Gennem årene har Sundhedskartellet skærpet sin profil og markerer sig ud over de rent forhandlingsmæssige områder som løn og pension også på uddannelse og på de sociale aspekter af arbejdslivet. Sundhedskartellet repræsenterer 120.000 ansatte i 11 faglige organisationer på sundhedsområdet – herunder Farmakonomforeningen med cirka 650 sygehusansatte farmakonomer.

– Vi har med tiden skabt en stærkere platform gennem vores tætte samarbejde, som det også fremgik af overenskomstkonflikten i foråret 2008. Vi kender hinanden så godt og ved, hvor vi har hinanden, at vi kan markere os sammen. Det er vores fælles styrke, siger Grete Christensen, som er ny formand for Sundhedskartellet.

Grete Christensen blev valgt til formand i slutning-en af september, netop som hun var blevet formand for Dansk Sygeplejeråd. Den tidligere 1. næstformand i DSR, som afløste Connie Kruckow på formandsposten, har været 1. næstformand siden 1998 – i hele Connie Kruckows formandsperiode.

Kvindernes 100 år

Sundhedskartellet varetager forhandlingerne, når overenskomsten skal fornyes. Men hver enkelt af de 11 sundhedsorganisationer har forsat deres selvstændige ret til at indgå overenskomst. Sådan var det i 2008 og tidligere, og sådan bliver det igen i 2011, når Grete Christensen bliver forhandlingsleder.

Fokus er rettet mod medlemmernes løn- og arbejdsforhold også imellem forhandlingerne om nye overenskomster. Den brede ligelønsdebat, som er i gang sideløbende med Ligelønskommissionens arbejde, er derfor et naturligt område, som Sundhedskartellet tager del i.

– Vi har fokus på ligeløn og vil i løbet af foråret gennemføre en række happenings for at være med til at sætte dagsordenen. Det gør vi imens, Ligelønskommissionen arbejder, og vi gør det i 100-året for den 8. marts, kvindernes internationale kampdag, siger Grete Christensen.

Hun er optaget af at få ændret arbejdsmarkedets indretning i Danmark, fordi det er meget kønsopdelt.

– Vi har ikke så meget ligestilling i Danmark, som vi går og bilder os en. Det skyldes ikke mindst et meget kønsopdelt arbejdsmarked, hvor hele sektorer har status som kvindefag. Jo mere kønsopdeling, der er inden for et felt, jo mere tiltrækker det medarbejdere af samme køn, siger Grete Christensen.

Hun peger på, at andre europæiske lande har mange mænd i sundhedssektoren og inden for omsorg, og at det giver områderne en anden og højere status.

– Derfor skal vi i Danmark arbejde på at bryde det kønsopdelte arbejdsmarked, som er den grundlæggende årsag til manglende ligestilling. Omsorgsfagene og udbygningen af sundhedsområdet blev historisk set indrettet til kvinder, der skulle ud på arbejdsmarkedet og til en underordnet løn. I dag giver det os nogle enorme udfordringer, siger hun.

Politik og holdninger

Disse typiske kvindefag på det offentlige arbejdsmarked er indrettet sådan i Danmark, at kvinderne kan arbejde på deltid og samtidig fastholde den traditionelle opgavefordeling mellem kønnene i forhold til barsel, pasning af syge børn, varetagelse af opgaver i hjemmet osv.

– Vi skal tiltrække mænd til de typiske kvindefag, men vi skal også have politikerne på banen for at få skabt vilkår, der tillader en bedre fordeling af familiens opgaver. Det er denne brede dagsorden, vi skal have frem for at få skabt reel ligestilling. Debatten handler nemlig ikke blot om ligeløn, siger Grete Christensen, som finder ligestillingsminister Inger Støjbergs (V) ambitioner om ligestilling alt for uambitiøse, når de alene handler om at få kvinder med indvandrerbaggrund ud på arbejdsmarkedet.

Hun siger samtidig, at kvinderne selv skal være med i forandringen for at få skabt ligestilling.

– Vi er nødt til at sige til hinanden: Lad dog manden komme til og tage sin del af barselsorloven. Giv slip og lad ham tage sin del af børneopdragelsen, de daglige indkøb og opgaverne i hjemmet. Det er ikke nok, at vi indretter os rent lovgivningsmæssigt, vi skal også turde tage debatten om holdningerne, siger Grete Christensen.

Ved siden af hinanden

Den nyvalgte formand er meget bevidst om, at hun repræsenterer alle 11 organisationer i Sundhedskartellet.

– Jeg tror og håber på, at alle 11 organisationer – også de mindste – kan se sig selv i Sundhedskartellet. Jeg tror det, fordi vi jo arbejder sammen i det daglige – også ude på sygehusene og i kommunerne.

Som sygeplejersker har vi fælles faglige berøringsflader med blandt andre farmakonomerne, som i dag er synlige og værdifulde ude på afdelingerne, hvor de blandt andet har tilsyn med medicinbeholdningerne.

På organisationsplan sidder vi i udvalg sammen, og vi oplever, at det tætte kendskab til hinandens faglighed er en styrke. Det er noget af det, der rykker. Jeg håber, at farmakonomerne også oplever Sundhedskartellet på denne måde, siger Grete Christensen.

De sygehusansatte farmakonomer udgør blot omkring 650 medlemmer af det store fællesskab.

Grete Christensen fremhæver, at man som en mindre organisation ikke når ret langt, hvis man står alene.

– Et fællesskab mellem organisationerne er heller ikke stærkere end det svageste led. Det er væsentligt for alle organisationer at stå sammen med de øvrige professioner på samme niveau. Vi når meget mere i fællesskab end alene, siger Grete Christensen.