– Jeg har jo en god politik fra foreningens side at støtte mig til i mit arbejde som forfremmelseskonsulent, siger Ingeborg Godskesen og henviser til den over ti år gamle forfremmelsespolitik.

Her hedder det nemlig: »Foreningens mål med forfremmelsesarbejdet er at medvirke til at finde de bedst egnede personer til at drive apotek. Vi ønsker at medvirke til at skabe arbejdspladser på apotek med mulighed for en bred faglig og personlig udvikling for alle i et godt arbejdsmiljø«.

– Selvom det er formuleret for over ti år siden, holder det fint som udgangspunkt for mit arbejde, fastslår den 63-årige farmakonom, der til daglig har sin gang på Axeltorvs Apotek i Fredericia, men ofte må bruge tid på at samarbejde med konsulenter fra Apotekerforeningen og Pharmadanmark samt konsulenter fra Lægemiddelstyrelsen om at finde egnede ledere til ledige apoteksbevillinger. I 2008 blev det til 20 sager.

Farmakonomernes indflydelse

Gennem Ingeborg Godskesens arbejde har farmakonomerne indflydelse på, hvem der bliver nye ledere i apoteksvæsenet. Og dermed har farmakonomer meget mere indflydelse på, hvem deres chefer bliver, end ansatte i private virksomheder. Hvis for eksempel en købmandsbutik skifter ejer, giver det sig selv, at den nye ejer selv bliver chef, eller selv finder en til at være leder.

– Men sådan er det jo ikke i apoteksvæsenet, hvor apotekeren skal udnævnes af ministeriet efter indstilling fra Lægemiddelstyrelsen. Og Lægemiddelstyrelsen støtter sig til bedømmelsen fra de tre involverede foreningers konsulenter, forklarer Ingeborg Godskesen om opgaven som forfremmelseskonsulent, som hun nu har varetaget i 15 år for Farmakonomforeningen.

– Med konsulentordningen har farmakonomerne altså indflydelse. Men det fungerer ikke sådan, at vi sidder inde i Lægemiddelstyrelsen og stemmer om, hvem af ansøgerne, der skal have et apotek. Jeg bliver som Farmakonomforeningens repræsentant taget med på råd gennem min indstilling, men det er Lægemiddelstyrelsen, der træffer valget og ministeren, der udnævner den nye apoteker, siger hun.

Lytter og diskuterer

Når en apotekerbevilling bliver ledig, slås den op. Først her kan Ingeborg Godskesen kontakte tillidsrepræsentanten på apoteket med den ledige bevilling og indlede samarbejdet om at finde en ny leder.

Når ansøgningerne til den vakante bevilling er modtaget i Lægemiddelstyrelsen, bliver de fremlagt for forfremmelseskonsulenterne til kritisk gennemsyn. Derpå føres der samtaler mellem konsulenter og ansøgere, og konsulenterne kommer på besøg på apoteket, som har den ledige bevilling.

– Det er selvfølgelig en god ide, hvis personalet allerede inden mit besøg har drøftet, hvilke krav de har til en ny leder, påpeger Ingeborg Godskesen, der henviser til, at de tre foreninger har udgivet en pjece, som kan være god at støtte sig til i den proces. Pjecen hedder Ny apoteker og findes på Farmakonomforeningens hjemmeside.

Som forfremmelseskonsulent er Ingeborg Godskesens opgave nu dobbelt. På den ene side er hun Farmakonomforeningens og farmakonomernes talerør, og på den anden side er hun en af Lægemiddelstyrelsens støtter, når beslutningen om en ny apoteker skal tages.

– I forhold til farmakonomerne ude på det ledige apotek er min opgave at være med til at afklare, hvilken leder de har brug for og matche deres ønsker med en af ansøgerne – alt sammen ud fra foreningens politik, siger hun.

