FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Nyt


Nyt  »  Fagbladet  »  Artikler  »  Formandens leder
   /upload/images/icon_sendtofriend.gif

09/09 - 2009
2009/14 - Når kontrol ikke er det værste
Tillid er bedre end kontrol. Men indimellem er kontrol måske alligevel et gode for os. Og netop kontrol er noget, farmakonomer gennem deres uddannelse og det daglige arbejde på apotek er opdraget til og dermed vænnet til.

Når det så handler om pseudokundeundersøgelser bliver nogle af os utrygge og føler os udspioneret og overvåget. Vi er nogle, som ikke kan forlige os med tanken om, at en af vore kunder måske er »en af dem«! Det kan jeg godt forstå. Og normalt ville vi tale imod kontrollerende tiltag, hvor medlemmer direkte overvåges på pseudovis. Men vi kan jo stille os selv det spørgsmål, om fagets egne pseudokundeundersøgelser trods alt ikke er et gode?


Det mener jeg, de er. Vi ved, de kommer, og vi kender formålet, som er, at vi skal leve op til det, som vi siger, at vi gør. Netop fordi vi ved, at vi alligevel vil blive kontrolleret af TV eller aviserne, som hverken advarer os eller har det på dagsordenen for, at vi skal lære af vores fejl.

 

Det er mit indtryk, at medierne kun går efter den gode historie, som efter deres mening næsten altid handler om, at nogen kan hænges ud på skuepladsen.

Farmakonomen sætter i dette nummer fokus på pseudokundeundersøgelser, hvor Apotekerforeningen understreger, at disse undersøgelser ikke handler om at kontrollere den enkelte, og at den enkelte heller ikke efterfølgende kan identificeres. Formålet er altså at få et lærende redskab på det enkelte apotek og i faget som helhed, for at vi kan være stolte af vores faglighed og udvikle apotekets rolle.

Det er jo netop det, vi farmakonomer går ind for. Så derfor skal vi acceptere pseudokundeundersøgelserne.

« Tilbage til Formandens leder

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk