FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Nyt


Nyt  »  Fagbladet  »  Artikler  »  Formandens leder
   /upload/images/icon_sendtofriend.gif

30/11 - 2010
2010/19 - Nye roller – igen
Apotekerne havde i sin tid fokus på produktion og udlevering af lægemidler. Så skete der en stor omvæltning, da vi på apotekerne skulle rådgive og informere. Det var en kolossal omvæltning. Det var ikke længere blot at tage hostesaften ned fra hylden, putte i pose og modtage betaling for at komme tilbage til laboratoriet, hvor det faglige fokus var det primære

Vi skulle lære behovsafklaring og det at vejlede kunden i det rette valg. Det krævede omstilling, og farmakonomerne tog i

tusindvis på kursus i lægemiddellære for at blive klar og bedre til de nye udfordringer, som siden har været i en rivende udvikling. Viljen til fortsat at lære nyt og være i fortsat udvikling gennem kurser og i det lærende arbejde var stor. Nye roller som er blevet taget seriøst af både apotekere og farmakonomer.

I dag skal vi så også invitere kunden til en dialog om det rette valg og diskutere, om forståelsen af lægemidlet og behandlingen er til stede, inden vi igen sender kunden ud med et lægemiddel – eller måske uden!

Det handler om at behandle sygdomme. Men det handler også om sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme, og igennem de senere år har sundhedsydelser indfundet sig på apotekerne, hvor målet er at få den optimale behandling: Rette pille i rette mund!

Apotekerne er altid åbne over for udviklingen, og farmakonomerne har bakket op og taget udfordringerne op.

Nu kommer så livsstilsmedicinen, som kræver, at vi ikke kun tænker sygdom og sundhed. Og er det så nyt? Som det fremgår af artiklen med Claus Møldrup i dette nummer af Farmakonomen, er for eksempel P-piller også livsstilsmedicin. Vi har allerede meget livsstilsmedicin på hylderne.

Spørgsmålet er, om vi skal have en holdning til livsstilsmedicin ud over, at vi skal være godt uddannede til at klare rådgivningsopgaven? Det må vi forlange! Og hvem skal uddanne os, og hvor skal vi få informationen fra? Kan vi alene klare os med producentens information og deres tilbud om uddannelse?

Information på nettet og køb på nettet vil i en glidende udvikling stille endnu højere krav til apotekets kompetencer for medicinbrugerens skyld.

Medicinbrugeren har uanset formålet med lægemidlet krav på relevant og kvalificeret information. Der skal være optimal sikkerhed i rådgivningen, og patientsikkerheden skal altid være vores højeste mål. Og vi skal være etisk korrekte i vores rådgivning og være meget opmærksomme på den for medicinbrugeren nødvendige diskretion.

Med baggrund i Farmakonomens artikler sætter vi dette tema til debat for at involvere mange synspunkter for en fremtidig forståelse og strategi.

« Tilbage til Formandens leder

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk