Det startede med mødet med farmakonomer på årets FIP – og derefter i hundredvis af farmakonomer på den tyske apoteksdag og de første årsmøder. Det efterlader et billede af farmakonomer, som vil deres fag og som på mange måder leverer et fagligt input til udvikling af en endnu bedre patientsikkerhed. Det sker først og fremmest i hverdagen i mødet med patienten i skranken eller på sygehusene – eller igennem deltagelse i faglige projekter. Eller i de mange netværk som farmakonomer mødes i på tværs af arbejdspladser. Eller på uddannelsessteder, når det gælder efteruddannelse og videreuddannelse.

Det faglige engagement fylder meget, også selvom der på enkelte arbejdspladser er problemer af ledelsesmæssig eller kollegamæssig karakter.

Farmakonomer tager deres del af det faglige ansvar. Og det skal vi blive ved med! Også selvom det er svært. Det svære kommer, når det er ledelsen, som pålægger en at gøre dét, som vi rent faktisk ved ikke er korrekt. Men både farmakonomer og farmaceuter har pligt til at sige fra, når regler ikke overholdes.

Der skal siges fra, når der enkelte steder indføres et nyt begreb som præelever. Et begreb, som er taget ud af den blå luft. Det handler om kommende elever, der ansættes og udfører elevarbejde, inden elevkontrakten er gældende, og elevtiden er startet. Derfor er de reelt ansat som ufaglærte. Og ufaglærte må ikke lave farmakonomarbejde!

Der skal siges fra, når vi bliver pålagt ikke at følge substitutionsreglerne. Vi har en klar lovgivning, som pålægger apotekerne at udlevere det billigste lægemiddel for at sikre, at en patient ikke betaler mere for et lægemiddel end nødvendigt. Det skal kombineres med en god faglig rådgivning. Det er derfor, at vi er »sat i verden«.

Der ingen grund til, at vi spiller hasard med vores holdninger om, at vi vil gøre det fagligt korrekt, så vi fortsat kan betragtes som en væsentlig spiller på sundhedsområdet.