Fanø får masser af feriegæster hver sommer. De tegner sig for omkring en million overnatninger, oplyser man på øens turistkontor, turisterne fylder godt i forhold til øens godt 3.300 fastboende. Her er faktisk mindst ti gange så mange folk på øen i sommermånederne, og det kan mærkes på øens apotek, der ligger i Hovedgaden i Nordby.

– Det giver nok to-tre gange så mange ekspedition-er her som resten af året, vurderer farmakonom Gitte Myrup Jørgensen, der har arbejdet på apoteket i 13 år. Til daglig arbejder hun sammen med kollegaen Kirsten Maagaard samt Ulla Danielsen og Birthe Lynge, der er på Fanø på skift en uge og på Jerne Apotek en uge ad gangen. Og om sommeren dukker en ferievikar op. Det er også en farmakonom, men i år stammer hun fra en helt anden del af landet, nemlig fra Søborg.

Et selvstændigt job

– Jeg kan godt lide, at arbejdet her på Fanø kræver, at man er selvstændig. Man kommer rundt i alle arbejdsområder her på apoteket, og uden for sommersæsonen har man tit været alene om eftermiddagen. Og så må man tage selvstændige beslutninger, siger Gitte Myrup Jørgensen, som påpeger, at der ligger en balancegang i, hvornår man skal tage telefonen og bede om råd fra kolleger på hovedapoteket i Esbjerg.

– Man må tage det sure med det søde, når man er alene, siger hun og tilføjer, at det nu godt kan være, at der må mere personale til også om vinteren fremover.

– Ja, for der kommer altså flere og flere gæster også uden for sæsonen, siger hun i apotekets fine nyindrettede frokoststue i det lille fanøhus på Hovedgaden i øens største by, Nordby, hvor det ligger side om side med cafeer, isbutikker, glaspusteri og andre fristelser for turisterne.

Apoteket er faktisk helt nyindrettet, idet det er flyttet fra den tidligere lokalitet en snes huse længere syd på i Hovedgaden for kort tid siden fra lejede lokaler til et hus, som apoteker Anne Kahns har erhvervet og fået restaureret.

– Vi er rigtig glade for at få nye lokaler, for de gamle var meget nedslidte. Og det betyder virkelig noget for arbejdsglæden, at vi har gode omgivelser, siger Gitte Myrup Jørgensen og tilføjer, at det sikkert også betyder noget for kunderne at komme i indbydende omgivelser.

En god lille tur

– Det var tiltrængt med ændringer, og jeg er meget tilfreds med vores nye apoteker, som vi har god kontakt med, forklarer Gitte Myrup Jørgensen, der til daglig bor i Esbjerg og altså pendler med færgen mellem Nordby og Esbjerg. Her er hun, som hun siger, født og opvokset på Neptun Apotek. Hun har arbejdet som farmakonom hele sit arbejdsliv, kun afbrudt af at passe sine børn hjemme i tre år, og har de sidste 13 år arbejdet på Fanø.

– Det er ikke noget problem at komme herover, for det er jo ikke nogen lang sejltur, siger hun om den 12 minutters rejse fra Esbjerg, der lander hende på Fanø Apotek efter fem minutters gang gennem Nordbys lave, velholdte og oftest stråtækte huse.

– Men bo her ville jeg ikke. For jeg kan lide, at der er et klart skel mellem arbejde og fritid, siger hun og forklarer, at hun ikke vil udsættes for at møde kunderne i Brugsen og tage stilling til, om medicinen nu virker rigtigt.

– Man skal helst ikke have arbejde med hjem, men det sker nu, at jeg må læse på sagerne hjemme for at kunne yde den optimale service. Og det har noget at gøre med, at der er blevet mere travlt med tiden. Flere kunder og flere krav til ekspeditionerne, som vi skal være godt klædt på til. Og kunderne skal jo ikke vente for længe, så de kommer i første række, og så kniber det somme tider med at nå alt det andet, siger hun.

Rotation og afveksling

De daglige sejlture mellem Esbjerg og Fanø, som der oven i købet er lavet en sang om, er også en fornøjelse for farmakonom Ulla Danielsen.

– Den nyder jeg i al slags vejr kombineret med en cykeltur i Esbjerg, siger hun og misunder ikke kolleger i store byer deres transport i biler og busser.

– Men jeg kommer her kun i de ulige uger, for jeg bytter med Birthe Lynge, så vi hver anden uge er her og hver anden uge på Jerne Apotek. Og det fungerer fint, siger hun og forklarer, at hun faktisk fik den ordning i stand med Birthe Lynge, der før var på Fanø hele tiden.

