I midten af december slår Horsens Svane Apotek sine døre op i en helt nybygget ejendom i byens sydlige del. Dermed er en æra slut, og næsten fem års arbejde med at planlægge og realisere fremtidens apotek er slut.

At flytte til nye omgivelser er en satsning, og det er apoteker Elise Gerstrøm sig meget bevidst, og satsningen skal sørge for, at personalet får bedre arbejdsvilkår, end de har i dag i det godt 100 år gamle tre-etagers apotek ved torvet i bymidten.

– Ja, og så kommer vi altså til at bo sammen med andre sundhedsprofessioner i landets største sundhedshus, fastslår apotekeren og understreger, at også kundernes adgangsforhold til apoteket bliver meget bedre end i dag.

Naboer og opgavedeling

Det ny Svane Apotek bliver med sine 450 kvadratmeter ikke meget større end det gamle, men nu kommer alt ned i stueplan, så medarbejderne ikke skal løbe rundt og slæbe frem og tilbage til og fra to-tre punktlagre på flere etager. Sådan er forholdene nemlig i det gamle apotek.

Men personalet skal dog gå op ad en trappe i nybygningen, når de skal op i garderoben og i cafeen på 40 kvadratmeter, som deles med naboerne i huset.

Og de naboer er ikke tilfældige, for huset skal rumme ti læger, en tandlæge, en fysioterapeut, en diætist, et vikarbureau for jordemødre, en kiropraktor, en lille kirurgisk klinik, en kosmetolog, en massør og en bandagist samt et wellness-område med varmtvandsbassin til for eksempel svømning for gravide.

Og i fremtiden forventes det, at der kommer en idrætsklinik og en smerteklinik til.

– I forhold til andre sundhedshuse i landet har vi dermed samlet flest fra sundhedsprofessionerne, påpeger Elise Gerstrøm, som forventer sig meget af naboskabet.

– Vi taler om helt naturlige samarbejdsparter for apoteket, der her bliver samlet. Og samtidig kan vi konstatere en udvikling med opgaveglidning imellem professionerne, hvor apoteket må være med, mener apotekeren. Hun tilføjer, at den udvikling kræver, at man inden for sundhedssektoren vænner sig af med at se hinanden som konkurrenter og i stedet betragter hinanden som partnere, der kan aflaste hinanden.

– Med et samarbejde om for eksempel rygestop og blodtryksmåling kan vi sagtens føre løbende tilsyn med patienter, som lægerne så kan kontrollere med længere mellemrum. Den slags opgavedeling vil være helt naturlig, når vi skal løfte udfordringerne på en ny måde. Og med vores placering i huset vil vi være lige ved hånden til at løse nye opgaver, argumenterer apotekeren.

Hvad vi er bedst til

– Som apotek skal vi vende tilbage til det, vi er bedst til, mener Elise Gerstrøm, der også er medlem af Danmarks Apotekerforenings bestyrelse og derfor er med til at lægge kursen for apotekerne.

Fra at have haft meget fokus på ikke-sundhedsrelaterede varer, må apotekerne i stigende grad tilbage og satse på det sundhedsrelaterede og dermed på rådgivning og vejledning, mener hun.

– Det er ikke meningen, at frihandelssalget skal finansiere lægemiddelinformationen eller lægemiddelsalget, som det sker i dag. Selvfølgelig vil vi stadig sælge frihandelsvarer, men vi skal også tjene på at sælge lægemidler, og det gør vi ikke, siger apotekeren og vender sig til perspektiverne i en øget indsats med sundhedsydelser.

– Det skal også kunne løbe rundt, men kunderne er stadig ikke meget for at betale for sundhedsydelser, påpeger hun og understreger, at her ligger en udfordring for apotekerne at tage op. Apotekeren ser det nemlig som en mulig vej frem, at tredjepart, det vil sige det offentlige, mere og mere kommer ind og bidrager til apotekets opgaver, når det gælder forebyggende og vejledende arbejde.

– Men det er ikke helt nemt at argumentere for den sag, når vi kan konstatere, at Apotekerforeningen forhandler tredjepartsydelse hjem til os, men at vi så ikke kan få pengene brugt ude på apotekerne – så måske er vi endnu ikke gode nok til den opgave, lyder det fra Elise Gerstrøm, der nu selv ser ud til at være helt oplagt til at gøre noget ved den sag.

