Det var jeg helt overbevist om efter den trængsel, der var på talerstolen på Farmakonomforeningens landsmøde i november, hvor rigtig mange talte om faget og fagets udvikling. Vi vil farmakonomernes fællesskab og udgangspunktet er, at vi skal passe, og vi skal udvikle vores faglige rolle uanset, hvor vi er ansat. Vi vil gøre en forskel i sundhedssektoren. Til gengæld ønsker vi respekt og gode løn- og ansættelsesforhold. Selvfølgelig!

Det var debat med begejstring!

Glemt var dog ikke Konkurrencestyrelsens rapport fra begyndelsen af 2010, men det blev suppleret i løbet af sommeren med indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarders klare udmelding om, at apotekerne er velfungerende i deres faglige rolle, så der var ingen liberalisering på vej. Måske nogle enkelte justeringer på tilgængeligheden til apoteksenheder, hvilket betød, at apoteksstrukturen skulle til et serviceeftersyn. Fine udmeldinger syntes vi!

Et par dage før landsmødet modtog vi så et høringsforslag om ændring af apotekerloven. Det var som lovet ingen revolution, men måske også noget visionsløst. En mulighed for at øge konkurrencen ved at kunne oprette håndkøbsudsalg og medicinudleveringssteder udenfor det, der er et apoteks normale forsyningsområde – for at øge konkurrencen mellem apotekerne. Var det alt? Jeg havde nok forventet noget mere for eksempel mulighed for at kunne ekspedere receptpligtige lægemidler fra et apoteksudsalg eller flere muligheder for flere receptekspederende enheder. Og måske et krav om øget service over for borgeren gennem større tilgængelighed. Det er jo det, der er brug for! Den nuværende strukturplanlægning er noget bedaget og betyder bare, at antallet af apoteker indrettes efter nogle nedskrevne tabeller uden tanke på borgernes behov for tilgængelighed. Det var skuffende!

Og så blev det helt overraskende, da regeringens Vækstforum ugen efter, og inden vi skulle indgive høringssvar, skulle drøfte liberalisering af apotekerne. Og da de havde gjort det, meldte statsminister Lars Løkke Rasmussen ud, at det kunne være fornuftigt at se på en eventuel liberalisering af apotekerne. Ved den ene hånd ikke, hvad den anden gør?

Vi er mere end vænnet til, at der med jævne mellemrum kommer et forslag om liberalisering, og at det som hovedregel er symbolforslag. Men her får jeg en lidt underlig fornemmelse! Leder regeringen efter et par lette point, som det skete i Sverige? Og kan man liberalisere uden tanke for patientsikkerheden?

Hvad ved jeg? Jeg ved bare, at det skal handle om patientsikkerhed – og om Rette pille i rette mund. Lægemiddelekspedition og rådgivning og information om lægemidler skal være en del af sundhedssektoren. Det vil vi fortsat kæmpe for!