Jeg har sagt ja tak til invitationen på Farmakonomforeningens vegne. Der bruges meget få midler på forebyggelse i Danmark, og det er voldsomt problematisk. Der bruges 1 kr. på forebyggelse, hver gang der bruges 1.000 kr. på behandling. Det sker på trods af, at vi ved, forebyggelse virker. Derfor skal forebyggelse og folkesundhed fylde mere på den politiske dagsorden. For uden penge går den ikke.

Forebyggelse virker

De sidste 30 år kan fortælle om mange succeser for forebyggelse. Børnetandplejen er et godt eksempel. Gratis tandpleje til børn under 18 år og indkaldelse til regelmæssige tjek har givet Karius og Baktus kamp til stregen for generationer af børn.

Trafiksikkerhed er et andet eksempel. Igennem de senere år er antallet af trafikdræbte faldet. Det er ikke en udvikling, der er kommet af sig selv. Det skyldes målrettet arbejde med trafiksikkerhed ved hjælp af ombygning af farlige kryds, flere cykelstier, kampagner for en holdningsændring til spirituskørsel, fartfælder, klippekort og forbedringer af bilers sikkerhed. Det har været dyrt, og det har ikke alt sammen været lige populært. Men det har virket.

Den indsats skal vi nu overføre til andre dele at forebyggelsesarbejdet i regioner og kommuner. Det kræver en økonomisk saltvandsindsprøjtning til forebyggelse, nationale mål for indsatsen og ikke mindst samarbejde mellem faglige organisationer, frivillige organisationer og myndighederne.

Apoteket skal være med

Som farmakonom er jeg slet ikke i tvivl om, at apoteket bør være en naturlig del af forebyggelsesindsatsen. Heldigvis er Danmarks Apotekerforening med i netværket. Vi kan noget derude i skranken. Vi er i øjenhøjde med både raske og syge borgere og har derfor en god mulighed for at påvirke dem i positiv retning. Samtidig har vi en høj troværdighed blandt borgerne, og de vil gerne lytte til os.

Allerede i dag tilbyder apoteket flere sundhedsydelser. Vi underviser i rygestop, måler blodtryk, kolesterol og blodsukker. Og vi laver Tjek på inhalation. Og flere sundhedsydelser er på vej. Vi har lagt grunden til, at en del af det forebyggende arbejde kan ske på apoteket.

I længden nytter det dog ikke noget, at apotekets tilbud kun er til de borgere, der selv er klar over, at de kan fejle noget og som gerne vil betale for at få det undersøgt. Apotekets sundhedsydelser bør være for alle – uanset pengepung.

Nu må kommunerne på banen. Strukturreformen har betydet, at kommunerne skal stå for hovedparten af forebyggelsesindsatsen, og de skal lære at tænke apotek og apotekets sundhedsydelser ind i deres indsats.

Hvis apoteket fremover skal være en del af folkesundhedsreformen, kræver det også, at apotekerne tager opgaven alvorligt. Der skal være plads og tid til faglig udvikling og projekter inden for forebyggelsesområdet – ellers kører forebyggelsestoget uden os.