Af:
Susanne Engstrøm, formand
Det gør en forskel, når farmakonomer får en ide og tør tage skridt til at få andre med
Farmakonom Pia Vestergaard fra Sygehusapoteket Region Nordjylland har sammen med to andre farmakonom-
er aflastet sygeplejerskerne ved medicinophældning på Sygehus Himmerland. Det er et projekt kørt under Dansk Selskab for Patientsikkerhed:
Operation Life. Projektet er sket i samarbejde med blandt andet læger, sygeplejersker og farmaceuter, hvilket har været nyt for farmakonomerne.
Farmakonomerne har haft fokus på patientsikkerhed og utilsigtede hændelser. Der blev opdaget flere fejl, og manglen på sygeplejersker blev afhjulpet.
Det er et projekt, hvor patientsikkerheden vandt gennem jobglidning. Det var også en vigtig begrundelse for projektets førstepris på Dansk Selskab for Patientsikkerheds konferences posterkonkurrence sidst i april 2009.
Tillykke og held og lykke med at holde gang i projektet fremover.
To farmakonomer fra Borup Apotek satte på Farmakonom Dagen fokus på et projekt om livsstilsændringer, hvor den konkrete succes kan måles på, at deltagerne i projektets kursus har tabt sig gennem kostændringer og motion. Læs mere om projektet i dette nummer af Farmakonomen.
Det er eksempler på, at farmakonomer kan være med til at forebygge livsstilssygdomme, styrke patientsikkerhed-
en og komme med gode eksempler på, at faglig udvikling og jobglidning er vejen frem.
Det giver mange vindere.