Personalets ønsker

– Og jeg vil selvfølgelig lytte til personalets ønsker og snakker derfor gerne med dem både ved besøget og gennem processen. Personalet er forståeligt nok spændt på, hvordan udfaldet bliver, og nogle ser det som en spændende mulighed, mens andre er utrygge ved situationen. Så her kan ting gå skævt, siger den garvede konsulent, der nu både er en god lytter og godt skåret for tungebåndet.

– Jeg skal jo have mine argumenter på plads, når jeg møder op i Lægemiddelstyrelsen for at gøre farmakonomernes indflydelse gældende. Og dem henter jeg gerne fra kollegerne ude på arbejdspladsen. Men jeg slækker ikke på foreningens krav om, at kvalifikationerne til den nye apoteker skal være i orden. Så argumenter om, at man hellere vil have en mand end en kvinde eller omvendt, kan jeg ikke bruge til noget. Og heller ikke at man ikke ønsker, at den nye apotekers ægtefælle arbejder med på apoteket. Det er ikke sagligt, men faktisk de krav, jeg oftest mødes med, fortæller Ingeborg Godskesen. Og hun tilføjer, at hun i langt højere grad er på jagt efter at finde ud af, hvilken form for leder, der vil egne sig bedst i forhold til netop det konkrete apotek og dets fremtidige udvikling med hensynet til det gode arbejdsmiljø som overordnet pejlemærke. Derfor er hun også efterhånden en af de farmakonomer i landet, der har det bedste indblik i arbejdspladserne som basis for at drøfte ønsker og krav til nye ledere.

– Det er tit en vanskelig beslutning, som skal tages, så det gælder om, at kollegerne ude på arbejdspladsen har klargjort deres ønsker og krav som udgangspunkt for mine argumenter over for Lægemiddelstyrelsen, pointerer hun.

Færre at vælge imellem

– Jeg har været med til at udnævne mange gode apotekere, mener Ingeborg Godskesen og fortæller, at hun kan se ændringer i ansøgermaterialet i den tid, hun har haft opgaven som forfremmelseskonsulent og gennemført samtaler med ansøgere.

– Vi ser nok lidt af et generationsskifte i øjeblikket, hvor mange bevillinger har været ledige – måske på grund af problemer med edb, med personalemangel og med indtjeningen. Men jeg synes også, at jeg ser mange ansøgere med meget kompetente karriereforløb. Mest slående er det dog, at der er blevet færre ansøgere at vælge imellem til hver bevilling. Da jeg fik opgaven som forfremmelseskonsulent for 15 år siden, var der typisk 10-15 ansøgere til en opslået bevilling, mens der i dag kun er en håndfuld. Og det giver jo mindre at vælge imellem, hvorfor nogle bevillinger også må genopslås, påpeger hun.

Hun understreger, at hun blandt andet kigger efter, om kandidaterne har lavet sundhedsydelser før, om de har haft foredragsvirksomhed, der kan styrke apotek-ets stilling i lokalsamfundet, og om ansøgerne i øvrigt har vist sig optaget af at placere apoteket som en del af sundhedsvæsenet.

– Og helt afgørende vurderer jeg, om ansøgerne har en personlighed, der passer til personalet, hvilket kan være meget forskelligt fra sted til sted.

– Ansøgerne er i dag tit bedre klædt på til ledelsesopgaver end tidligere, idet de ofte har en egentlig ledelsesmæssig uddannelse, vurderer hun og understreger, at hun er tilfreds med, at der også dukker ansøgere op, der ikke lige er fra apoteksverdenen, men for eksempel fra industrien.

– Det kan være godt med et frisk pust udefra, så det er fint, at andre end apoteksansatte farmaceuter melder sig, når nu ikke farmakonomerne selv kan være med endnu, siger hun med et smil.

