I dag, hvor strejken er en måned gammel, er der ikke den store tumult på hospitalsapoteket i Horsens. Men her foregår noget, og det gør der også ude på afdeling­erne, hvor farmakonomer er på medicinservice.

– Vi har nu fundet et leje med nødberedskab, der fungerer stabilt, siger tillidsrepræsentant Pia Jensen og forklarer, at nødberedskabet faktisk trækker på en stor del af de ni ansatte farmakonomer her.

– En er blevet sygemeldt, og en er udnævnt til ledende farmakonom og skal derfor arbejde. Og for at dække nødberedskabet skal vi have tre farmakonomer inde. Det kan ikke være mindre, når vi skal lave medicinservice, som ledelsen har pålagt os. Det fungerer dog på noget lavere niveau, for nogle steder kommer vi kun én gang ugentlig, hvor vi før kom to gange, fortæller Pia Jensen.

Akut knokleri

– Og så er der faktisk travlhed på de akutte afdelinger, og det kaster igen travlhed af sig i forhold til os på apoteket, for vi laver virkelig meget serviceproduktion som smertekassetter, ernæring, antibiotikablandinger og procedurebakker, fortsætter Pia Jensen sin bedømmelse af situationen her i strejkens femte uge.

– Det kræver også beredskab og mandskab. Og generelt er det sådan, at flere og flere afdelinger på sygehuset er undtaget fra strejken, og her er det ikke nemt at skaffe mandskab, idet man ikke kan rekvirere vikarer, som man plejer. Og det fører paradoksalt nok til, at der er stor travlhed og strejke på samme tid, observerer Pia Jensen.

– Sygeplejersker og sosu’er knokler vildt. De arbejder ikke længere, end de plejer, men de pisker rundt, og det er mentalt hårdt, når det nu har stået på så længe, siger hun.

Rammer os internt

Efter Pia Jensens vurdering fungerer nødberedskabet udmærket, hvilket også var meningen, så de strejkende i Sundhedskartellet ikke udsætter sig for dårlig omtale i pressen. Og det er lykkedes, men har også betydet, at aktivitetsniveauet er blevet højere, end farmakonomerne i Horsens havde regnet med.

– Ja, vi havde planlagt et mindre nødberedskab, end det vi kører med nu, blandt andet i forhold til medicinservice. Men fra sygehusledelsen og afdelingsledelserne fik vi besked om at udvide vores aktiviteter, og det har vi så været nødt til, siger Pia Jensen.

Resultatet er blevet, at flere farmakonomer end aftalt er omfattet af nødberedskabet, og at apotekets personale løser de fleste af de daglige nødvendige opgaver, men må lade de mere langsigtede ligge.

– Og det betyder, at vi mest rammer os selv med den strejke. Der er ikke mange uden for apoteket, der lægger mærke til, at vi strejker, så strejken rammer altså os mest internt på apoteket, hvor vi har lavet om på alle arbejdsgange og må prioritere rutiner frem for mere spændende opgaver. Det giver frustration, og så ligger der en pukkel af opgaver og vokser foran os, som vi må tage fat på, når konflikten slutter engang, siger hun.

– Men selvfølgelig sender vi det rigtige signal ved at deltage i konflikten, og de andre personalegrupper ved da også godt, at vi er med. Og det er jo vigtigt, men her på apoteket er det altså en træls situation, vi oplever, og jeg ved, at mange kolleger vil ånde lettet op, når vi kommer tilbage til hverdagen igen, siger Pia Jensen, men tilføjer, at der jo også har været opmuntring at hente fra kolleger rundt om i landet.

– Hver konfliktramt hospitalsapotek har fået tildelt en adoptivmor, som skal støtte os under konflikten. Vi fik tildelt Næstved Hospitalsapotek, og de har været rigtig søde ved os. De har både sendt slik og lagkage samt ringet og hørt om vores situation. Det har været utrolig dejligt. Ud over det har Aalborg og Roskilde også sendt slik til os.

Rammer ikke så hårdt

– Vi er måske næsten for lille en gruppe farmakonomer at udtage til konflikt, spekulerer Pia Jensen og henviser til, at kun ti procent af de omkring 600 offentligt ansatte er udtaget til konflikt. De er alle fra Region Midtjylland, hvor Viborg og Herning og Horsens har flest i konflikt, mens man i Århus kun har en afdeling under hospitalsapoteket i konflikt.

