Nu er Farmakonomforeningen aldrig blevet beskyldt for at ligge på den lade side. Og heller ikke foreningens formand, Susanne Engstrøm, som denne eftermiddagsstund midt under sommerens første hedebølge med vanlig kampgejst og et i forbifarten: »Undskyld, hvor meget tid har du!« – kaster sig ud i forklaringen på, hvorfor endnu en temperaturmåling skal tages på medlemmerne.

– Vi har lovet os selv, at vi med jævne mellemrum vil finde ud af, hvad medlemmerne tænker på. Hvilke ønsker og forestillinger har de om fremtiden og deres arbejdsopgaver. Og hvor skal vi sætte ind for fortsat at afspejle ønskerne, så vi hele tiden kan rekruttere, udvikle og fastholde farmakonomerne, siger Susanne Engstrøm.

Susanne Engstrøm hylder nærhedsprincippet. Som spydspids for en organisation, hvor begge har nået samme modne alder – er det »guld værd« med et stort nærvær til medlemmerne.

Og guderne skal vide, at farmakonomformanden stiller op. Hun er der, når medlemmerne holder møder, når eleverne holder møder, når tillidsrepræsentanterne holder møder, når sikkerhedsrepræsentanterne holder møder. Ikke for mødernes skyld, men for nærværets skyld.

– Vi skal bare aldrig glemme, at Farmakonomforeningen er medlemmernes. Vi er her for deres skyld. De skal vide, hvem jeg er – for jeg vil hele tiden gerne vide mere om dem. Hvad de drømmer om, og hvor knasterne er, siger Susanne Engstrøm.

Lige ved og næsten

Men selv den bedste kan tage fejl. Fordomme, skrøner og fornemmelser kan være forkerte. Der skal så lidt til. Præcis som det skete sidste forår under overenskomstforhandlingerne. For første gang i foreningens historie stemte medlemmerne NEJ til de sværdslag, deres repræsentanter havde taget (nogle vundet og nogle tabt) med arbejdsgiverne, Apotekerforeningen.

Og her finder vi – overenskomstforhandlingerne og i efterspillet, hvor medlemmerne skulle mødes på ny – dels for at »få tingene til at falde lidt til ro« og dels for at finde svarene, der endelig mundede ud i flertallet af medlemmernes JA – grunden til, at den nye og kommende medlemsundersøgelse skal gøres på en ny måde.

For selvom utilfredsheden blev forløst ved nejet, fornemmer Susanne Engstrøm, at der ligger noget »andet« og ulmer. Dette »andet« er en udefinerbar størrelse, som formanden ønsker at finde og finpudse.

– Jeg forventer, at vi denne gang, hvor vi laver undersøgelsen på en ny og mere dybdegående måde, får nogle overraskelser frem, fortsætter hun.

Plads til de utilfredse

Formanden henviser til metoden, hvor der forud for selve den kvantitative medlemsundersøgelse udføres 24 dybdegående interview af farmakonomer fra alle tre områder. Deres udsagn – både de tilfredse, utilfredse, rosende og risende – danner baggrund for undersøgelsens spørgsmål i den egentlige undersøgelse, hvor 500 farmakonomer deltager.

Farmakonomforeningen har fra start involveret Apotekerforeningen i udformningen af undersøgelsen, ligesom andre relevante samarbejdspartnere vil blive involveret. Det skyldes den fælles interesse, det er at få løst problemer med rekruttering og fastholdelse af farmakonomer på apoteket, hvilket i sagens natur er medlemsundersøgelsens overordnede emner.

– Alle har vi nogle fordomme og forestillinger om, hvad problemerne skyldes, men det væsentlige er at opnå en reel og bredere viden om, hvorfor farmakonomer forlader faget, understreger Susanne Engstrøm.

Og selvom hun har sine fornemmelser, ønsker hun ikke at lægge ord-ene i munden på de medlemmer, der skal deltage i undersøgelsen. Så meget vil hun løfte sløret for:

– Jeg tror, en del farmakonomer mangler respekt om deres uddannelse og deres job fra omgivelserne. Og samtidig fornemmer jeg, at mange synes, de ikke er synlige nok.

– Personligt er jeg af den holdning, at indflydelse betyder mere end synlighed, men det får vi forhåbentlig afdækket nærmere undervejs i forløbet, tilføjer Susanne Engstrøm.

Men der skal være plads til utilfredsheden – god plads – mener Susanne Engstrøm.

– I kulturen omkring apoteksbranchen med sit monopol, har vi farmakonomer en fantastisk uddannelsesinstitution, som er dybt professionel og med en perfekt kvalitet, hvor man under uddannelsestiden bliver hjulpet rigtig godt igennem hele fasen. Efterfølgende har farmakonomer brug for udfordringer. Og får de ikke nogle, så vil de forlange dem. Det opfatter jeg som et sundhedstegn, så længe det ikke overspilles!

– Så ja – vi skal honorere de utilfredse og tage dem alvorligt. Men det skal ikke skade dem, der er tilfredse. Ledelse handler jo ikke kun om at slukke ildebrande. God ledelse handler om at få hele gruppen til at fungere, slutter Susanne Engstrøm.