Det blev i løbet af få dage til to resultater på overenskomstområder for farmakonomer. Der blev opnået et forhandlingsresultat mellem Sundhedskartellet og Danske Regioner fredag den 13. juni 2008 efter 8½ ugers strejke. Det har været en strejke for ligeløn og for et stadig velfungerende sygehusvæsen og med et krav om 15 %. Der blev taget et skridt på vejen til ligeløn, om end vi ikke kom tæt på 15 %
De medlemmer, som har været i strejke, har gjort en flot indsats. Det har været hårdt, og jeg ved, at de er glade for at komme på arbejde igen. Det har været en stor udfordring at strejke. De har skullet være parate til nødberedskab og til at være med i diverse demonstrationer og andre arrangementer.
De kolleger, som holdt ud sammen med de øvrige strejkende fra Sundhedskartellets organisationer, har sat et historisk fokus for dem selv – for ligeløn og for faget. Men også for dem, som kommer efter os. Det er nemlig en langstrakt strategi, som vi er gået i gang med.
Den 16. juni 2008 fremlagde forligsmand Asbjørn Jensen en mæglingsskitse på privat apoteksområdet, efter Farmakonomforeningen og Apotekerforeningen havde forhandlet igen i flere uger i regi af Forligsinstitutionen. Der er blevet åbnet op for det første resultat, hvor elementer er taget ud. I mæglingsskitsen er de elementer, der har været størst kritik af, ændret. Og der er opnået et bedre lønresultat, som giver alle farmakonomer, der bliver på privat apotek, en bedre livsløn!
Det er efter hovedbestyrelsens vurdering det bedst opnåelige resultat. Vi har brugt de midler, som vi har til rådighed: Vi har arbejdet med flid, vi har argumenteret, og resultatet er forligsmandens skitse.
Jeg er helt klar over, hvilket tydeligt fremgår af min blog, at mæglingsskitsen ikke stiller alle tilfredse. Jeg erkender også, at vi ikke har kunnet tilgodese alle de mange ønsker. Og det kan man ikke i overenskomstspillet – desværre! Mæglingsskitsen må nu stå sin prøve. Hvis den ikke gør det, får vi konflikt. Hvad det kan betyde, og om det er prisen værd, er op til en demokratisk afgørelse ved urafstemningen.
Jeg stemmer ja til mæglingsskitsen, fordi jeg ikke tror på, en strejke kan ændre på resultatet, men bliver det til en konflikt, er vi klar.
Nu venter vi så på resultaterne af urafstemninger på de to områder. Uanset resultaterne bliver der fortsat meget at skulle arbejde med og for. Først og fremmest for en forbedring af arbejdsmiljøet og en evaluering af forårets udfordringer sammen med medlemmerne på begge områder.
Susanne Engstrøm