Det er helt klart en uskik at skrive om personlige emner i en leder, men på den anden side er det også en historie om et sundhedsvæsen, som fungerede på smukkeste vis. Et sundhedsvæsen, som vi farmakonomer er en del af og gerne fortsat fagligt set vil være en del af med den rolle, som vi har der.

I Ugeskrift for Læger fra 2007 læste jeg under mit ophold i mit barndomshjem en artikel om Den døende patient, hvor der blev refereret til en undersøgelse, som påviste, at hovedparten af patienterne udtrykker et ønske om at dø hjemme. Forklaringen på, at det ikke sker, er, at mange patienter indlægges akut og ofte utilsigtet en af de sidste dage i forløbet på grund af sammenbrud i netværkene omkring patienten. Årsagerne er oftest utryghed hos de pårørende og mangel på resurser i situationer, hvor der opstår uforudsete komplikationer. Hjemmeplejen og egen læge er ikke altid tilstrækkeligt rustede eller er i tidnød i forhold til at håndtere situationen.

Min mor var trods sine 95 år klarhjernet og meget aktiv, men en alvorlig diagnose satte hende i en valgsituation: Operation uden garanti eller en værdig død i eget hjem. Hun valgte det sidste.

Familienetværket fungerede optimalt med mig som det samlende midtpunkt, hvilket dog kun kunne lykkes, fordi egen læge var til stede, når det var nødvendigt. Og fordi hjemmeplejen fungerede med service, akuthjælp og de nødvendige hjælpemidler.

Og det betød, at kommunikationen om døden og alt det, som skal afklares og tales om med den døende, ikke kun er henvist til besøgstid, men derimod bliver den nødvendige kommunikation en naturlig del af hverdagen.

At miste er svært. Sorg undgår man ikke. Men for både den døende og de pårørende er det en værdig oplevelse. Den kan lade sig gøre. Det skal der være plads til i et velfærdssamfund.

Og så havde jeg også en god oplevelse med det lokale apotek. En stor del af mit netværk var bukket under for »omgangssyge«, og jeg stod og manglede en vare fra det lokale apotek.

Også det fungerede. Jeg fik varen leveret. Sådan har vi hver vores rolle i sundhedsvæsenet.

Tak for det. Håber andre må opleve det velfungerende system, som jeg gjorde.