Det blev helt tydeligt, da de delegerede enstemmigt vedtog hovedbestyrelsens forslag til ny struktur. Dog ikke uden debat og ændringsforslag, hvilket jeg priser højt, for netop det viser en vilje og lyst til, at vi endte med netop den struktur, som, de delegerede mener, er den rette i fremtiden.

Det betyder, at foreningens øverste myndighed nu hedder landsmøde, og det første bliver holdt i 2008. I efteråret 2007 skal vi have de første årsmøder, og en helt ny hovedbestyrelse overtager styret den 1. januar 2008, som betyder et farvel til det nuværende forretningsudvalg og hovedbestyrelse.

Der blev taget fint bestik af fremtidens udfordringer gennem en god debat om faglige udfordringer, uddannelse og arbejdsmiljø. De politikker, som vi skal leve efter de næste to år, fik ligeledes flot opbakning af de delegerede.

I dette nummer af Farmakonomen kan du læse reportagen fra delegeretmødet, som også er en beskrivelse af de mange udfordringer, som nu ligger forude i foreningens arbejde.

Det er medlemmernes forening. Det forpligtiger de valgte. Nogle er fortsat nervøse for, hvad bortfaldet af eksklusivaftalen vil komme til at betyde. Helt enkelt mener jeg, at vi skal følge den positive vej, som vi er inde på. Vi har vores politiske platform Mit Fællesskab 2010, som er et godt pejlemærke, og som vi skal navigere efter og vise, at Farmakonomforeningen fortsat er stedet for alle farmakonomer.

Et medlemskab giver indflydelse på den dagsorden, foreningen skal arbejde efter. Det er stedet, hvor der kan hentes hjælp, når det brænder på ved sygdom, med lønforhandling, ved arbejdsskader og meget mere. Det handler om solidaritet. Og solidaritet handler om sammenhold, gensidig hjælp og loyalitet. Så det bliver måske mere følelsen af, at nogle måske bliver gratister. Personer som tager fordelene af et kollektivt gode uden at bidrage til de omkostninger, der er ved at frembringe det. En organiseret farmakonom betaler til fællesskabet gennem kontingentet!

Mange medlemmer vil give foreningen større indflydelse. Det har været kendetegnende for Farmakonomforeningen gennem alle årene. Og det skal det også være i fremtiden. Derfor handler det om, at så mange farmakonomer som muligt fortsat er medlem af Farmakonomforeningen. Det giver nemlig mere indflydelse, og her tænker jeg især på de forskellige løn- og aftaleforhandlinger. Og det er vel i bund og grund det vigtigste argument. Vil vi have en god overenskomst, så skal vi også betale til fællesskabet. Det er en god investering i fremtiden.

Vi skal nu i gang med at skabe en platform, hvor vi får fat i alle de nyuddannede. Unge af i dag har efter min mening også en høj grad af solidaritetsfølelse. Vi skal dog fortsat være parate til at modernisere Farmakonomforeningen, så de unge også kan finde deres værdier i vores fællesskab.