Jeg har mødt mange glade folk i de sidste par uger. Sommeren har indtil nu i
skrivende stund været forrygende, og jeg synger på sidste vers af min sommerferie
Jeg har næsten gjort mig usynlig, når jeg har passeret et apotek midt i sommerheden. Der er ingen tvivl om, at det har været hårdt at stå på benene i hele dage, når arbejdet skal passes på apoteket. Men folk skal have deres medicin, og der skal udleveres mængder af solcreme og andre vigtige produkter, som for eksempel allergi, solskoldning og insektbid har nødvendiggjort.
Mine observationer i sommerlandet er, at når vi slapper af og hygger os, så handler det om god mad, en kold øl og et godt glas vin. Vi hygger os sammen med familie og venner omkring det gode veldækkede bord, og børnene får en ekstra is. Det er en del af den danske livsstil, hvor alle skal deltage, og hvor samvær giver livsglæde. Et godt familieliv og privatliv er grundlaget for enhver arbejdsplads.
Og så udkommer Farmakonomen med en artikel om BMI, som har sat sindene i bevægelse. De farmakonomer, jeg har mødt i min ferie, har raset, og vi har modtaget to debatindlæg om temaet, som bringes i dette nummer. Der er ingen tvivl om, at en del danskeres adfærd giver grundlag for livsstilssygdomme, som er et alvorligt problem både for den enkelte og for samfundet som helhed. Spørgsmålet er, hvem der skal være dommere over for den enkelte? Vi, der har for meget på sidebenene, ved godt, at det vil være smartere og sundere at være mere slank – den evige kamp med fortidens syndere og den ekstra is som barn.
Jeg havde også den fornøjelse midt i min sommerferie at deltage i den første dimission for nyuddannede farmakonomer på Pharmakon. En god og festlig dag som et flot punktum for tre års slid med at tage en farmakonomuddannelse. En dejlig stor flok af nyuddannede farmakonomer som med en færdig uddannelse nu er på vej ud på arbejdsmarkedet. Og der er brug for dem, om end de hver for sig også er af forskellig størrelse.
Det handler først og fremmest om den faglige kompetence, men den enkelte arbejdsgiver har selvfølgelig sin ret til at ansætte efter størrelse, hvis det er mere vigtigt at »se ud« end en vurdering af faglige kompetencer. Helt generelt mener jeg, at det er anstødeligt at sætte krav til ansattes livsstil uden for arbejdstiden. Det er helt i orden for mig at sætte krav til faglighed og et rent og pænt ydre. Men jeg må advare tillidsrepræsentanterne mod, at personalepolitikken misbruges til at sætte dagsordener, som kan hindre farmakonomer i at få beskæftigelse.
I Farmakonomforeningen har vi plads til alle farmakonomer.
Fortsat god sommer.