Af:
Sussie Sheikh, journalist
Gennem farmakonomstudiet fandt Ulrik Hjelme viljen til at blive farmaceut og vejen til at blive leder. Han tænder på kemi og arbejdede i mange år i medicinalfirmaer. Han tænder imidlertid også på projekter. Og det fandt han – i Hornslet og omegn
Hornslets apoteker, Ulrik Hjelme, er en snurrig blanding af seriøs kemiker og sælsom humørspreder. Med sine lange lemmer og John Cleese-agtige udseende er det intet mindre end en oplevelse at se ham kravle rundt på knæ for at finde de helt rette brochurer til det unge ægtepar, der skal hente medicin til den lille. Det kan der bruges rigtig lang tid på, for hele tiden støder der nye ideer til, hvad forældrene også bør have rådgivning om, og om hvordan de kommer rigtigt på forkant med det at være forældre.
Og så skulle Ulrik Hjelme endda slet ikke have været apoteker. Som nyuddannet farmaceut tændte han på kemien og kastede sig i mange år ud i decideret laboratoriearbejde, først som udviklingschef hos Matas og siden som laboratoriechef i både Superfos og Danisco.
Men vi foregriber begivenhedernes gang. Lad os i stedet starte med det vi i Farmakonomen kunne kalde det vigtigste:
– Først blev jeg farmakonom! Vi havde en dame i familiens netværk, der var uddannet farmaceut og før det farmakonom. I princippet ville jeg være dyrlæge, men kunne ikke rigtigt overskue så mange tørre studieår lige efter studentereksamen – og farmakonom lød meget mere tiltalende, konstaterer Ulrik Hjelme.
– Farmakonomuddannelsen er genial, fordi den kombinerer teori og praksis, og så var den også mere spiselig for mig, fordi man efter tre år står med et bevis, som du kan bruge til noget. Man kan læse videre, hvis man orker. Og så er løn under uddannelsen heller ikke uvæsentligt.
Ikke klar til apoteket
Det tog ham en opringning til Farmakonomforeningen for at forhøre sig om ledige elevpladser og tre dage, så var han ansat på Oxford Allé Apotek på Amager. Lige så klar han fra starten af farmakonomuddannelsen var på, at han siden ville være farmaceut, ligeså klar var han på ikke at ville være apoteker.
– Jeg havde bemærket, at der mange steder ikke blev »lagt meget ud« til farmaceuterne, og jeg ville bruge min kemi og viden om lægemidler.
– I bakspejlet kunne jeg godt have fundet på at have holdt fast i min farmakonomuddannelse og siden søgt ind på universitetet for selv at plukke specialerne ud. Farmakonomuddannelsen har jo udviklet sig, og i dag kan man komme langt med sin basisuddannelse. Jeg synes faktisk ikke, at en kandidatuddannelsen burde være eneste indgangsvinkel til apoteksfaget, understreger Ulrik Hjelme.
– Så var jeg ikke blevet apoteker. Men det har nu heller aldrig stået i hatten på mig, at det var det, jeg skulle, tilføjer han.
Som farmaceut søgte Ulrik Hjelme straks udfordringer uden for apoteksområdet. Først i firmaet Persano, der lavede alt inden for stribevareserien samt andet kosmetik for Matas, og siden som laboratoriechef i Superfos i Vejle og kvalitetschef i Danisco for deres lægemiddelprogram i Grindsted.
Farmakonom kompetencer
– Specielt bragte jeg mine kompetencer fra farmakonomuddannelsen over i jobbet i Matas. Som farmakonom ved man, at en creme ikke bare er en creme. Den er fyldt med egenskaber, og der ligger utroligt meget rent teknologisk i sådan en tube, forklarer Ulrik Hjelme, som var med til at udvikle stribevareserien for Matas.
Efter et års tid som rejsevikar for Apotekerforeningen lokkede en kæreste ham tilbage til fastlandet, og kort efter blev han ringet op af Superfos i Vejle. Det blev til 8 år i en nyoprettet lægemiddelafdeling, der udviklede sig fra at have tre laboranter til at være fuldt bemandet, automatiseret og en vigtig del af det europæiske moderfirma.
– Det var – ud over at være ren kemi – en fantastisk tid, hvor jeg var med til at udvikle et lille projekt til at blive verdensomspændende.
Såvel tiden i Superfos som et par år i Danisco i Grindsted var med til at styrke Ulrik Hjelme fagligt og ledelsesmæssigt. I endnu højere grad bekræftede det hans interesse og evner for det projektorienterede – det at udvikle noget fra bunden, se det vokse og blomstre.
– Danisco i Grindsted startede som en lille afdeling, og det var hammersjovt at være med i processen. Problemet opstår, når småt bliver for stort. Først er man fem, der skal blive enige, så er man 20, og til sidst kommer der et dekret fra hovedsædet, som alle skal rette sig efter.
– Pludselig savnede jeg at påvirke og sikre resultatet af det, jeg selv satte i gang. Jeg synes, jeg var blevet klædt på til selv at stå for processerne, siger Ulrik Hjelme.
Fair byttehandel
En kort overgang overvejede han at købe en mindre virksomhed og selv drive den frem.
Lige tidsnok til, at Skanderborg apoteker Aage Rasmussen kunne tilbyde Ulrik Hjelme en »fair byttehandel«. Hvis han ville hjælpe med apotekets produktionsproblemer, så ville Aage Rasmussen gøre ham klar til at blive apoteker.
– Inden jeg tog det endelige spring, diskuterede jeg meget med min lillebror, der er apoteker på Næstved Løve Apotek, og som også først er uddannet farmakonom, forklarer Ulrik Hjelme.
Siden den 1. januar sidste år har Ulrik Hjelme så været apoteker på Hornslet Apotek. Blot 14 dage efter sin tiltræden blev han og medarbejderne kastet ud i første udfordring. Apoteksudsalget i Rønde blev overdraget til Ebeltoft Apotek, mens Ørsted Apotek blev nedlagt – og Auning Apotek skulle søsættes som ny filial til Hornslet Apotek. Samtidig skulle apoteksudsalget Løgten også totalrenoveres.
– Jeg oplevede hurtigt, at apoteksvirksomhed kan være både procesorienteret, dynamisk og udfordrende rent ledelsesmæssigt, forklarer Ulrik Hjelme.
Ifølge ham er god ledelse blandt andet, at personalet har været med til at skabe de to nye enheder. Det har betydet utroligt meget for at få samlet de forskellige medarbejderkulturer.
– Gode og personlige arbejdsrelationer samt vidensdeling er alfa og omega. Så vi bruger meget krudt på at skabe samarbejdsnetværk og vise hjælpsomhed. Vi har foreløbig strøget ledelsesgrupper og en dagsorden med tilbagemelding på, hvordan det går både med økonomi og fejludleveringer – til fordel for et glas vin og en middag med den gode snak på kryds og tværs om fremtiden, og hvad vi vil med den.
Samtidig har Ulrik Hjelme valgt at benytte professionel hjælp til medarbejderudvikling og sammenføring af de forskellige kulturer.
– Det er en gevinst for apoteket som helhed, og det er for vigtigt et område til at prøve sig frem. Der er gået et lys op for os, og vi er blevet langt mere opmærksomme, fortsætter apotekeren.
Hår på brystet
– Som god leder skal du holde af mennesker, og du skal kunne lide at være sammen med mennesker. Som farmakonom lærer du allerede, hvad det kræver at blive en god leder. For som elev er du hele vejen rundt på apoteket og er ofte den, der skaber balance i konfliktsituationer. Det er et praktisk uddannelsesforløb, der samtidig giver hår på brystet og uddanner dig til at blive leder.
Endnu har Ulrik Hjelme ikke ansat en souschef, skønt der skal håndteres hele 28 farmakonomer og 2 farmaceuter.
– Som leder er det vigtigt at kunne overraske, og jeg er ved at gøde jorden. Foreløbigt har vi heller ingen funktionsfordelingsplan. Vi arbejder med teams, og jeg prøver i stedet at få personalet til at dykke ned og finde områder, hvor de gerne vil have ansvar.
– Jeg har sagt til mine medarbejdere, at de bliver nødt til at hjælpe mig. Jeg har ikke fået det med apotek ind med modermælken. Så vi bliver stille og roligt enige om tingene, det er jo vores alles arbejdsplads. Vi skal være glade, når vi kommer – og glade, når vi går. Men vi skal også bestille noget. Det er vigtigt at kunne skabe den balance, hvor arbejdsglæde og effektivitet går op i en højere enhed.
– Personligt håber jeg, at mine medarbejdere føler de kan komme til orde. Og at de med tiden bliver så trygge ved mig, at de kan sige næsten, hvad de har lyst til, slutter Ulrik Hjelme.