– Jeg synes, at vi er for få at sende med i konflikt. Man burde tage et af de store steder som Århus for eksempel. Men det er jo også et lærestykke at være i konflikt for os alle, siger tillidsrepræsentanten, der nu er godt tilfreds med at konflikte sammen med Sundhedskartellet. Det giver volumen, når utilfredsheden skal luftes.

– Og så er det helt personligt en ny oplevelse at være tillidsrepræsentant under en strejke, for så er jeg formelt leder, siger hun og forklarer, at det ikke var en helt nem opgave i begyndelse af konflikten, hvor hun skulle forhandle nødberedskabets størrelse på plads. Det var ikke let, og efter Pia Jensens mening en fejl, at man planlagde nødberedskab hver afdeling for sig. Den sag skulle være koordineret centralt fra begyndelsen, og der kunne være lagt op til et større samarbejde med de forskellige fags tillidsrepræsentanter, vurderer hun og lægger det hen til den bunke af konflikterfaringer, der kan læres af til en anden gang.

– Den her konflikt er jo ét stort forsøg. Tidligere har sygeplejerskerne konfliktet selv, men nu er det blevet til et meget større puslespil at konflikte, når alle kartellets faggrupper skal lave nødberedskab sammen.

En svær balance

Om der så kommer en anden gang, er ikke til at sige. Først skal denne konflikt finde sin afslutning. Men hvordan det sker, kan Pia Jensen ikke rigtig se lige nu. Hun synes, parterne har gravet sig ned, hvilket kunne tyde på, at den faglige knude skal løses med et politisk indgreb.

– Men lad os se. Nu har vi jo vænnet os noget til strejken og fået lagt puslespillet om hverdagen helt anderledes, end vi plejer. Så det fungerer, men det er altså kun de kedelige rutiner, vi klarer, siger hun, som med sit nye ledelsesansvar også har fået ansvar for skemalægning.

– Jeg havde jo ikke lige forestillet mig, at jeg skulle være afdelingsleder, siger hun og fortæller, at hun nu føler sig godt klædt på til opgaven, når hun dels får støtte i form af råd og kampgejst fra kolleger på de andre sygehusapoteker i regionen samt konsultationer med Farmakonomforeningen.

– I foreningen er det ikke altid til at komme igennem telefonisk, men så sender jeg en mail og får altid hurtigt svar, siger hun, men oplever også, at FOA og DSR kommer mere ud til deres medlemmer under konflikten. Selv har hun og kollegerne i Horsens dog fået besøg af foreningens næstformand Christina Durinck og assisterende forhandlingschef Line Posselt.

– Og vi får de råd, som vi har brug for. Men vi oplever da også, at vi er en mindre forening end de to andre. Sådan er det, og derfor konflikter vi også sammen.

Synlighed og gejst

Indtil videre har konflikten altså ikke givet det ønskede resultat, men den har da givet den sidegevinst, at afdeling­erne rundt om på sygehuset har fået øjnene op for, hvor store tjenester farmakonomerne gør dem i det daglige, når de kommer med medicinservice, mener Pia Jensen og tilføjer, at det vidste en del af dem nu i forvejen.

– Og her på apoteket går mine kolleger ikke mere hjem og føler sig helt ødelagte, som de gjorde i begyndelsen af konflikten, hvor vi ikke havde fået sagerne passet til og fundet rutiner. I dag er der da frustrationer, jeg som tillidsrepræsentant skal lægge øre til, men hverdagen fungerer. Men vi kan hurtigt få problemer igen, for forude venter ferie, som ingen jo kommer på, hvis konflikten varer, men som skal afvikles, når den slutter. Og så er der alle de opgaver, vi har lagt på hylden under konflikten, siger Pia Jensen og tilføjer, at hun ikke er alene om at ønske konflikten overstået, så man kan komme i det rette leje igen.

– Det kan somme tider være lidt svært at bevare gejsten, men selvfølgelig kan vi blive ved, når det skal være, understreger hun.

– Vi knoklede virkelig fra start, men fik nødberedskabet tilpasset, oplever Pia Jensen, tillidsrepræsentant og dermed leder for farmakonomerne under strejken på sygehuset i Horsens.