Den kvindelige kunderådgiver kunne dokumentere, at hendes løn var ca. 7.500 kr. lavere per måned end to af hendes mandlige kolleger. Omvendt kunne betonvarefabrikken ikke bevise, at der var saglige grunde til denne lønforskel. Hvis betonvarefabrikken skulle kunne løfte denne bevisbyrde, skulle virksomheden have haft klare retningslinjer for, hvordan der fastsættes løn, for eksempel gennem klare lønpolitikker. Der skal være tale om forhold, der har betydning for det arbejde, som medarbejderne konkret udfører.

Det der gør denne højesteretsdom særlig bemærkelsesværdig er, at den uddannelsesmæssige baggrund mellem de sammenlignelige ansatte var meget forskellig. Det betyder, at lønnen skal sammenlignes med personer, der udfører det samme arbejde, uanset hvilken uddannelse de pågældende har. I dette tilfælde var det en teknisk assistent, der sammenlignede sin løn med en ingeniør og en tidligere direktør. En kvindelig farmakonom kan derfor sammenligne sin løn med en mandlig kollega, der har anden uddannelse, hvis jobindholdet er det samme.

Betonvarefabrikken forklarede lønforskellen med, at de to mandlige medarbejdere havde siddet i nogle højere stillinger tidligere – og det var det, der forklarede den højere løn. Højesteret var ikke enig i betonvarefabrikkens påstande. Den efterbetaling af løn, som skal finde sted til den kvindelige kunderådgiver, bliver lønforskellen for hele den periode kvinden var ansat i firmaet, også uanset at de sammenlignelige mandlige kolleger nåede at fratræde deres stillinger år forinden.

Flere undersøgelser viser, at der i dag er op til 18 procents lønforskel mellem mænd og kvinder.