FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Nyt


Nyt  »  Fagbladet  »  Artikler  »  Farmaci historie
   /upload/images/icon_sendtofriend.gif

19/11 - 2009
2009/18 - Løvens museum giver arven videre
Medicinalfirmaet LEO Pharma har sit eget museum og historier at fortælle til ansatte og gæster, der her får indblik i firmaets udvikling.

– Vi er nok en af de få virksomheder, der har eget museum. Og i hvert fald den eneste medicinalvirksomhed her i landet, der kan præsentere virksomhedens historie på den måde, siger farmaceut Hanne Kirkegaard. Hun og tre andre står for driften af LEO Museum, der er en del af virksomhedens hovedsæde i Ballerup.

 

– Museet åbnede i forbindelse med LEO Pharmas 100 års jubilæum i oktober 2008, fortæller hun. Hanne Kirkegaard kalder sig teamleder for de ansatte, der beskæftiger sig med museet. Det belyser aktiviteterne gennem de mere end 100 år, hvor virksomheden har udviklet, produceret og udbredt medicin lige fra Albyl over penicillin til psoriasismidler.

 

En del af korpsånden

– Museet er ikke åbent for offentligheden, men er først og fremmest tænkt som en måde at præsentere vores historie på til de ansatte og til gæster, forklarer Hanne Kirkegaard, der dog hurtigt tilføjer, at man også gerne slår dørene op for interesserede grupper, som for eksempel farmakonomkredse, hvis man blot får en anmodning i god tid.

 

– Men primært er museet altså etableret for de ansatte, for der er ingen tvivl om, at præsentationen her er med til at give en fælles følelse af den arv, vi bærer videre. Her kan vi jo vise, hvordan virksomheden er kendetegnet ved innovation, og ved at vi tager udfordringer op, siger teamlederen og tilføjer, at de egenskaber dækker over det, man på virksomheden holder af at kalde ’Løveånden’.

– Og så synes vi, at vi skal passe på historien, for ellers forsvinder den, siger hun og fortæller, at virksomhedens medarbejdere har været igennem udstillingen afdelingsvis, siden museet åbnede.

 

– Og så fungerer vi jo ligesom museet på Pharmakon som et sted, hvor man kan henvende sig for at få oplysninger. Men hvor Pharmakons museum beskæftiger sig med hele farmaciens historie, vil vi gerne vise, hvordan apotek og industri er bundet sammen, fortæller Hanne Kirkegaard og tilføjer, at hun har stor glæde af at samarbejde med museet på Pharmakon.

 

Hun forklarer, at tanken om at vise sammenhæng mellem apotek og industri også ligger til grund for indretningen af museet, hvor det første rum netop er opbygget som en del af det oprindelige, gamle Løve Apotek med datidens inventar fra 1908. Her er krukker, redskaber og pakninger samt øvrigt produktionsudstyr udstillet. Et andet rum viser udflytningen til tidlig produktion i Brønshøj, mens et helt rum for sig er hellig-et penicillinfremstillingen, som LEO Pharma var først fremme med på det europæiske kontinent i 1940’erne. Med penicillinfremstillingen flytter virksomheden til Ballerup, hvilket også har et rum på udstillingen, hvor ejeren Knud Abildgaard, der overtog fra svigerfaderen August Kongsted, også har fået sig en mindestue. Endelig kan man i det større Ballerup-rum se en udstilling af produktionsmaskiner, der er helt intakte, i tiptop stand og fungerer.

 

Arkiv og vidensbank

Mens den ansatte smed passer maskiner, passer en assistent og en studentermedhjælper resten af museet sammen med Hanne Kirkegaard, der også kan tage sig tid til at publicere fra arkiverne. Sidste år udkom jubilæumsbogen, og så er det også blevet til publikationen om penicillinet og krigen.

 

– Og jeg vil gerne se, om jeg kan få tid til flere publikationer i fremtiden, siger Hanne Kirkegaard, der har nok at øse af fra museets righoldige arkiv, der også har rent praktiske funktioner.

 

– Ja, det er også et varemærkebrugsdokumentationsarkiv, der som det lange ord siger benyttes til at dokumentere anvendelsen af vores varemærker ude i verden igennem tiden, så ingen andre løber med vores rettigheder, påpeger teamlederen, der tilføjer, at logoet med løven er et tidligt brand, som man naturligvis vogter over.

Fakta

 LEO Pharma A/S er en selvstændig forskningsbaseret dansk virksomhed, der er helt ejet af LEO Fondet. LEO er Danmarks fjerdestørste medicinalvirksomhed, hvor man opfinder og udvikler lægemidler og markedsfører dem verden over.

 

Langt størstedelen af lægemiddelomsætning-en ligger uden for Danmark. LEO er repræsenteret i mere end 90 lande og har mere end 3.000 ansatte rundt om i verden. Hovedsædet ligger i Ballerup, hvor der er 1.200 ansatte.

 

Krig om penicillin

Under Anden Verdenskrig skrev LEO Pharma også historie. Det lykkedes nemlig virksomheden at fremstille penicillin som de første på kontinentet. Kun England og USA var tidligere ude med den sag.

 

At det ikke var en nem sag at holde en produktion i gang med en mangelsituation, kan man læse af publikationen LEO Pharma under 2. Verdenskrig, udgivet af museet.

 

Ejeren af LEO Pharma fabrikant Knud Abildgaard, svigersøn til stifteren af Løvens kemiske Fabrik apoteker August Kongsted, satsede med midler fra sit silkevæveri på udvikling af penicillin og fik en produktion i gang i 1944. Han var sig bevidst, at det nye lægemiddel var særdeles interessant for tyskerne, hvorfor han længe forsøgte at give indtryk af, at produktionen ikke var lykkedes.

 

Men da penicillin fra fabrikken blev anvendt med held på patienter i efteråret 1944, og Knud Abildgaard samtidig blev mistænkeliggjort for samarbejde med besættelsesmagten, tog han den beslutning at offentliggøre resultaterne på en pressekonference for at afvise beskyldningerne. Det gav anledning til store overskrifter i pressen, som man kan se i publikationen.

 

»Det frelsende mug penicillinet kan nu fremstilles herhjemme«, hed det for eksempel i Politiken. Vidunderstoffet, som pressen også kaldte penicillinet, blev dog først fremstillet i større stil på LEO Pharma efter krigen, så det var heller ikke store mængder, fabrikken kunne stille til rådighed for frihedskæmperne og sårede civile ved befrielsen.

 

Men at frihedskæmperne fik hjælp fra LEO Pharma, kan man se af brevvekslingen mellem Abildgaard, der på grund af sine aktiviteter i frihedskampen var flygtet til Sverige, og den daglige leder af fabrikken direktør Henry Rømeling. Han fortæller blandt andet også her, hvordan fabrikken blev benyttet af frihedskæmperne til indespærring og forhør af kollaboratører ved befrielsen.

« Tilbage til Farmaci historie

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk