– Vi ville aldrig have opnået dette resultat, hvis vi var gået enegang. Og når regnskabet gøres op, viser det sig, at vi er godt tjent med at være i Sundhedskartellet, vurderede farmakonomernes formand Susanne Engstrøm på Sundhedskartellets stormøde for tillidsrepræsentant­er i Fredericia.

Det blev faktisk til et stormøde med sine cirka 2.000 deltagere, som først fik en politisk vurdering af resultat­et ved kartellets formand Connie Kruckow og dernæst en præsentation af resultaterne for så at mødes hver enkelt faggruppe for sig, hvor man analyserede gruppernes særlige forhold. Det var her, Susanne Engstrøm sammen med faglig konsulent fra Farmakonomforeningen Birgit Green opgjorde resultatet af forliget med Danske Regioner efter godt otte ugers konflikt og kunne anbefale et ja til resultatet ved urafstemningen.

Løn, løn og løn

– Det er jo nyt for os farmakonomer at strejke, og vi har lært af konflikten, fastslog Susanne Engstrøm. Skal der strejkes igen, må man overveje at tage flere arbejdspladser ud til at strejke, og det skal være hele arbejdspladser, mente hun og sagde, at hun var helt klar over, at strejken har tæret på kollegerne i Region Midtjylland, som har trukket læsset i denne omgang. Og hun glemte ikke at takke for støtten til de strejkende fra andre kolleger landet over.

– Strejker skal være synlige, hurtige og effektive, fastslog Susanne Engstrøm om den erfaring, strejken har kastet af sig.

Bedre end indgreb

De opnåede resultater er blevet bedre end det, et politisk indgreb ville have givet, påpegede farmakonomernes formand og understregede, at en ramme på 13,3 procent giver plads til lønforhøjelser. Susanne Engstrøm gav derpå ordet til Birgit Green, der også fastslog, at hovedkravene har været mere i løn og mere i løn, hvorpå hun gav eksempler på forbedringer i forbindelse med overenskomstforliget.

Mere i lønningsposen er der til alle med forligets generelle lønstigninger på 4,08 procent fra 1. april 2008, 1,62 procent fra 1. oktober samme år, yderligere 0,20 procent fra 1. april 2009 samt 0,73 procent fra 1. oktober 2009 og endelig 0,37 procent fra 1. april 2010 og 0,57 procent fra 1. oktober 2010.

Både til erfarne og yngre

Birgit Green påpegede derpå, at der til de erfarne i basisstilling med mere end ti års erfaring bliver udløst en ekstra lønstigning på 10.400 kr. årlig.

Lederne får også en pæn forbedring oven i deres løn, idet de kan se frem til at blive indplaceret på trin L1 med en lønforhøjelse på 3.000 kr. månedlig.

At de erfarne er blevet prioritet, har dog ikke ført til, at de unge er blevet glemt, understregede Birgit Green, som forklarede, at de yngre i basisstilling med under ti års erfaring står til at få en større forbedring af feriegodtgørelsen end de mere erfarne. De yngre stiger fra 1,50 procent til 2,85 procent, mens de ældre blot stiger fra 1,50 procent til 1,95 procent.

Til den lokale løndannelse for ansatte i basisstillinger er der afsat 1,60 procent.

– Så der er da også noget at forhandle om ude på arbejdspladserne, understregede Susanne Engstrøm over for de forsamlede tillidsrepræsentanter, hvorefter Birgit Green kiggede på mindre stigninger i pensionen og endelig fastslog, at tillidsrepræsentanter fra nu af skal have et tillæg for deres funktion.

Tillidsrepræsentanter får i øvrigt også forlænget deres opsigelsesvarsel med den nye overenskomst.

Alt i alt et resultat, som medlemmerne kan stemme ja til, mente Susanne Engstrøm, der atter mindede om, at man har fået en halv procent mere, end et politisk indgreb ville have givet.

– Vi har som farmakonomer nok ikke lige fået den halve procent oveni det oprindelige resultat, men det drejer sig her om et balanceregnskab, hvor der tages og gives mellem faggrupperne, mindede hun om.

Det betaler sig

I sin tale til de forsamlede tillidsrepræsentanter fastslog formanden for Sundhedskartellet Connie Kruckow, at det betaler sig at strejke, idet forliget med sin ramme på de 13,3 procent jo har givet den halve procent mere, end andre overenskomster er landet på.

– Vi har opnået forbedringer til alle og særligt til de erfarne, og så har vi afværget, at meget mere kom ud til lokalløn, understregede hun.

– Nogle har ment, at vi har været aggressive under konflikten. Det synes jeg nu ikke, men vi har da kørt hårdt på, fordi vi har et problem, som består i, at vi halter 27 procent bagud i forhold til de privatansatte, sagde hun og understregede, at konflikten dermed også handler om ligeløn.

Med Sundhedskartellets medlemmer, der overvejende består af kvinder, hvoraf mange oven i købet er på deltid, ansat i det offentlige til en lavere løn på den ene side og på den anden side mænd ansat i det private oftest på fuld tid til højere løn, så er der tale om uligeløn, påpegede Connie Kruckow. Og hun understregede, at hun nu ser frem til, at det problem tages alvorligt oven på forliget og har tillid til finansministerens løfte om, at der nedsættes en lønkommission, hvis vigtigste fokus bliver ligeløn.

Sundhedsvæsen for alle

Connie Kruckow perspektiverede overenskomstforliget ved at understrege, at kampen for ligeløn vil fortsætte, og at Sundhedskartellet vil være økonomisk klædt på til at gøre nye krav gældende ved kommende overenskomstforhandlinger. Og ikke mindst understregede hun, at kampen om forbedringer for de cirka 120.000 medlemmer i kartellets 11 organisationer også rummer det perspektiv, at forbedrede løn- og arbejdsforhold kan være med til at rekruttere nye ansatte i det offentlige sundhedsvæsen.

Uden rekruttering og fastholdelse af det nuværende personale risikerer det offentlige sundhedsvæsen at forfalde, hvorefter vejen åbnes for et todelt system med et forringet, andenklasses offentligt sundhedsvæsen og et udbredt privat betalingsbaseret sundhedsvæsen for folk, som selv kan betale for behandlinger, vurderede Connie Kruckow.

I sit indlæg påpegede Sundhedskartellets formand også, at forløbet med overenskomstforhandlinger, konflikt og forlig har vist, at den danske aftalemodel ikke kun består af de to parter, lønmodtagere og arbejdsgivere, men også af politikerne, som Connie Kruckow dels kritiserede for i forbindelse med valgkampen at have blandet sig i forhandlingerne med løfter om mere i løn og dels kritiserede for at have holdt sig stort set usynlige under strejken, hvor regionernes formand ikke havde meget at forhandle om, idet hans mandat var bundet af finansministeren.