Jeg er næsten færdig med årets rundtur til generalforsamlingerne. Jeg mangler i skrivende stund 3 ud af 13. Jeg har derfor allerede nu et godt indtryk af, hvad der ønskes debatteret, hvad der bekymrer, og hvad der udløser dels begyndende raseri – og dels begyndende stress
Vi har været rundt om mange emner, men medlemmerne er meget optaget af udvikling af fagligheden, bedre efteruddannelse, PharmaNet – og om de unge vil foreningen i fremtiden. Hver for sig er det store udfordringer, der giver stof nok til debatten på det kommende delegeretmøde og dermed også masser af opgaver for Farmakonomforeningen i tiden derefter.
Jeg oplever tilfredshed med, at foreningen har fokus på fagligheden, som udspringer af Mit Fællesskab 2010. Der er ligeledes ros til Apotekerforeningens fokus på strategier, værdier og klinisk farmaci. Farmakonomforeningen har været involveret i pjecen om klinisk farmaci, hvor der efterfølgende sættes projekter i gang også med farmakonomer som målgruppe. Frustrationerne kommer, når så meget af tiden skal bruges til mere administrative forbrugeroplysninger om edb-problemer, tilskudsordninger og substitutionsordninger. Farmakonomerne vil gerne fagligheden, men efterlyser tid og især opbakning ikke blot i ord, men også i handling i hverdagen.
Bekymringen kommer til fuld udblæsning, når talen falder på efteruddannelse. Uanset hvilken kæde, så falder der knubbede ord fra farmakonomerne om efteruddannelsens kvalitet. Det bliver Farmakonomforeningen, Apotekerforeningen, kæderne og den enkelte apoteker nødt til at tage alvorligt. Det skal og må blive et særligt fokusområde for faget. Det giver ikke meget lægemiddelfaglig kompetence kun at deltage i et Vichy-kursus.
De unge har været et særligt fokusområde for Farmakonomforeningen igennem flere år. Vi gør meget for at få fat i de unge allerede under uddannelsen. Det har været en stor succes, hvilket ikke mindst skyldes en meget aktiv elevbestyrelse. Og jeg kan med glæde konstatere, at vi rundt omkring i vores bestyrelser og i hovedbestyrelsen ser helt unge rykke frem meget aktivt. Men det lykkes ikke på den baggrund at trække unge menige medlemmer med til generalforsamlingerne i nævneværdig grad. Vi skal have flere på banen med deres meninger. Det skal vi opdyrke, hvis den nye struktur bliver vedtaget på delegeretmødet, for eksempel med en debat om nye mødeformer.
Mit samlede indtryk fra generalforsamlingerne er, at vores værdier er accepteret: Vi vil faglig udvikling, men vi skal arbejde for mere fokus på fagligheden, og vi skal have flere med, så vi kan få farmakonomerne involveret med entusiasme.