Sammen med de øvrige organisationer i Sundhedskartellet besluttede Farmakonomforening­en at afsende konfliktvarsel til Danske Regioner, hvilket betød, at cirka 10 % af farmakonom­erne ansat under denne overenskomst kom i konflikt den 16. april 2008. Det blev en konflikt, som – med sin afslutning den 13. juni 2008 og et klart ja fra medlemmerne til resultatet med Danske Regioner den 25. juni 2008 – blev mere langstrakt end selv den kvikkeste arbejdsmarkedsforsker havde forudset!

Farmakonomforeningen indgik overenskomst med Apotekerforeningen den 16. april 2008. Et forlig som både foreningens forhandlingsdelegation og hovedbestyrelsen stod bag med en klar anbefaling. Men medlemmerne ville det anderledes. Det blev lidt af en gyser, idet 50,6 % sagde nej. Men hellere et lille nej end et lille ja.

Debatten på min blog gav et fingerpeg om årsag­erne til de mange nejsigere, hvor en del ikke kan løses ved forhandlingsbordet. Men andet kunne måske løses ved at genforhandle og ved at forsøge at få mere på bordet. Apotekerforeningen var selvfølgelig ikke begejstret for situationen, men accepterede at komme til forhandlingsbordet igen. Et nyt resultat så dog først dagens lys ved forligsmand Asbjørn Jensens mellemkomst, som fremsatte et mæglingsforslag den 16. juni 2008. Et forslag som blev godkendt af medlemmerne den 8. juli 2008, hvor 80,5 % stemte ja.

I kølvandet af de situationer kommer så en evaluering, som bliver helt nødvendig i forhold til overenskomstforhandlingerne i 2011. Men en evaluering skal ikke blot omhandle selve overenskomstforhandlingerne. Vi må også stille os selv nogle spørgsmål om både reaktion og refleksion på flere områder.

Er strejke i dens grundform det bedste stik, de faglige organisationer har på hånden, når en strejke kan vare i 8½ uge? Lever vi op til foreningens værdier, når så mange kunne sige nej på apoteksområdet i første omgang? Skal vi tænke nye måder, hvor vi i højere grad sikrer en indsamling af de rette krav fra medlemmerne inden overenskomstforhandlingerne? Hvordan får vi en troværdig og seriøs debat, hvor fællesskabet er udgangspunktet? Hvordan får vi i høj­ere grad taget stilling til arbejdsforhold og arbejdsmiljøet i tide på den enkelte arbejdsplads?

Vigtigt bliver det også at få en drøftelse af den situation, som helt tydeligt fremgår af debatten både på møder og på bloggen, at mange farmakonomer faktisk er glade for arbejdet på apotek, og mange andre ikke er det, hvilket jo klart illustrerer en markant forskel på arbejdsmiljøet i apotekssektoren.

Farmakonomforeningen skal arbejde for alle medlemmer. Fællesskabet er sat på dagsordenen. Selvom overenskomstsituationen i 2008 var dybt alvorlig, var den også tankevækkende og lærende. Og det skal netop være udgangspunkt for den gode og positive dialog, som vi skal have med og blandt medlemmerne i de kommende år.

Det er nemlig ikke så tosset, når der sker læring.