– Og det giver variation i arbejdet, for her skal vi alt selv. Vi skal selv åbne og lukke, vi skal pakke og forsende til håndkøbsudsalget i Sønderho Brugs og til plejehjem osv. Så det er helt forskelligt fra Esbjerg Jerne Apotek, som jo er et stort apotek, siger hun og fortæller, at tonen i ekspeditionen også er en anden på Fanø.

– Ja, her blander folk sig gerne, og snakken går livligt i modsætning til i Esbjerg, hvor folk er mere anonyme, siger Ulla Danielsen, der synes, at hun med rotationen mellem de to arbejdssteder har fået det bedste af to verdener.

– Det er også sjovt at have med turisterne at gøre, siger hun og indrømmer, at hendes tyske ikke er det bedste.

– Men tyskerne er flinke, og de efterspørger jo andre ting som for eksempel plantebaseret medicin, hvilket vi derfor også har noget af, siger hun og forklarer, at de mange sommergæster giver en ekstra travlhed, der gør det lidt svært at komme til bunds i papirarbejdet og også sætter kampagner og udstillinger i anden række.

– Nogle dage står vi næsten ikke stille, og de fire onsdage i juli har alle butikker åbent til kl. 21 med gratis færge fra Esbjerg. I år deltager vi også i det arrangement med demonstration af blandt andet hudscanner, hudpleje og tilbud om vitaminer, så det kommer oven i, siger hun, men understreger, at hun ikke har noget imod at have travlt, når blot der er tid til at nå sagerne.

Vikaren fra storbyen

Et apotek med mange turister om sommeren har det dobbelte problem, at der er mest travlt, når der skal afvikles ferie. Derfor er det også helt nødvendigt, at der findes ferievikarer, og det har man traditionelt klaret på Fanø ved at lade den sidste nyuddannede farmakonom fra Esbjerg Jerne Apotek komme og hjælpe til på Fanø om sommeren. Men i år har apoteket ikke en elev til det, så derfor var det et heldigt sammentræf, at en farmakonom fra Søborg Apotek henvendte sig og bad om at arbejde på Fanø Apotek sommeren over. Farmakonomen er Eva Malfilâtre, der nok oprindelig er jyde, men for længe siden udvandrede til hovedstaden. Men familien har haft sommerhus på Fanø i tre generationer, og hvorfor så ikke også arbejde her om sommeren?

– Jeg havde jo snakket om det på Søborg Apotek, men søgte vikariatet først og spurgte så apotekeren, om jeg kunne få orlov. Det var da med lidt bankende hjerte, men han svarede, at det var da en glimrende ide, så nu er jeg her i otte uger, fortæller hun og tilføjer, hvordan man på Søborg Apotek kunne undvære hende, fordi man her fik en kollega tilbage fra barselsorlov.

– Så det er helt optimalt, selv om det er noget af en ændring, at jeg også skal på arbejde, når jeg er på Fanø. Jeg er jo vant til at holde fri, men det er en ekstra oplevelse. Rigtig hyggeligt, og det minder lidt om et udsalg, jeg har passet tidligere. Jeg synes, at jeg har fået en god modtagelse – både af kollegerne her og af kunderne, siger hun og påpeger, at hun med franske aner jo taler fransk, hvilket kan være en hjælp. Og med en opvækst i Sønderjylland kan hun også begå sig på tysk, hvilket er nok så godt på Fanø i sommerperioden.

Er der noget til mig?

Kirsten Maagaard er den eneste af farmakonomerne, der er bosat på Fanø, men fannik er hun ikke. Oprindelig stammer hun fra Fyn, hvilket stadig høres svagt, selvom det er længe siden, hun kom til Vestjylland. Hun er gift med en kaptajn, så hun har på den måde kontakt til øens lange søfartstradition, som gjorde, at Nordby blev et rigt samfund, længe før Esbjerg blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet, hvorfor øen også havde apotek længe før Esbjerg.

– Jeg var oprindelig ansat på Neptun Apotek i Esbjerg, men boede på Fanø, så det passede mig fint, at det lykkedes at få arbejde her på Fanø Apotek i stedet, siger hun og forklarer, hvordan hun byttede med en kollega, der arbejdede på Fanø Apotek, men boede i Esbjerg. I dag har hun fejret 25-års jubilæum på Fanø Apotek, hvor hun da også nok vil blive, hvis hun da ikke skulle lave noget helt andet som for eksempel at passe dyr.

