I dag er apoteket på Regionshospital Horsens en del af Hospitalsapoteket Århus. Den fusion er ikke gået stille af sig for de syv ansatte farmakonomer, og den har da også betydet, at halvdelen af de før ansatte har fundet andet arbejde.

 

– Men det har heldigvis ikke været svært at finde nye, velkvalificerede kolleger til at erstatte de tidligere kolleger, siger farmakonom Gitte Gottlieb, sikkerhedsrepræsentant og en af de garvede på apoteket.

 

Hun har fuld forståelse for, hvorfor kolleger, der for eksempel var ansat i logistikken og måtte se, at deres funktion forsvandt med fusionen, valgte at forlade apoteket og finde andre græsgange.

 

– Dels er det ikke rart at se et område, man selv har været med til at opbygge, forsvinde, og dels har processen med sammenlægningen også været præget af hastværk. Og det skyldes, at vi ikke har kunnet forberede fusionen godt nok, siger hun. Hun forklarer, at fusionen af det mindre apotek på Regionshospital Horsens kom på tale, efter at apoteket sidste år stod med en ubesat stilling som apoteker. Og da det ikke lykkedes at finde en interesseret til stillingen, gik man i gang med at lægge apoteket ind under det meget større hospitalsapotek i Århus, som jo også har sygehusapoteket i Randers under sig.

 

Omvendt orden

Fusionen blev et kæmpearbejde, som farmakonom Lisbeth V. Larsen udtrykker det. Hun har ligesom Gitte Gottlieb været med hele vejen igennem processen og fortæller, hvordan man allerede i april lagde størstedelen af logistik og indkøb samt fysisk lager til Århus, mens fusionen i fuldt omfang blev gennemført i september.

 

– At vi startede med ikke at have lederstillingen besat og derefter måtte ind i fusionen har givet en omvendt orden i processen. Man skulle nok have brugt mere tid til at forberede fusionen, mener hun og understreger, at der burde være tilført yderligere resurser til gennemførelsen af sammenlægningen.

 

– Vi stod med to forskellige hospitalsapoteker, der skulle samkøres, påpeger hun og giver som eksempel, at der ikke eksisterede fælles rekommandationslister.

 

– Og dertil kom, at vi skulle oplære tre nye kolleger samtidig med, at vi skulle ind og dække for de kolleger, der forsvandt, siger Gitte Gottlieb, der selv måtte over i logistikafdelingen og forlade sine vante opgaver med kvalitetssikring og medicinservice.

 

– Det har jeg jo klaret, men jeg var ikke speciel god til det, siger hun og husker, hvordan hun og hendes kolleger på møder om fusionen ofte sad som små spørgsmålstegn i forhold til, hvordan sammenlægningen skulle forløbe.

 

En nødvendig investering

– Der ligger et voldsomt ekstraarbejde med en fusion. En fusion kan man betragte som en investering i fremtiden. Og det kræver nok mere ekstra indsats, end man havde regnet med, siger Gitte Gottlieb. Hun nikker genkendende til den erkendelse fra organisationseksperter, at forberedelse og gennemgribende information af alle medarbejdere er alfa og omega ved sammenlægning-er. Og hun ser da også en pointe i, at alle ændringer i forbindelse med planlægning af fusioner sker så tidligt som muligt i processen.

 

– Det er sikkert rigtigt, men det har været vanskeligt at komme ind på et tidligt tidspunkt her, siger Lisbeth V. Larsen og suppleres af sin kollega, der mener, at en fuldtidsansat tovholder blandt farmakonomerne ville have været en fordel.

 

De påpeger også, at hospitalsapoteket i Horsens var centralt placeret i overenskomstkonflikten sidste år, hvilket medførte et efterslæb i forhold til at tage opgaver på sig, og fusionen har blot gjort det efterslæb større, hvilket ikke har gjort processen nemmere.

 

– Det går helt klart ud over at udvikle nye områder. Og så har vi tidligere været meget gode til at servicere, og det giver bagslag nu, mener Lisbeth V. Larsen og siger, at hun jo hører fra afdelingerne, at det går ud over servicen, når man ikke som tidligere lige kan kontakte apoteket for at få fyldt huller ud i beholdningen i en ruf.

