vagter. Det er vigtigt, at man lytter til de ældres behov. Vores liv forandres jo hele tiden.

Hvordan ser du tillidsrepræsentanternes rolle i den nye struktur?

– De får flere opgaver fremover – ikke mindst på apotek­erne. De er forbindelsen ud til medlemmerne, og de skal være formidlere og samlingspunkt for kollegerne. I dag skal tillidsrepræsentanterne i højere grad være med til at sikre nærvær. Det er i den forbindelse vigtigt, at tillidsrepræsentanterne opbygger et netværk, så de hører, hvordan det går hos andre. Det skal de benytte sig af, hvis de kan. Derfor er det også vigtigt at fortsætte med den gode uddannelse til tillidsrepræsentanter, som vi har i foreningen.

Hvilke aktiviteter planlægger du og din bestyrelse i jeres region, og hvordan vil du sikre nærhed til medlemmerne?

– Vores bestyrelse er ikke fuldtallig, og derfor arbejder vi p.t. på at fortælle, hvad vi egentlig laver, og at vi skal være mere politiske end tidligere. Vi planlægger også et sommermøde for medlemmernes af mere faglig karakter og et efterårsmøde. Det er vigtigt at få tilbud ud til medlemmerne, som sikrer nærvær, og derfor satser vi også på et årsmøde, der bliver spændende nok til at tiltrække medlemmerne.

Hvad laver du i din fritid?

– Jeg synes ikke, jeg har så meget fritid. Meget af min tid går med bestyrelsesarbejde, som kræver forberedelse. Har jeg en friweekend, bruger jeg den i min campingvogn. Jeg har lige købt en ny, og glæder mig til at tage med klubben ud. Da jeg har stået for apotekets udsalg på Odden, har jeg sjældent fri i sommermånederne, og derfor er vognen godt vinterisoleret. I øvrigt kræver det en god form at stå ved skranken hele dagen, så jeg går i motionscenter to gange om ugen. Jeg har to børn på 28 og 31 år. Min søn arbejder på Grønland, som jeg skal besøge næste år. Min datter er lige blevet færdig som sygeplejerske, så jeg følger også med i hendes OK-forhandlinger.