Nye ledere uden om konsulenten

I forbindelse med at finde nye ledere til apotekerne påpeger Ingeborg Godskesen, at hun som forfremmelseskonsulent ikke har nogen indflydelse på struktursager, altså sager hvor et apotek bliver revurderet og for eksempel klassificeres som en supplerende enhed.

– Der kan så opstå den situation, at et apotek egentlig skulle have haft en leder efter den sædvanlige procedure. Men da det lægges ind under et eksisterende apotek, bliver det apotekeren her, der suverænt udnævner en leder af den supplerende enhed, siger hun og undrer sig over den procedure.

– Konsulenterne har dermed ikke noget at skulle have sagt, og det komplicerer jo min opgave noget. For hvis jeg har været med til at finde en egnet leder til et mindre apotek, og apoteket så pludselig vokser sig meget større med en supplerende enhed, ja, så er situationen jo en hel anden, påpeger hun og fortæller, at den slags har hun da oplevet.

– Det minder jo lidt om norske tilstande, hvor kæderne ejer apotekerne og selv udnævner apotekere. Det vil vi nødig opleve, og vi ser da også flere norske farmaceuter søge bevilling til apotek i Danmark, hvor de ikke er ansat af en kæde.

Uafhængig indstilling

Kæderne har ingen indflydelse på udnævnelsen af apotekere i Danmark, fastslår Ingeborg Godskesen og understreger, at både hun selv og Apotekerforeningens samt Pharmadanmarks forfremmelseskonsulenter træffer deres afgørelser helt uafhængigt, inden de fremlægges på møder i Lægemiddelstyrelsen.

– Det foregår ved, at en konsulent fremlægger vurderingen af en ansøger, hvorefter de andre konsulenter supplerer. Så tager en anden konsulent en ny ansøger, og processen gentager sig. Og når den gennemgang er til ende, har vi som konsulenter ikke mere at sige, men jeg kan forsikre, at jeg altid får sagt, hvad jeg mener. Og så må jeg vente på afgørelsen ligesom personalet på apoteket, fortæller hun og afslører, at hun altid er spændt på, om den kandidat, hun har argumenteret for, får bevillingen.

– Det er lidt af et spil, og jeg er konkurrencemenneske, så jeg er da glad, når de lytter til mig, siger hun med et smil. Og sådan går det faktisk tit, forklarer hun og tilføjer, at hun jo har tavshedspligt med hensyn til ansøgerne og derfor ikke kan fortælle om enkeltsager.

– Jeg snakker gerne, men sladrer ikke, for så ville jeg ikke holde længe i denne funktion, for vores verden er lille, fastslår hun og tilføjer, at hun heller ikke drøfter forfremmelsessager med sin egen apoteker Anne Birgitte Rasmussen hjemme på Axeltorvs Apotek.

Systemet fortsætter

– Jeg har hele tiden tænkt, at denne måde at finde nye apotekere på nok ville blive ændret, hvis der kommer ændringer i Apotekerloven. Men foreløbig er der ikke tegn på det – heller ikke i det nye lovforslag, siger Ingeborg Godskesen og tilføjer, at der da også kun har været ganske få klager over behandlingen af ansøgere til ledige bevillinger. Dertil kommer, at man i ministeriet har tilkendegivet stor tilfredshed med proceduren.

Ingeborg Godskesen vil ikke løfte sløret for, hvornår hun lader sig pensionere og dermed opgiver posten som forfremmelseskonsulent.

– Og det vil nok være godt, hvis det ikke er en helt ung. For det kræver et godt kendskab til branchen, og så kræver det, at man trives med at have mange kontakter og ikke lader sig imponere af systemet, men kan holde fast ved sine egne vurderinger. Og så skal man have lyst til at sætte sig ind i, hvad god ledelse er, siger hun og fortæller, at det har hun selv brugt meget tid på.

– En god leder er en, der passer til netop det apotek, der har en ledig bevilling. Og så skal vedkommende have følelserne med og kunne uddelegere ansvar, lyder hendes erfaring.