 

– Det har ført til, at man har opbygget større lokale lagre som buffer ude på afdelingerne, hvor de i højere grad end tidligere låner hos hinanden i nødsituationer. Og selv om vi jo ikke skal have noget lager her på apoteket, så har vi jo masser af varer på hylderne, blandt andet fordi pakninger fra Århus ofte er så store, påpeger hun. Og hun tilføjer, at den produktion, som apoteket har stået for, også er kommet ned på meget lavt blus.

 

Stadig ikke hverdag

– Så det er bestemt ikke blevet hverdag endnu efter sammenlægningen, siger Gitte Gottlieb og understreger, at man har nok at gøre med at klare de daglige opgaver og slet ikke har ro til tage fat på udviklingsopgaver, som man havde det før i tiden.

 

– Risikoen er også, at udviklingsopgaverne centraliseres, siger hun og påpeger, at man lige skal finde ud af, hvor langt der er fra Horsens til Århus. Afstanden er ikke mere end 45 km, men føles nok i starten større organisatorisk, og der er blevet længere kommandoveje, siger hun og beklager i den forbindelse også, at man ikke mere har egen tillidsrepræsentant i Horsens.

 

– Men jeg vil da gerne understrege, at vi har fået en rigtig god og venlig modtagelse af kolleger og ledelse i Århus, siger hun og suppleres af Lisbeth V. Larsen.

 

– I Århus har de heller ikke bedt om sammenlægning-en, og i betragtning af det har de taklet sagen fint. De er for eksempel søde til at komme ned til os og drøfte problemer med it og logistik, for dem er der altså nogle af; også selv om vi begge bruger Apovision.

 

– Og så lyder det måske enkelt at flytte lager til Århus, men det er altså en kompleks proces, siger Gitte Gottlieb og forklarer, at varer ankommer kl.13, men de er stadig ikke pakket afdelingsvis på vogne, hvilket giver en del ekstra arbejde med omlæsning.

 

Den lokale tilknytning

– Vi skal også lige vænne os til at være ansat i Århus i modsætning til andre her på hospitalet, siger Lisbeth V. Larsen og understreger, at farmakonomerne i Horsens helst ikke vil blive set som fremmede i eget hus.

 

– Det drejer sig for eksempel om, at vi stadig kan være med i personaleforeningen og kunstforeningen og også have del i de velfærdsydelser, som findes her i Horsens. Og vi har også arbejdet på, at vi er med på hospitalets intranet, så vi stadig er med i hospitalets hverdag. Og det er da lykkedes, påpeger hun.

 

– Men måske er det sværest at komme igennem en fusion for os gamle, siger Gitte Gottlieb.

 

– De nye kolleger er kommet ind i en hvepserede, men de kan starte fra bunden og finde deres pladser, mens vi andre måske har sværere ved at finde os til rette i nye funktioner og i en ny organisation, lyder hendes overvejelse.

 

Om fusionen i sidste ende vil betyde mere effektive arbejdsgange og besparelser, er de to farmakonomer ikke sikre på. Først er der en del hængepartier, der skal på plads, påpeger de.

 

– Det må man da håbe vil ske på længere sigt, men den slags er jo ikke nemt at måle. Da beslutningen var taget, så accepterede vi den jo og gik i gang med at få det bedste ud af det. Og jeg er da glad for at sige, at samarbejdet på trods af en meget stresset hverdag fungerer optimalt, siger Lisbeth V. Larsen.

 

En redning

– Fusionen var egentlig planlagt til at skulle foregå over hele 2009 med implementering i januar 2010. Det var apoteket og hospitalsledelsen i Horsens, der pressede på for at få leverancen på plads meget hurtigt på grund af, at man havde mistet tre medarbejdere i løbet af kort tid. Så det var valget mellem at vise kollegialitet og hjælpe eller fastholde den gode proces over et år. Det var et enormt dilemma, siger apoteker Henny Jørgensen om baggrunden for den hurtige fusion.

