Det eneste tilfældige, der er ved Lise Larsen, er, at det var sådan, hun blev farmakonom. Valget om at blive apoteker var derimod helt bevidst. Så inden hun bestod den sidste farmakonomeksamen, var hun allerede i gang på Farmaceutisk Højskole (i dag Det farmaceutiske Fakultet).

– Jeg var slet ikke klar til at være færdiguddannet. Jeg måtte bare vide mere om hele området, forklarer hun.

Det er kendetegnende for Lise Larsen, at hun altid har haft krudt bagi. Ikke nødvendigvis fordi hun ville videreuddanne sig – og heller ikke for at bestige rangstillinger på tid. Men simpelthen fordi hun er nysgerrig. Og lige siden hun påbegyndte farmakonomstudiet, har hun haft et dybfølt behov for at kende apoteksbranchen til bunds.

– Da jeg blev farmaceut i 1992, var det sådan lidt andenrangsagtigt at søge på apotek med det samme. Det blev betragtet som det sidste valg, hvis man ikke havde andre muligheder. Men for mig blev kimen til apoteksbranchen lagt, da jeg var farmakonomelev på Apoteket Trianglen, hvor de farmaceutstuderende inspirerede mig med deres studier og faglighed. Jeg blev farmakonom, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg ville efter gymnasiet. Men da jeg først havde smagt på faget, vidste jeg, at jeg ville være apoteker, siger hun.

Drømmen om apotek

Det er to år siden, Lise Larsen søgte og fik bevillingen til Frederikssund Apotek, 42 år gammel. Men længe forinden var strategien for at opnå et drømmeapotek lagt. Den bød blandt andet på seks år i Apotekerforeningen og to år som souschef på Sønderbro Apotek på Amager.

Allerførst indgik Lise Larsen dog i et projektsamarbejde med apoteker Poul Nissen på Apoteket Trianglen, som havde samme forkærlighed og interesse i at profilere apoteksbranchens fortræffeligheder, som hun selv.

– Vi var begge meget optagede af at markedsføre apoteksfaget og indgik en treårig udviklingskontrakt, hvor jeg som ansvarlig for skiftende områder skulle ruste mig til ledelsesmæssige udfordringer.

Forløbet blev fra 1996 lanceret som et veletableret efteruddannelsesprogram i Pharmacy management med titlen Fra farmaceut til apoteksleder. Lise havde da været en slags prøvekursist på Apoteket Trianglen med ansvarsområder inden for både økonomi, ledelse, personaleadministration, it, undervisning og kvalitet.

Apotekerforening og Sundhed.dk

De næste seks år jonglerede den unge farmaceut videre i sit udviklingsforløb i skiftende job i Apotekerforeningen og Sundhed.dk. Først som udvikler af diverse temaår og dosisdispensering. Senere blev hun involveret i såvel opstarten, lanceringen som afviklingen af Sundhed.dk, mens hun sluttede som redaktionschef i Apotekerforeningens kommunikationsafdeling.

I 2006 kom tilbuddet om en souschefstilling hos apoteker Susanne Bendixen fra Sønderbro Apotek i København. Hun mente, at hvis Lise Larsen mente det med at blive apoteker, så manglede hun den praktiske ledelsesmæssige erfaring.

– Susanne Bendixen har lært mig næsten alt om ledelse. Og hun er en drømmelærer. Selv i dag, når jeg står over for en ledelsesmæssig udfordring, griber jeg mig i at tænke: Hvad ville Susanne mon gøre?, bedyrer Lise.

Og det med at have sig selv med og at have lært tingene i praksis, det er det, der for Frederikssund apotekeren giver point, når det kommer til god ledelse.

Øvelse gør mester

– Jeg tror da, det er vigtigt at modtage en vis portion teori. Men i bund og grund lærer du ledelse ved at praktisere det. Og her er det essentielle, at man lærer sig selv at kende, og at man lærer at bruge sig selv. Hvad vil jeg gøre nu? Og hvad synes jeg er det rigtige?

– Om du bruger den ene eller den anden ledelsesteori er fløjtende ligegyldigt, så længe du er i stand til at omsætte den til, hvordan man skal reagere i forskellige situationer, understreger hun.

Så bortset fra Apotekerforeningens kursus for nye apotekere, som Lise Larsen kalder super godt, så er ledelseskurser generelt ikke i høj kurs hos hende. Hun har dog indtryk af, at apotekerne helt generelt er blevet bedre ledere.

– Der er øget fokus på ledelse i alle brancher. At udøve god ledelse bider sig selv i halen. Det medfører flere tilfredse medarbejdere, der betyder flere tilfredse kunder, som i sidste ende giver bedre omsætning.

– På den måde kan vi som ledere måle, om vi performer optimalt. Ligesom vi bestemt også bliver målt på det i pressen. Hvis ikke jeg har mit personale med mig, kan jeg ikke både give kunderne kortere ventetid ved skranken, bedre rådgivning samt få apotekets økonomi til at hænge sammen, forklarer Lise.

Plads til mangfoldighed

Lise Larsen går ind for mangfoldighed. Der skal være plads til både den fri leg, at have det sjovt, og at alting ikke altid er lige lyserødt. Og så tror hun på uddelegering af ansvar.

– En overgang var det jo sådan, at hvis bare man var farmaceut, så var man automatisk med i apotekets ledelsesgruppe. I mine øjne er det noget være sludder, at man er en bedre leder, bare fordi man er farmaceut. Farmaceuter er faglige, men farmakonomer kan ofte i kraft af deres alsidige uddannelse være ligeså gode ledere.

– Farmakonomer har et menneskesyn og en evne til at ville andre mennesker, som giver rigtigt gode ledere. Men selvfølgelig kan jeg da pege på rigtig mange gode apotekschefer, der ikke først er farmakonomer.

Til gengæld er Lise Larsen overbevist om, at god ledelse fordrer godt branchekendskab. At man har haft fingrene rigtig godt nede i faget. Og hun misunder ikke de nyudnævnte apotekere, der ikke har sat deres ben på et apotek, siden de var på studieophold.

I sin egen forståelse for god ledelse forsøger hun at finde den rette balance mellem at være en del af arbejdsdagen og den, der skal vise, hvilken vej apoteket skal gå.

– Det er muligt, jeg kan klare 100 ekspeditioner om dagen, men som leder er det en fejl altid at være i skranken, også selvom det måske er af økonomiske årsager. For dermed får man ikke udviklet og uddelegeret og skabt grobund for medarbejdertilfredshed.

– Hvis ikke jeg har overblikket og giver mig tid til at se apoteket i helikopterperspektiv, så er jeg en dårlig leder, fordi jeg ikke giver mine medarbejdere klare mål og handlingsplaner, som viser hvilken vej, vi skal gå, siger hun.

– Det er min udfordring og min fornøjelse, at jeg er chefen. Personalet skal derimod udnytte, at der er en ny chef, der giver plads til nye måder og ændrede vaner. Jeg håber, de får alt muligt ud af mig. Og jeg håber, jeg giver plads til fri leg, slutter Lise Larsen.