Tiderne har i den grad ændret sig, og den gode konjunktur, som vi havde, da vi forhandlede ny overenskomst med Danske Regioner i foråret og sommeren 2008, er væk.

Nu kradser krisen. Mange har mistet deres job, og på det private arbejdsmarked har krisen kostet mange danskere dyrt i manglende lønstigninger, og for nogle er lønnen ligefrem blevet sat ned. Krisen har nået et omfang, hvor den også smitter af på alle regionalt og kommunalt ansattes lønninger.

Reguleringsordning en del af overenskomst

Lønningerne i den offentlige sektor afhænger af lønudviklingen i den private sektor. Det gør den, fordi der er aftalt en såkaldt reguleringsordning i overenskomsten. Ordningen har haft til formål at sikre, at lønnen på det offentlige arbejdsmarked fulgte nogenlunde med det private arbejdsmarked. Det har historisk set været en fordel for de offentligt ansatte. Selvom der ikke har været så meget fokus på det, er det sket mange gange, at offentligt ansatte har fået en større lønstigning end forventet på grund af reguleringsordningen.

Men en mekanisme i ordningen betyder, at når lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked bliver større end på det private, så skal lønudviklingen i det offentlige bremses. For første gang i historien ville det betyde, at ansatte i regioner og kommuner skulle gå ned i løn.

Det rammer alle regionalt og kommunalt ansatte og dermed også farmakonomer på sygehusene.

Aftale forhindrer lønnedgang

Sundhedskartellets nye aftale med Danske Regioner betyder dog, at farmakonomer på sygehusapoteker ikke oplever direkte lønnedgang, sådan som mange, der er ansat i det private erhvervsliv, oplever. I stedet bliver planlagte lønstigninger per 1. april 2010 aflyst.

– Det er en acceptabel aftale, vi sammen med Sundhedskartellet har indgået med Danske Regioner, siger formand for Farmakonomforeningen Susanne Engstrøm.

– Finanskrisen trækker dybe spor i det danske samfund og nu altså også på farmakonomlønnen på sygehusapotekerne. Vi har arbejdet for at afbøde de værste konsekvenser af krisen, og det er nu lykkedes.

Aftale nødvendig

Aftalen mellem Sundhedskartellet og Danske Regioner bliver indgået nu, fordi det allerede før jul stod klart, at reguleringsordningen går i minus i efteråret 2010. Offentligt ansatte har som følge af krisen haft en bedre lønudvikling end privatansatte i sidste halvdel af 2009.

Reguleringsordningen udmønter 80 procent af forskellen i lønudviklingen på det private og offentlige område.

Reguleringsordningen har eksisteret siden slutningen af 1980´erne og blev indført for at sikre, at offentligt ansatte ikke får et lønefterslæb i forhold til privatansatte.

Derfor skulle farmakonomlønnen på sygehusapoteker ifølge reguleringsaftalen også gå ned i løn fra den1. oktober 2010. Det var derfor nødvendigt at indgå en aftale allerede nu, hvis lønnedgangen skulle forhindres, fordi aftalen har betydning for alle lønreguleringer i 2010.

Det er usædvanligt, at reguleringsordningen går i minus, men når det endelig sker, reagerer Farmakonomforeningen prompte for at få den bedste løsning for medlemmerne.

– Vi jubler, når reguleringsordningen betyder mere i løn til vores medlemmer. Derfor er vi også nødt til at acceptere det, når den går i minus, siger Susanne Engstrøm. Hun tilføjer, at reguleringsordningen så sent som i oktober i 2009 gav et plus på 0,47 % til farma-konomer på sygehusapotek.

Hun understreger, at hvis lønudviklingen vender på det private område igen, så vil der også kommer ekstra penge til farmakonomerne på sygehusene.

Lønstigninger aflyst

Aftalen betyder ikke, at farmakonomer samlet set får flere penge. I stedet for at gå ned i løn til oktober, bliver en planlagt lønforhøjelse i april 2010 på 0,37 % aflyst, og den resterende del af reguleringsordningen skal findes ved overenskomstforhandlingerne i 2011. Der er altså udelukkende tale om, at der flyttes rundt på lønmidlerne, så arbejdsgiverne ikke først hæver lønnen i april for derefter at sænke den igen til oktober.

– Vi har før oplevet, at reguleringsordningen gik i minus, fortælle Susanne Engstrøm. Dengang var det dog et mindre beløb, der skulle udmøntes sammen med større lønstigninger. Så vores medlemmer fik ekstra i lønningsposen – bare lidt mindre end beregnet. Denne gang er det anderledes, fordi det private arbejdsmarked har været så hårdt ramt af finanskrisen.

Egentlig vil Susanne Engstrøm helst af med reguleringsordningen, men hun anerkender, at den samlet set over de sidste mange år har givet flere penge til farmakonomerne. Alligevel mener hun, at tiden er løbet fra reguleringsordningen.

– Reguleringsordningen fylder mindre i overenskomsten nu, end da den blev indført. Vi kan selv trække lønstigninger på niveau med de private hjem til medlemmerne ved forhandlingsbordet. Det behøver vi ikke længere reguleringsordningen til. Den giver usikkerhed, fordi vi ikke ved forhandlingerne kan sætte kroner og ører på alle lønstigningerne i en overenskomstperiode. Jeg foretrækker klare linjer, og derfor bør reguleringsordningen afskaffes på det offentlige område, ligesom vi har afskaffet den for farmakonomer på privat apotek, siger hun.

Overenskomsten med Danmarks Apotekerforening indeholder ikke nogen reguleringsordning, og de overenskomstmæssige lønstigninger på privat apotek falder derfor som aftalt.