En lang proces er det at få en overenskomst i hus, fastslog foreningens formand Susanne Engstrøm på de seks møder landet over, hvor hun og foreningens andre forhandlere mødte medlemmerne for at udrede og forklare resultatet. Og det blev til møder med stor debatlyst og kritik, da en del medlemmer erklærede sig utilfredse med resultatet. Også selvom Susanne Engstrøm fastholdt, at man med den opnåede ramme på 12,8 procents stigning i lønnen plus det løse har opnået et historisk set rigtig godt resultat.

– Vi har sørget for lønstigninger til alle, og det var strategien, sagde hun og understregede, at overenskomsten er en øvelse i solidaritet og prøvestenen på, om man forstår sig som et fællesskab.

– Vi har lavet noget for fællesskabet og noget, der er balance i, sagde hun, men tilføjede, at hun godt forstod de medlemmer, der ikke er tilfredse med de lønstigning­er, man har opnået.

– Set i forhold til jeres arbejdssituation, hvor der er edb-problemer, rekrutteringsproblemer og nogle sted­er dårlig ledelse, så forstår jeg godt jeres frustrationer. Og de problemer skal vi have gjort noget ved, men det er ikke noget, højere løn i sig selv vil hjælpe på, vurder­ede formanden og påpegede, at overenskomstresultatet er økonomisk bedre end det, der tegner sig for stats- og sygehusansatte.

– Det er ikke en undskyldning, men en forklaring, for kvindefag i den offentlige sektor får for lidt i løn, og derfor oplever vi en strejke for tiden, sagde hun og understregede, at de offentligt ansatte farmakonomer ikke blot kæmper for egen løn, men også for at bevare et velfungerende sundhedsvæsen.

– Og vi farmakonomer fylder jo godt, når vi strejker sammen med Sundhedskartellet. Det er et godt sted at tage kampen op, og resultatet vil forhåbentlig være med til at rykke andre steder siden hen. I burde også have mere, men vi har kun kunnet skabe forlig på de penge, der var til rådighed, og der var ikke mere, sagde Susanne Engstrøm og forklarede, hvordan apotekernes kasse er bestemt af bruttoavancen.

Mangelvare og konflikt

– Det er da nu, at vi skal op på barrikaderne, for vi er en mangelvare. Og vi kan signalere til de unge, at vi er et fag med fremtid, så vi kan få en ordentlig løn. En enlig kan jo ikke leve af vores løn, lød en karakteristisk kritik fra salen på et af møderne, og den kritik fik klapsalver med på vejen.

– Så vi kan roligt stemme nej og tage en konflikt, mente kritikeren, der blev imødegået af formanden, som understregede, at privatansatte farmakonomers løn tåler sammenligning med ansatte i det offentlige, men også tilføjede, at hun forstod kritikken, idet de offentligt ansatte kvinder jo ligger lavt lønmæssigt.

Formanden påpegede i øvrigt også, at 84 procent af de privatansatte farmakonomer ikke er på fuld tid og i modsætning til mange andre er bedre stillet, da de får overtidsbetaling allerede fra første overarbejdstime og ikke blot for timer over de 37 timer.

Syv dage til seniorer

Selvom flere medlemmer ikke var tilfredse med seniorordningen med start fra 62-års alderen, blev der skabt forståelse for, at den nye seniorordning er et signal om, at der skal gøres noget alvorligt for den ældste aldersgruppe på apotekerne.

Seniorerne over 62 år omfatter i dag kun 87 medlemmer, men gruppen vil vokse betragteligt i de kommende år, idet langt de fleste farmakonomer ligger i alderen mellem 45 og 55 år.

Som foreningens formand Susanne Engstrøm udtrykte det, er det første gang, at der med en bonus på 2,7 procent er penge med i en seniorordning, idet det beløb samlet set svarer til syv fridage om året. Og det er en strategisk sejr, påpegede formanden, idet hun udmærket forstod, at medlemmerne gerne vil have en seniorordning, der træder i kraft noget tidligere i livet. Og her er tale om en tidsbestemt ordning over tre år, hvor resultaterne bliver fulgt og evalueret, sagde hun.

Og formanden tilføjede, at apotekerne faktisk slet ikke gider seniorordninger og i det hele taget har stejlet, hver gang man under forhandlingerne er kommet til noget, der vil betyde fravær fra apoteket.

Men det vil da blive nemmere at holde på seniorer i takt med en bedre seniorordning, hvilket kan være på sin plads, når man ser på rekrutteringsproblemerne, kommenterede nogle medlemmer her.

Sygedage og fravær

I forbindelse med drøftelse af rekrutteringsproblemer og personalemangel fremgik det også, at der hersker tilfredshed med, at man med overenskomsten har sikret frihed på barnets anden sygedag. Men også at det kan være endda meget svært at lade kollegerne stå med den mangel på arbejdskraft, barnets anden sygedag vil betyde, når det i forvejen kan mærkes, at kolleger er væk på barnets første sygedag.