Plads til alle

Elise Gerstrøm husker 20 år tilbage, hvor 80 procent af arealet i det gamle apotek var reserveret til personalet, mens de resterende 20 procent var kundernes.

– Nu hvor vi skal forlade det gamle apotek, forholder det sig omvendt. Og det dur simpelthen ikke, når vi hele tiden støder ind i hinanden, og der heller ikke er plads til at yde den nødvendige diskretion. På det gamle apotek mangler vi plads, som vi i stigende grad får brug for med mere fokus på vejledningen, siger hun om baggrunden for at kaste sig ud i flytteplaner i en alder, hvor hun sagtens kunne gå på pension.

– Men vi flytter altså ikke bare af nødvendighed, men bestemt også af lyst, fortsætter hun og får medhold fra farmakonom Lene Gantzhorn, der er medlem af flytteudvalget og dermed også har været med til at tage stilling til indretningen af det nye domicil.

– Den opgave er jo rigtig spændende, og der er vældig mange ting at tage højde for, siger hun og forklarer, at forarbejdet har involveret hele personalet på 22 personer, hvor man har været på temadag for at drøfte planer. Og alle har løbende kunnet give deres besyv med via ide-kassen, hvis indhold er gennemgået i flytteudvalget og taget op på morgenmøder. Det er blevet til 60 store og små ideer – lige fra placering af clips og børnelegetøj til indretning af inventaret.

– Så i personalet føler vi os særdeles godt involveret i ændringerne, mener Lene Gantzhorn og suppleres af sin apoteker, som understreger, at det sandelig også er meningen.

– Personelt skal jo mærke, at det er deres apotek. Ikke bare mit siger Elise Gerstrøm. Og så selvfølgelig kundernes, der får langt lettere ved at komme frem til apoteket, hvor der er nemme parkeringsforhold, adgangsramper for kørestole og endda drive-in – helt modsat det gamle apotek ved torvet, hvor hverken bus eller biler kan komme.

Penge og kompromis

Med en jysk underdrivelse forklarer Elise Gerstrøm, at det jo ikke er helt gratis at flytte til nye omgivelser.

– Vi stiger da 400.000 kr. i husleje om året. Så flytningen skulle også ske nu, mens der for apotekeren er tid til at tjene investeringerne ind igen, påpeger hun.

Det moderne apotek får ti ekspeditioner med fremskudte skranker i modsætning til det gamle apoteks seks trængte ekspeditionssteder. Det nye apotek får også kvikskranke til ekspedition af håndkøbsmedicin og selvvalgsvarer, så der er lagt op til en forøget omsætning samtidig med en øget vægt på rådgivning af kunderne, som man forventer flere af.

– Vi kommer til at ligge tæt på Bilka og regner derfor med, at vi får flere oplandskunder end i dag, hvor vi godt nok er strøg-apotek, men i den stille ende af strøget, påpeger Lene Gantzhorn som kommentar til apotekeren, som understreger, at der jo skal tjenes mere på det nye apotek end på det gamle.

– Vi prøver at minimere udgifter til indretning, men har selvfølgelig medarbejdernes arbejdsmiljø højt vægtet, og vi har da også fået rådgivning om indretning fra CRECEA om for eksempel arbejdsstillinger, afstande til og placering af varer, belysning og gulvbelægning, siger den 63-årige apoteker.

– Men en robot er det ikke blevet til, for den kan vi ikke nå at tjene hjem i min tid på apoteket. Havde jeg været ti år yngre, havde vi nok investeret i den, forklarer hun. Og hun tilføjer, at der nok skal rationaliseres i arbejdsgangene efter flytningen, men at den øvelse blot er en del af at holde skarpt øje med økonomien, så man ikke skal tvinges til at foretage feber-redninger senere.

– Det ville heller ikke være et godt signal til medarbejderne, hvis vi skulle starte med at fyre en medarbejder ved indflytningen for at få penge til investeringen i en robot, påpeger apotekeren, hvilket får Lene Gantzhorn til at nikke forstående.

– Men jeg var nu fortaler for, at vi skulle have en robot, røber Lene Gantzhorn, som tilføjer, at medarbejderne dog er helt tilfredse med den lettelse i arbejdet, der kommer af, at de nu slipper for at løbe på trapper.

– Og lidt motion skader jo ikke, smiler apotekeren, der ligesom sine medarbejdere glæder sig til at få tingene på plads i de nye omgivelser og få taget fat på at drøfte samarbejdsmuligheder med de nye naboer.