 

– Jeg kan kun tilføje, at der har været arbejdet utrolig målrettet og på højtryk både i Horsens og Århus for at få reddet en forsyning i løbet af få måneder. Selv om vi havde samme it-system, var det overraskende, så stor en forskel, der var på anvendelsen. Og jeg synes faktisk, alle fortjener ros for, at det lykkedes, frem for at vi beklager, at det er gået stærkt. Alle involverede både i Århus og Horsens har virkelig kæmpet for sagen, og vi glæder os over at få de nye kolleger ind i folden, for der er ingen tvivl om, at de er dygtige, siger apotekeren.

 

En del af fælles kultur

Til bekymringerne om, hvorvidt man nu også hører Horsens til efter fusionen, påpeger Henny Jørgensen, at alle medarbejderne er blevet på Regionshospitalet i Horsens netop for at kunne høre til der og servicere de kliniske afdelinger derfra.

 

– Der er ingen kontakt med de kliniske afdelinger fra Århus. Alt varetages i Horsens. Og der er ansat en afdelingsleder i Horsens, som både tilhører afdelingslederkredsen på hospitalet og ledelsesgruppen i Århus. Den ordning skal sikre, at udviklingen på apoteket følger behovet på hospitalet – og også sikre, at Horsens´ interesser varetages i den samlede ledelse af apoteket, hvor afdelingslederne fra både Randers, Skejby, Horsens og Århus Sygehus er repræsenteret, påpeger apotekeren, der forsikrer, at der bliver holdt godt øje med, at der ingen forskelsbehandling finder sted.

 

– Og med hensyn til om der skal være en tillidsrepræsentant i Horsens, ja så er sikkerhedsrepræsentant Gitte Gottlieb medlem af det samlede MED-udvalg for apoteket som repræsentant for alle faggrupper i Horsens, fortsætter apotekeren og påpeger, at det ikke ville give mening at have to tillidsrepræsentanter og en sikkerhedsrepræsentant i så lille en organisation.

 

– I øvrigt mener jeg også, at deres interesser er bedst varetaget ved, at de deler tillidsrepræsentanter valgt af farmakonomer på alle steder med resten af apoteket. De taler alles interesser, og igen skal det sikres, at der ikke sker forskelsbehandling.

 

Følelser og nye opgaver

Vedrørende udvikling og selve fusionen, så er der rigtig mange følelser i spil, og det ved apotekeren meget vel.

 

– De gamle piger er produktions- og kvalitetspiger, og det har samtidig gjort ondt på dem, at den registrerede SAD-produktion er lukket. Det var en produktion, der ikke var tidssvarende. Men det smerter, og det hjælper nok ikke i første omgang, at de bliver overflyttet til funktioner som for eksempel medicinservice, hvor de ikke har deres hjerter og kompetencer.

På udviklingsområdet er der dog flere initiativer, understreger Henny Jørgensen.

– Der skal arbejdes med rekommandationer, altså med et begrænset sortiment, og farmakonomer uddannes og trænes i at forstå og give vejledning i valg af præparater. Horsens arbejdede ikke med rekommandationer, så det opleves selvfølgelig som en begrænsning at skulle følge regionens. Der er ikke længere frit valg på alle hylder, siger apotekeren og forklarer, at det kræver hospitalsledelsen og regionen – altså at forbruget af præparater snævres ind.

– Det er det, man kalder afdelingsspecifik klinisk farmaci, som Horsens nu også skal arbejde med. Og så har farmakonomerne her i oktober påbegyndt en ny opgave med ordination af vanlig medicin, siger hun om en ny og spændende opgave, der skal være en hjælp til lægerne på kirurgisk afdeling.

– Vi arbejder også på at få flyttet nogle andre produktionsopgaver til Horsens som kompensation for dem, der er afsluttet. Det gør vi primært for at skabe tilfredshed blandt personalet. Og de ved godt vi arbejder med det, men har jo ikke set resultatet endnu, fordi vi ikke kan løse alting på kort sigt. Og vi har altså defineret, at vi har hele 2009 til at komme på plads, påpeger Henny Jørgensen, der som beroligelse også kan oplyse, at besparelser på apoteksområdet for de ansatte i Horsens er sket med fusionen, mens den øvrige apoteksfunktion i regionen skal finde besparelser på fire mio. kroner i løbet af 2010.