Loyalitet med kolleger og arbejdsplads er en god ting, men der skal altså også være plads til at være en god mor, blev det understreget, men det blev også tilføjet, at ordningen ville være bedre, hvis den var blevet til to dages frihed ’i forbindelse med’ barnets sygdom. Så ville far også bedre kunne komme til at passe syge børn, lød overvejelsen.

Nogle medlemmer gav udtryk for utilfredshed med, at man ikke har fået personlige omsorgsdage, idet det vil være en sag, alle kan mærke i modsætning til børnenes sygedage, mente de. Men her gjorde Susanne Engstrøm opmærksom på, at dette krav jo slet ikke var rejst fra medlemmernes side op til overenskomstforhandlingerne. Til gengæld har man opnået en sundhedsordning, der indebærer forsikring af medlemmerne, som blandt andet kan få fysioterapi og behandling på privat hospital – en ’ventelistespringer’, som Susanne Engstrøm kaldte det.

Trin og livsløn

På et af møderne hørtes også utilfredshed med, at der ikke er flere løntrin i skalaen. Når man lander på sidste trin, er der nemlig ikke mere at hente. Men over for den anke påpegede Susanne Engstrøm, at man med færre løntrin jo kommer forholdsvis tidligt op på slutløn og i det samlede regnestykke på den måde sagtens kan opnå en tilsvarende eller bedre livsløn end med en mere gradueret skala.

At betalt frokostpause vil svare til seks procent af lønrammen kom bag på flere deltagere på møderne. Det er mange penge at bruge på pausen, når man alligevel skal stå til rådighed, mente formanden. I den forbindelse blev der også tid til at sammenligne de offentligt ansatte farmakonomers løn med de privatansattes. Og de offentligt ansatte får en lavere løn blandt andet på grund af den betalte frokostpause, fremgik det.

Mere i posen

Selvom der ikke på alle møder var umiddelbar tilfredshed med forliget, var det nu langt fra et flertal, der kunne betvivle, at en kontant lønfremgang på 10 procent plus andre tillæg er et pænt resultat.

I lyset af tidligere overenskomster er den fremgang ikke dårlig, blev det påpeget af forhandlerne, men fra nogle medlemmers side blev det nu fremhævet, at inflationen nok æder sig godt ind på den lønforbedring.

En inflation i brødpriserne på 15 procent vil dog ikke spise lønfremgangen op, idet langt fra hele lønnen anvendes til at få brød på bordet, blev det dog understreget af foreningens forhandler Line Posselt, der skønnede, at medlemmerne med forliget får en reallønsfremgang i omegnen af 2,5 procent.

Til ny løn er der afsat 1,5 procent udløst over to gange 0,75 procent med et minimum på 500 kr. pr. tillæg fremadrettet, sagde Susanne Engstrøm og fortalte, at apotekerne gerne havde set ny løn som en større andel, men at det har foreningen ikke prioriteret. Men den ny løn er kommet for at blive, mente formanden. Og hun forklarede, hvordan der også er åbnet for tillæg til tillidsrepræsentanter, men beklagede, at disse tillæg ikke er blevet til ’skal-tillæg’. Her rystede hun også lidt på hovedet over, at flere apotekere ikke forstår at værdsætte tillidsrepræsentanternes centrale rolle på apoteket.

– Vi må have allierede blandt de apotekere, der mener, at tillidsrepræsentanter ikke kan undværes som samarbejdspartnere, fastslog hun.

Nej og dagligdag

– Overtidsbetalingen for medlemmer på deltid bliver der vel ikke solgt ud af, spurgte et medlem, hvilket fik Susanne Engstrøm til at erklære, at det i hvert fald ikke vil ske i hendes formandstid.

– Men dem, der er opdraget i flinkeskolen og ikke stiller krav, bliver sorteper, mente en deltager, hvilket fik formanden til at påpege, at den unge generation jo er opdraget helt anderledes end de ældre.

– Og så kunne vi ældre måske selv i højere grad gøre, som vi har lært de unge. Stille krav også i hverdagen og ikke bare ved overenskomstforhandlingerne, sagde hun. Og sådan lød også anbefalingen til en deltager, der mente, at et eventuelt nej ved urafstemningen mest vil være et signal om mangel på anerkendelse af farmakonomernes indsats. Det skal der gøres noget ved, og det skal også ske i hverdagen.

Skulle resultatet af urafstemningen blive et nej, vil det udløse en konflikt. Og de apoteksansatte farmakonomer kan sagtens gå i konflikt, men det vil lænse foreningen økonomisk og kræve udskrivning af ekstra kontingent, påpegede Susanne Engstrøm. Selv anbefalede hun jo et ja og formanede under alle omstændigheder medlemmerne til at afgive deres stemme i forhold til forhandlingsresultatet, som hun selv vurderede som det bedst opnåelige.

– Det lapper ikke på alle de arbejdsmiljøproblemer, I har, og dem skal vi også have gjort noget ved. Men resultatet er solidarisk og så godt, som det kunne lade sig gøre, sagde hun.

Møderne om overenskomsten trak mange af de privatansatte farmakonomer til. Diskussionen gik livligt, og ikke alle var tilfredse med resultatet, som formanden dog understregede var det bedst opnåelige