Det er en god oplevelse at læse Christinas holdning til og hendes vurdering af den nye uddannelse. Ikke noget med, at det er ærgerligt for hende, men meget mere at se frem. Samtidig er det utrolig positivt at få information om, at et uddannelsesapotek hilser den nye uddannelse velkommen og er parat til at tage udfordringerne op.

I dette nummer af Farmakonomen bringes også et læserbrev, hvor læserskribenten undrer sig over, at den nye uddannelse ikke bliver en professionsbachelor. Jeg undrer mig sammen med hende, hvilket jeg vil blive ved med, indtil det lykkes at få placeret farmakonomuddannelsen ind i det kendte uddannelsesbillede.

Det er dog vigtigt at understrege, at Farmakonomforeningens overordnede ønske om en professionsbachelor ikke forhindrede os i at arbejde for en ny uddannelse allerede nu. Det er nemlig nødvendigt med de ændringer, som den nye uddannelse giver. Nye fag og udbygning af kendte fag, som skal være med til at styrke den faglige farmakonomprofil.Vi hilser også meget velkommen, at der bliver en meget mere tydelig ansvarsfordeling mellem uddannelsesapoteket og Farmakonomskolen.

Jeg venter nu med spænding på at se antallet af udbudte uddannelsespladser i 2007. Vi har brug for alle de farmakonomer, som vi kan få uddannet, men bruttoavanceaftalen hindrer, at der bliver udbudt et ubegrænset antal uddannelsespladser.
Jeg hører til dem, som mener, at vi kun skal udbyde et antal uddannelsespladser, som modsvarer den tildelte økonomi. Også selvom der er stor farmakonommangel. Jeg kan i denne tid ikke møde en apoteker, uden det første spørgsmål er: »Har du en ledig farmakonom?« Og der er ingen ledige farmakonomer! Indtil for nylig var det intet problem for sygehusapotekerne at skaffe farmakonomer, men også på dette område er der nu problemer.

Det bliver nødvendigt at drøfte farmakonommanglen i løbet af dette år. Der skal være økonomi til flere uddannelsespladser og flere skal deltage i uddannelsen af farmakonomer og ikke kun de private apoteker – nødvendigvis. Foreløbig kan vi glæde os over, at kombinationsuddannelsen fortsætter, så i hvert fald sygehusapotekerne fortsat kan være med til at løfte uddannelsesopgaven, men de er som hidtil afhængige af en samarbejdspartner på privat apotek.  Jeg håber, at der er flere private apotekere, som vil bakke op om dette forløb i fremtiden.

Onde tunger siger, at der i år ikke vil blive udbudt så mange uddannelsespladser som sidste år. Årsagen hertil skulle være, at nogle uddannelsesapoteker gerne vil have andre til at tage de første »børnesygdomme« ved en ny uddannelse. Men så uansvarlig kan et fornuftigt uddannelsesapotek vel ikke være?