På mange apoteker er der symptomer på dårligt arbejdsmiljø. Det er det billede, som står helt klart i slipstrømmen fra det overenskomstforlig, som Farmakonomforeningen indgik med Apotekerforeningen for nogle uger siden. Tiden, efter forliget er indgået, har været præget af udsendelse af urafstemningsmaterialet, medlemsmøder og en livlig
debat på min blog
Der har været utilfredshed fra medlemmers side om indholdet i forliget, men begrundelserne har, når man læser og hører, drejet sig om arbejdsmiljøet. Det handler om det enorme pres, som vi er udsat for, når PharmaNet og Receptserveren går ned. Det er travlheden og mangel på kolleger. Nogle steder handler det i bund og grund om en dårlig ledelse.
Der spores alvorlige stresssymptomer. Og – vel naturligt nok – fokuseres der på, at en større løn, kan være et »plaster på såret«. Alle ved, at arbejdsmiljøet logisk set ikke kan bliver bedre af mere i løn. Men selv dér, hvor ledelsen ønsker at ansætte flere, forhindres det jo af den dårlige rekrutteringssituation.
Det handler også om anerkendelse. Anerkendelse af den store arbejdsindsats. Anerkendelse af kompetencen. Anerkendelse af de mange brugte og slidsomme år på apotek med stor loyalitet. Og derfor handler ønsket om endnu mere i løn reelt også om at få anerkendelse. Det kan jeg godt forstå, men sådan virker det almindelige overenskomstsystem bare ikke!
Anerkendelse handler også om at blive behandlet værdigt! Det handler om selv at kunne bestemme. Det handler om mulighed for fleksibilitet, hvilket handler om god tilrettelæggelse af arbejdet.
Fx lever nogle apotekere fortsat i den vildfarelse, at de har det overordnede ansvar for den enkelte farmakonoms ekspedition. Ja, vel har apotekeren det overordnede faglige ansvar, men det betyder ikke, at apotekeren kan overtage den enkelte farmakonoms personlige ansvar. Sker der en fejl, er det ikke apotekeren, som der bliver klaget over i Patientklagenævnet. Den hænger farmakonomen personligt på. Og derfor mener jeg, at apotekeren må tilsidesætte en »gammeldags« ledelsesform, og acceptere krav og ønsker fra farmakonomerne om både arbejdets tilrettelæggelse og niveau for faglighed.
På apoteket kommer mange mennesker ind med symptomer, som vi med vores faglighed afdækker. Vi giver information og rådgivning og husker »To ryk og en aflevering«! Helt efter Apotekerforeningens strategi.
Nu har vi for alvor identificeret symptomer på et dårligt arbejdsmiljø på apotekerne. Det kræver handling! Set med mine øjne er det den største og mest alvorlige udfordring, som apotekervæsenet står overfor, hvis vi skal overleve.
Det haster med initiativer. Farmakonomforeningen inviterer hermed Apotekerforeningen til samarbejde om bedre arbejdsmiljø på apotek.