Jeg har fået hvisket i mit øre, at Bertel Haarder under interviewet sagde, at han er liberal, men ikke rabiat liberalist. Og at han som nyvalgt folketingsmedlem i slutningen af 70’erne, hvor han var medlem af Social- og Sundheds-udvalget, skulle arbejde med sit første lovforslag. Det var Lov om apoteksvirksomhed, og i den forbindelse havde han stor glæde af mange, lange samtaler med den daværende formand for Apotekerforeningen, apoteker Lars Bagger Hansen. Og Bertel Haarder afslører, at skønt de to ikke var enige om alt, så var samarbejdet respektfuldt, og han lærte meget af apotekerformanden. Det tror jeg også, han kan af den nuværende formand – og gerne også af Farmakonomforeningens formand.

For der er selvfølgelig også noget, som jeg synes ikke er så klogt, eller som jeg i hvert fald er uenig i. I en række af Farmakonomforeningens mærkesager er ministeren ikke venlig stemt, hvilket er helt uforståeligt.

Jeg forstår simpelthen ikke, at ministeren ikke overvejer, at både farmaceuter og farmakonomer skal være omfattet af en autorisationsordning i lighed med de øvrige sundhedsgrupper. Jeg forstår ikke, at ministeren ikke mener, at farmakonomer skal ind i det samme uddannelsessystem som for eksempel sygeplejersker. Vi arbejder på samme niveau og løser fælles opgaver i sygehussektoren. Jeg tror, det handler om finansiering. Fint! Lad os beholde vores nuværende system, som vi er glade for, men lad os få en uddannelsesanerkendelse, som kan sammenlignes med dem, som vi samarbejder med i Sundhedskartellet. Det er dog noget af en »uartig« bemærkning, at vi blot vil det på grund af lønindplacering. Vi vil anerkendes, vil vi!

Men vi hilser med glæde alle de gode ord velkommen, som også bliver sagt! Dejligt, at ministeren har lagt mærke til det sundhedsfaglige arbejde og den positive forskel, som farmakonomer står for både i apotekssektoren og sygehussektoren.