– Men dyrepasning er nok ikke nemt at leve af her på øen, smiler hun og medgiver, at der nok er en mere oplagt opgave i at blive på apoteket og tage sig af både de lokale og de mange turister.

– Arbejdet er specielt i forhold til andre apoteker, for man skal kunne arbejde selvstændigt ud fra de retningslinjer, der findes. Og man skal kunne finde balancen mellem at klare sagerne selv og ringe for at få råd, siger hun og påpeger også, at kundeklientellet er et andet end andre steder. Ikke bare fordi der kommer mange turister, men også fordi fannikkerne jo blot kommer ind og spørger: »Er der kommet noget til mig?« uden at præsentere sig.

– Og så må jeg jo lige hen på hylden for at se, hvem det nu kan være, siger hun, men tilføjer, at det sker sjældnere og sjældnere, fordi hun som fastboende jo kender mange på øen.

– Og jeg synes ikke, at det er en belastning, at vi kender hinanden, for jeg kan godt holde lidt afstand og lægger ikke op til, at folk diskuterer medicin med mig i Brugsen, siger hun.

– Og vi skal altså klare det hele her, for vi har kun hjælp af et bud, så vi skal også sørge for, at der er papir i printeren og toiletpapir på toilettet, siger hun som bare små eksempler på, at alt skal klares og intet glemmes.

– Om sommeren er her ekstra travlt, men vi sidder altså heller ikke med benene oppe på bordet om vinter-en, forsikrer hun, men hilser lige som sine kolleger den fornyelse, som har fundet sted med ny apoteker og nye lokaler, velkommen.

– Men det med tempoet snakker vi jo med apotekeren om, og kontakten til hovedapoteket er i det store hele god, selvom vi er adskilt af vandet. Men så længe, der er en faglig udfordring i arbejdet, bliver jeg ved, og jeg synes, at det er rigtig spændende, at vi har fået nye udfordringer. Og vi bliver jo klædt på ved at komme på kurser, så jeg har bestemt ikke en fornemmelse af, at vi lever i en afkrog og er glemt. Overhovedet ikke, siger Kirsten Maagaard.

En nødvendig ændring

Apotekeren på Jerne Apotek, Anne Kahns, glemmer i hvert fald ikke sin filial på Fanø og de ansatte her, forsikrer hun. Hun er tidligere sygehusapoteker i Horsens, men med den nye regionsdannelse syntes hun ikke, at fremtidsudsigterne for jobbet passede til hende.

– Jeg ser mig selv som en ildsjæl og oplevede den nye regionsstruktur som meget bureaukratisk. Og da jeg gerne ville have fod under eget bord, kiggede jeg efter en bevilling, der kunne passe både til mine ambitioner og til min geografi, siger hun og oplyser, at hun boede i Esbjerg i forvejen.

At hun med bevillingen på Jerne Apotek fik Fanø Apotek med oven i købet, betragter hun bestemt ikke som en belastning.

– Nej, som esbjergenser synes jeg, at det er en lille gave. Og det er sjovt og hyggeligt at have med at gøre, siger hun, men tilføjer så, at ændringer altså også var på sin plads med overtagelsen.

– De gamle lokaler var helt utidssvarende og uanvendelige i forhold til de krav, vi stiller til standarden i sundhedsvæsenet i dag, forklarer hun om baggrunden for, at hun erhvervede sig en ejendom, der efter grundig istandsættelse kunne åbne i oktober sidste år.

– Og selvom det er hyggeligt, skal det jo fungere som forretning, siger hun og forklarer, hvordan hun nu er i gang med at trimme det specielle lille ø-apotek.

– Vi er i gang med at optimere arbejdsgangene og få apoteket certificeret til Den Danske Kvalitetsmodel. Og vi har skiftet grossist, så der bliver mindre logistik.

– Og så vil vi efter sommerferien fast have to medarbejdere i filialen, siger hun, men gør også opmærksom på, at medarbejderne må være indstillet på at fungere som blæksprutter og klare lidt af hvert i modsætning til at specialisere sig.

– Det er en anden måde at arbejde på, og det er også vanskeligt at skaffe folk til lidt ekstra timer her, siger hun, men understreger, at hun er meget fortrøstningsfuld i forhold til moderniseringen, der både skal give de fastboende en god normal service og de mange turister et lidt specielt sortiment i de hektiske sommer-måneder.