FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Nyt


Nyt  »  Fagbladet  »  Artikler  »  Formandens leder
   /upload/images/icon_sendtofriend.gif

15/11 - 2010
2010/18 - Landsmøde i sigte
Vi sætter kursen mod fremtiden på landsmødet, som holdes i København den 15.-16. november 2010. Med i bagagen til landsmødet har alle vi delegerede holdninger og ønsker fra medlemmer, som har deltaget i årsmøderne i løbet af efteråret samt i mange andre møder i regionerne, på kurser, mails og personlige kontakter

Landsmødet holdes, mens vi er i fuld gang med forberedelserne til OK11 på de fleste af foreningens overenskomstområder. Det er et tema, som har fyldt meget på for eksempel årsmøderne. Landsmødet 2008 blev holdt i det historiske lys af en overenskomst 08 med konflikt på det offentlige område og et nej på privat apoteksområdet. Alle områder kom dog i hus inden sommerferien med et godt resultat.


Situationen set i et overordnet samfundslys er væsentlig anderledes i 2011. Vi har været igennem en finansiel krise, og vi er midt i en økonomisk krise. Uanset dette er kamplysten til at skabe resultater, som medlemmerne kan stemme ja til, også stor i 2011. Vi har derfor haft stort fokus på indsamling af krav og har brugt årsmøderne til at debattere – for argumenter for og imod. Og forventningen er, at det også vil præge landsmødet.

Landsmødet sætter også fokus på de kommende udfordringer på en række emner som faglighed, farmakonomernes kompetence og udviklingsmuligheder, uddannelse, arbejdsmiljø og et fortsat stærkt fællesskab i Farmakonomforeningen.

Det gør vi blandt andet gennem en nyformulering af Mit fællesskab, hvor Farmakonomforeningens mission er at samle og synliggøre farmakonomfaget og sikre et fællesskab, hvor farmakonomer får de bedst mulige forhold fagligt og i jobbet. Farmakonomfaget bidrager til, at lægemidler bliver håndteret til gavn for den enkelte borger og patientsikkerheden.

Farmakonomforeningens vision er, at farmakonomer udgør et stærkt fagligt fællesskab, der har attraktive løn- og arbejdsforhold, er kendt som fagligt dygtige i samfundet og i sundhedsvæsenet og har afgørende indflydelse på at håndtere, rådgive og indgå i dialog om lægemidler.

Det er værdifuldt for os, at vi realiserer visionen med udgangspunkt i udvikling, involvering og entusiasme. Udvikling er for os, at vi er nysgerrige, ser muligheder og er reflekterende. Involvering er for os, at vi søger indflydelse, samarbejder og danner netværk. Entusiasme er for os, at vi er ildsjæle, der tør udfordre os selv og andre.

Og så er patientsikkerhed helt centralt med vores slogan: Rette pille i rette mund.

« Tilbage til Formandens leder

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk